Hvordan laver man sit eget bioplast?

Hvordan laver man nemt og hurtigt sit eget bioplast derhjemme?

Jeg stod i mit køkken i Valby en råkold eftermiddag i november. Projekt bioplast. Det lød som noget fra en science fiction film, men det var bare mig, en gryde og en pose kartoffelmel.

Min datter kom hjem fra skole og talte om plast i havene, og så sad den der. Den følelse af at ville gøre noget. Vi måtte prøve at lave vores eget, bare for at se om det ku lade sig gøre.

Opskriften vi brugte er helt simpel. Her er præcis hvad du skal bruge.

Opskrift på bioplast af kartoffelmel:60 mL vand40 mL kartoffelmel1 tsk glycerin1,5 tsk eddike

Først vand og kartoffelmel i en gammel gryde. Og glycerin. Glycerinen fandt jeg på apoteket, det kostede vist omkring 48 kr. I starten er det hele bare en mælkehvid, kedelig suppe. Der er intet magisk over det.

Så rører man. Og pludselig, under svag varme, sker det. Blandingen går fra at være tynd til en sej, næsten gennemsigtig gelé. Det er et mærkeligt øjeblik. En lille forvandling lige der i gryden.

Til sidst kom eddiken i. Det lugtede lidt skarpt, men det er det der samler det hele. Hele køkkenet duftede af en underlig blanding af kemi-sæt og salatdressing. Min datter rynkede på næsen.

Vi hældte massen ud på et stykke bagepapir for at tørre. Den var varm og klistret og slet ikke som almindelig plast. Efter en dags tørring i vindueskarmen havde vi en tynd, sej og lidt bøjelig plade.

Blev det til en ny madkasse? Nej, slet ikke. Men oplevelsen af at forvandle kartoffelmel til noget plast-agtigt med sine egne hænder, den var ret vild. Og den sidder stadig i mig.

Hvordan kan man lave bioplast?

Hele køkkenet i min gamle lejlighed i Valby stank lidt af våd kartoffel. Det var sidste efterår, en eller anden grå tirsdag. Jeg var ved at give op.

Den der klistrede masse i gryden ville bare ikke samle sig. Føltes totalt håbløst. Rørte og rørte, og det var bare en tynd, mælkehvid suppe. Føltes som en evighed at stå der og kigge på det lort.

Og så pludselig, BAM. Det skete bare. Blandingen blev pludselig tyk og sådan gennemsigtig. Fra det ene sekund til det andet. Det var så underligt. Fra flydende til en fast, sej klump. Hold kæft en mærkelig følelse at se det ske foran øjnene på en.

Jeg hældte det ud på et stykke bagepapir. Det var varmt og glat. Lidt som en underlig, slimet vandmand. Følte mig helt som en eller anden skør opfinder. Den tørrede helt stift op efter et par dage på radiatoren, helt hårdt.

Bioplast af Kartoffelmel

• Hæld 60 mL vand i en gryde.
• Tilføj 40 mL kartoffelmel.
• Tilføj 1 tsk glycerin (cirka 5 mL).
• Varm blandingen op ved svag varme, mens du konstant rører.
• Blandingen vil blive tyk og gennemsigtig efter få minutter.

Glycerin er afgørende. Uden det bliver din bioplast super skør og knækker, når den tørrer. Det er det, der giver den fleksibilitet. Du finder det på apoteket eller i Matas.

Varmen skal være lav. Hvis du skruer for højt op, brænder du stivelsen på, og det bliver en brun, klumpet masse. Tålmodighed er nøglen her. Det sker meget pludseligt, så bliv ved gryden.

Tørretid: Det tager normalt 1-2 dage for bioplasten at tørre helt ved stuetemperatur. Læg det på bagepapir, så det ikke klistrer fast til alt muligt.

