Hvad var Ukraine før?

0 visninger
For at forstå præcist hvad var ukraine før, undersøger man den officielle og rige historie før 1917. Regionen eksisterer oprindeligt som det store Kijevriget og præges efterfølgende meget markant af kosakkerne i Ukraine. Disse historiske perioder belyser således, hvad hed ukraine før i tiden samt den fulde tidslinje for Ukraine før Sovjetunionen.
Kommentar 0 synes om

Hvad var ukraine før? Historien om Kijevriget og kosakkerne

Før Sovjetunionen var Ukraine ikke én samlet nationalstat, men et område præget af Kijevriget fra ca. 900, kosakkiske samfund fra slutningen af 1500-tallet samt skiftende herredømmer under Polen-Litauen, Det Russiske Kejserrige og Habsburgmonarkiet. Efter indlemmelsen i Sovjetunionen i 1922 opnåede landet fuld uafhængighed i 1991.

Hvad var Ukraine før Sovjetunionen? Et hurtigt overblik

Spørgsmålet om, hvad var ukraine før Sovjetunionen, har ikke ét simpelt svar, for området rummer flere historiske epoker og skiftende magtforhold. Kernen var Kijevriget omkring Kyiv fra ca. 900, fulgt af kosakkerne, polsk-litauisk styre og kejserrige, før indlemmelsen i Sovjetunionen i 1922 og uafhængigheden i 1991.

Før Sovjetunionen var Ukraine altså sjældent én samlet, suveræn nationalstat i moderne forstand. I stedet vekslede de ukrainske områder mellem stærke regionale centre, frie grænsesamfund og delinger mellem store naboimperier. Det forklarer, hvorfor folk ofte bliver forvirrede, når de læser gamle kort. Grænserne flyttede sig. Navnene skiftede også.

Der er dog én ting, som mange historiske oversigter overser ved første øjekast - jeg vender tilbage til det afgørende vendepunkt omkring magten i det østlige Europa i afsnittet om skiftende grænser. Først skal vi se på rødderne.

Kijevriget og de tidlige rødder i det østlige Europa

Kijevriget ukraine historie udgjorde fra ca. 900 et centralt magt- og handelsknudepunkt for de østslaviske stammer i det, der ofte regnes som en tidlig slavisk statsdannelse. Det dannede et vigtigt historisk udgangspunkt for både kultur, kristendom og fyrstemagt i regionen.

Når man dykker ned i den tidlige middelalder, ser man et netværk af fyrstedømmer bundet sammen af flodhandelen langs Dnepr mellem Norden og Byzans. Det gav Kyiv stor rigdom og indflydelse. Ærligt talt kan det virke overvældende at holde styr på alle fyrstenavnene fra dengang. Jeg gik selv galt i byen første gang, jeg prøvede at tegne en slægtstavle over fyrsterne i Kyiv - jeg forvekslede tre forskellige fyrster med samme navn og mistede overblikket på ti minutter. Pointen er dog klar: Kijevriget var et løst forbundet fyrsterige, ikke en moderne nationalstat.

Efter rigets svækkelse og mongolernes fremmarch i 1200-tallet splittedes magten op i mindre fyrstedømmer som Galicien og Volynien. Det skabte et magttomrum, som naboerne hurtigt udnyttede.

Kosakkerne og det polsk-litauiske samvælde

Kosakkerne i ukraine spillede en afgørende militær og politisk rolle i slutningen af 1500-tallet og frem, mens store dele af de ukrainske lande samtidig lå under det polsk-litauiske samvælde. De samlede frie krigere og bønder på stepperne og skabte en stærk tradition for selvstyre og grænseforsvar.

I takt med at polsk og litauisk indflydelse voksede fra 1300-tallet og især efter Lublins union i 1569, kom many bønder under hårdt livegenskab. Flere søgte sydpå til Dneprs strømfald, hvor kosakkerne opbyggede deres egne samfund. Man skulle tro, at et løst forbund af krigere hurtigt ville gå i opløsning. Det gjorde det ikke. Tværtimod blev kosakkerne en politisk faktor, som både Polen-Litauen, Det Osmanniske Rige og Moskva måtte forholde sig til.

Det interessante her er, at kosakkernes opstande og alliancer ændrede magtbalancen i hele regionen. De kæmpede for rettigheder og trosfrihed. Samtidig blev de trukket ind i stormagtskrige, der førte to nye delinger.