Farve og form: Du kan tilføje frugtfarve til blandingen i gryden for at lave farvet plast. Du kan også hælde den varme masse i silikoneforme for at skabe specifikke former, inden den køler ned. Den er meget varm, pas på.

Hvordan kan man lave plastik?

Den der kaffe. Den smager altså bedst i min yndlingskop. Plastik. Måske ikke den mest miljøvenlige tanke, men den holder. Og så begynder man jo at spekulere, ikke? Hvordan laver man egentlig plast? Det er lidt vildt, når man tænker over det.

Plastik laves primært af råolie. Olien er en hel blanding af tusindvis af stoffer, som skal renses. Den raffineres i store anlæg. Til specifikke plasttyper indgår også cellulose, kul, naturgas og salt. Ret enkelt, hvis man bare skal svare kort, ikke? Men der ligger jo så meget mere bagved.

Jeg stod en dag og kiggede på en mælkejunge – plast plast, altså PET-flasker. Tanken om hvordan lige præcis dét stykke plast er blevet til, er skør. De der raffinaderier, det er jo mega anlæg. Min onkel, han arbejder på et, han har vist mig billeder. Helt vildt komplicerede rør og tårne. Det er der, råolien splittes ad i mindre dele, som nafta, der er grundlaget for de fleste plasttyper.

• Råolie opvarmes – til meget høje temperaturer.
• Destillation – opdeles i fraktioner baseret på kogepunkter. Nafta er en af dem.
• Polymerisering – nafta omdannes til monomerer, som igen samles til lange kæder (polymere).

Tænk lige over det, alle de kemiske processer. Hvad nu hvis man kunne lave det hele af alger? Eller er det bare mig, der drømmer? Fik jeg nu med at der er forskellige typer plast? Ja, nogle kræver jo kul, andre naturgas. PVC for eksempel, der bruger de salt. Hvilket bare er… vildt. Altså salt! Hverdags salt.

Jeg kan huske engang min veninde, hun er lidt miljø-aktivist, snakkede om "bioplast". Er det så det samme som det her? Tror ikke. Men man kan da også lave plast af fornybare ressourcer, som majsstivelse, sukkerroer, planter. Men råolie er stadig den store spiller. Hvorfor er det så svært at komme væk fra råolien? Penge nok. Altid penge. Jeg tænkte også lige på min gamle mobiltelefon, den er jo fyldt med plast – forskelligt slags overalt. Knapper, skærm, bagside. Altså, alt. Hvad er mon lavet af hvad dér? Det er for komplekst. Nå, nu skal jeg vist lige have mere kaffe. God dag.

Hvad er forskellen på bioplast og plast?

Bioplast og plast. Det er kemi. Ikke magi. Bioplast er ikke nødvendigvis bionedbrydeligt. Det er en almindelig fejl. En dyr fejl.

Essensen er oprindelse versus skæbne.

Bioplast handler om oprindelse. Det er fremstillet af biomasse. Majs, sukkerrør, stivelse. Det definerer kun, hvad plasten er født af, ikke hvad der sker med den, når den dør.

Bionedbrydelig plast handler om skæbne. Det definerer evnen til at blive nedbrudt af mikroorganismer. Teoretisk. Under de rette forhold, som sjældent findes i naturen. Det kræver industrielle anlæg. Ikke din kompostbunke.

• Bioplast: Råmaterialet er biologisk. Molekylært kan det være identisk med fossil plast. En bio-PET-flaske er stadig en PET-flaske. Den forsvinder ikke. Den skal genanvendes som almindelig plast.

• Bionedbrydelig Plast: Slutscenariet er nedbrydning. Kræver specifikke forhold: Høj temperatur, fugtighed, mikrober. Efterladt i havet eller skoven er det bare skrald. En illusion af grøn. plast plast.

• Traditionel Plast: Råmaterialet er fossilt. Olie eller gas. Dens skæbne er kendt. Den er her for evigt, medmindre den brændes eller genanvendes. En ærlig fjende.