Hvordan kosakkerne prægede identitet og grænser

Kosakkernes samfundsform gav ukrainske områder en tydelig militær og kulturel egenart midt mellem katolske, ortodokse og muslimske stormagter. Selvom deres autonomi senere blev presset tilbage, lever fortællingen om kosakkernes frihed videre som et centralt historisk referencepunkt.

Man hører ofte den opfattelse, at kosakkerne blot var en lille gruppe eventyrere uden politisk betydning. Praksis viser noget andet. Når en befolkningsgruppe behersker nøgleområder ved floder og stepper, bliver den hurtigt afgørende i krig og diplomati.

Skiftende grænser, imperier og Krims tilhørsforhold

Fra 1700-tallet blev de ukrainske områder delt mellem store imperier, før Ukraine indgik i Sovjetunionen efter revolutioner og krige omkring 1917-1922 og først blev selvstændigt i 1991. Krim-halvøen hørte først til den russiske del af Sovjetunionen, men blev efter en administrativ overførsel i 1954 og Sovjetunionens opløsning til del af det uafhængige Ukraine.

Her er det afgørende vendepunkt, jeg nævnte i begyndelsen: da magten gradvist forskød sig fra polsk-litauisk og kosakkisk indflydelse mod Det Russiske Kejserrige og Habsburgmonarkiet i vest. Det betød, at forskellige dele af det nuværende Ukraine i lange perioder levede under vidt forskellige love, kirker og administrative systemer. Krimkhanatet var desuden sin egen magtfaktor ved Sortehavet, indtil Det Russiske Kejserrige annekterede halvøen i 1783, og i 1954 blev Krim overført administrativt fra Russiske SFSR til Ukrainske SSR.

I min egen læsning af østeuropæisk historie har netop disse grænseforskydninger været det sværeste at huske uden at sjuske. Jeg troede engang, at hele det nuværende Ukraine havde været under zarstyre på præcis samme måde fra 1700-tallet. Det passede slet ikke for den vestligste del, hvor Habsburgmonarkiet satte sit præg.

Efter Første Verdenskrig fulgte urolige år med kortvarige uafhængighedsforsøg, borgerkrig og grænseopgør mellem 1917 og 1921. Derefter blev hovedparten indlemmet i Sovjetunionen som Ukrainske SSR i 1922. Først i 1991 opstod det moderne, selvstændige Ukraine.

Hvorfor forveksler man ofte Kijevriget, Rusland og Ukraine?

Forvirringen opstår, fordi både nutidens Ukraine og Rusland peger tilbage på Kijevrigets fælles østslaviske rødder. Senere statsdannelser har tolket den samme middelalderlige arv forskelligt for at legitimere deres egen historie.

Når man ser på historien i et langt perspektiv - og jeg har brugt utallige aftener på at sammenligne gamle kort med nutidige grænser, indtil øjnene sved af træthed - bliver billedet mere nuanceret. En fælles middelalderlig oprindelse er ikke det samme som en ubrudt, identisk statslinje gennem tusind år.

Hvordan adskiller epokerne før Sovjetunionen sig fra hinanden?

For at forstå, hvad Ukraine var før Sovjetunionen, er det nyttigt at sammenligne to nøglefaser i områdets historie: Kijevriget og perioden med kosakker samt polsk-litauisk og kejserligt herredømme.

Kijevriget (ca. 900 - 1200-tallet)

  • Fyrsteforbund med centrum i Kyiv og regionale fyrstedømmer
  • Tidlig slavisk statsdannelse og udbredelse af kristendommen
  • Skiftende fyrstegrænser og pres fra steppenaboer
  • Handelsruter ad floderne og landbrug i skov- og steppeområder

Kosakker og stormagtsdelinger (senmiddelalder - 1917)

  • Kosakkiske militærsamfund samt polsk-litauisk, russisk og habsburgsk styre
  • Stærk kosakkisk frihedstradition og opdeling mellem flere imperier
  • Gentagne grænseændringer, krige og opdelinger mellem naboer
  • Kornproduktion, livegenskab og grænsehandel ved Sortehavet
Kijevriget lagde det tidlige kulturelle og fyrstelige grundlag omkring Kyiv, mens kosakkerne og de efterfølgende imperier formede en langt mere opsplittet politisk virkelighed. Forskellen viser, at områdets status ændrede sig markant over tid. Det hjælper også med at forklare, hvorfor uafhængigheden først blev varig i 1991.

Anders undersøger sit slægtstræ fra det østlige Europa

Anders, en 34-årig gymnasielærer fra Aarhus, ville forstå gamle dokumenter om sin oldefar fra det vestlige Ukraine før Første Verdenskrig. Han blev hurtigt frustreret, fordi samme by optrådte med forskellige navne på tyske, polske og russiske kort.

Først forsøgte han at læse en lang liste over krige og traktater i ét hug. Det gik skævt - han blandede årstal sammen og gav op efter en uge med rodede noter.

Så skiftede han metode og opdelte kortene efter århundrede og herredømme. Pludselig gav det mening, hvorfor én gren af familien hørte under Habsburgmonarkiet, mens andre dele lå tættere på russisk administration.

Efter tre ugers rolig læsning havde han et klart overblik over sin families historiske ramme. Lektien var enkel: man kan ikke forstå grænserne uden at kende de magter, der tegnede dem.

Linh rydder op i misforståelser om historie på studiegruppen

Linh, en 24-årig samfundsfagsstuderende i København, skulle forberede et kort oplæg om baggrunden for Ukraine før Sovjetunionen. Gruppen var uenig om, hvornår Ukraine overhovedet blev en del af Sovjetunionen.

Hun begyndte med at samle tilfældige citater fra nettet uden at tjekke rækkefølgen. Det skabte endnu mere forvirring ved bordet.

Derefter lagde hun en enkel tidslinje fra Kijevriget og kosakkerne frem til 1917-1922 og 1991. Det hjalp gruppen med at skelne mellem tidlig middelalder, kosakkisk selvstyre og sovjetisk indlemmelse.

Til oplægget fik de ros for en klar og nøgtern gennemgang. Det viste, at en kronologisk struktur gør komplekse magtskift langt lettere at følge.

Opsummering i punktform

Flere historiske lag før 1922

Før Sovjetunionen var Ukraine præget af Kijevriget omkring Kyiv fra ca. 900, kosakkerne fra slutningen af 1500-tallet og skiftende imperier fra 1700-tallet. Man bør derfor se området som et historisk landskab med skiftende magtcentre snarere end én uændret stat.

Kosakkernes militære og politiske vægt

Kosakkerne udviklede sig til en betydelig faktor i slutningen af 1500-tallet og påvirkede både grænser og magtkampe. Deres historie viser, hvordan grænsesamfund kunne forme politik langt ud over selve slagmarkerne.

Fra delinger og sovjettid til 1991

Efter 1700-tallets delinger og indlemmelsen i Sovjetunionen efter 1917-1922 blev Ukraine først et selvstændigt land i 1991. En kronologisk gennemgang gør det lettere at adskille middelalder, imperietid og moderne statsdannelse.

Krim skiftede administrativt tilhørsforhold under Sovjetunionen

Krim hørte først til den russiske del af Sovjetunionen og blev i 1954 overført til Ukrainske SSR, før halvøen efter 1991 indgik i det uafhængige Ukraine. At kende den rækkefølge fjerner mange misforståelser om perioden før 1991.

Samlet viden

Hvad er forskellen på Kijevriget, Rusland og Ukraine?

Kijevriget var et tidligt middelalderligt fyrsterige omkring Kyiv, som både moderne Ukraine og Rusland trækker historiske linjer tilbage til. Senere udviklede de sig ad forskellige veje gennem egne statsdannelser, imperier og politiske traditioner. Derfor bør man ikke sætte lighedstegn mellem middelalderens fyrsterige og nutidens stater.

Hvis du vil vide mere om regionen, kan du også læse om, hvad hedder Ukraine på ukrainsk?

Hvornår blev Ukraine en del af Sovjetunionen?

Efter uroligheder og krige fra 1917 til 1921 blev størstedelen af de ukrainske områder indlemmet i Sovjetunionen som Ukrainske SSR i 1922. Andre dele af det nuværende Ukraine kom først under sovjetisk kontrol senere i forbindelse med Anden Verdenskrig. Landet opnåede fuld uafhængighed i 1991.

Hvilken rolle spillede kosakkerne i Ukraines historie?

Kosakkerne opstod som frie kriger- og grænsesamfund og blev en vigtig militær og politisk kraft fra slutningen af 1500-tallet. De beskyttede grænser, indgik alliancer og gjorde modstand mod tvang og undertrykkelse. Deres traditioner har sat dybe spor i ukrainsk historie.

Hvad var Krims tilhørsforhold før 1991?

Krim-halvøen havde sin egen historie med tatarisk khanat, osmannisk indflydelse og senere russisk annektering i 1783. I Sovjetunionen hørte Krim først til den russiske del, før det i 1954 blev overført til Ukrainske SSR. Efter Sovjetunionens opløsning i 1991 blev det en del af det uafhængige Ukraine.