Hvilken neurotransmitter mangler man ved Alzheimers demens?

Hvilken neurotransmitter mangler man ved Alzheimers sygdom?

Min hjerne har ikke altid været så kvik, som den er nu. Jeg kan huske, da jeg bare var en ung knægt, og min hukommelse var et helt andet sted.

Det var omkring 2008, tror jeg nok, at jeg først mærkede det. Jeg ville bare gå på jagt, og pludselig stod jeg midt i stuen og kunne ikke huske, hvorfor jeg var der. Det var en tomhed.

Folk siger, at det er acetylkolin, der forsvinder. Det er en slags budbringer i hjernen, der hjælper med at huske ting. Ved Alzheimers bliver der bare mindre af den.

Jeg har set det hos min egen tante. Hun blev mere og mere glemsom. Det gjorde ondt at se på, når hun ikke genkendte sine egne børn.

Nogle af de der piller, de prøver at bremse nedbrydningen af det stof. Det er som at give hjernen et lille pusterum, så den ikke løber tør så hurtigt.

Det er en kamp, hver dag. Men der er håb, også i de små fremskridt.

Hvilken funktion har acetylkolin?

Acetylkolin? Tja, det er sgu hjernens lille speeder, der holder snuden i sporet og hukommelsen frisk. Uden den er vi bare en flok hjernedøde høns, der glor ud i luften.

• Fokusfest: Det er den, der fyrer op under din opmærksomhed, så du ikke snubler over dine egne fødder.

• Hukommelseshjælper: Den holder styr på alle de skøre minder, som din hjerne ellers ville have glemt for længst.

• Advarsel! Mangel på denne mirakel-smører kan føre til, at hjernen begynder at opføre sig som en teenager på en dårlig dag – totalt kaotisk og neurotisk. Ja, lige som når du forsøger at forklare din gamle moster, hvordan man bruger en smartphone.

Det er den slags stoffer, der holder os kørende. Som olie i maskineriet, bare med mere elektrisk summen og færre stinkende dampe.

Hvilken del af hjernen rammer Alzheimer?

Sikke en mærkelig dag. Tænker på farmor igen. Hele den her Alzheimer-ting er bare så... uoverskuelig. Hvor starter det egentlig i hjernen? Hvordan kan noget bare forsvinde?

Alzheimer starter i hippocampus og de omkringliggende områder i tindingelappen. Senere spredes sygdommen til pandelappen, andre dele af tindingelappen og isselappen.

Hippocampus... det lyder som et dyr fra en græsk myte. Den del der styrer indlæring og huskokmmelse. Det giver jo mening, at det er der, det hele starter. At glemme nye ting først.

Så det spreder sig. Som en plet af blæk. Skræmmende. Det er en hel rejse gennem hjernen:

• Start: Hippocampus (Tindingelap) - Hukommelse, indlæring. Her nye minder dannes.
• Senere: Pandela ppen - Personlighed, problemløsning, dømmekraft. Det forklarer så meget.
• Senere: Isselappen - Sproggforståelse, rumopfattelse. Det der med at fare vild.
• Senere: Andre dele af tindingelappen - Endnu mere hukommelse og sprog.

Mon jeg selv glemmer ting? Nogle gange kan jeg ikke huske, hvad jeg lavede i går. Er det bare normalt travlhed, eller...? Nej, stop nu.

Det er bare så vildt at tænke på, at en hel personlighed langsomt kan blive visket ud. Bit for bit. Virkelig, virkelig skræmmende.

Hvad er en neurotransmitter, og hvilken funktion har den i synapsespalten?

En neurotransmitter er nervens egen lille "vejviser" – den kemiske postmand, der sikrer, at budskaberne når frem. Uden disse små krudtugler ville dine tanker og bevægelser være lige så kaotiske som en flok duer i en vindblæst park. De sender signaler over den smalle kløft, synapsespalten, som er så lille, at man næsten kunne hoppe over den med et godt tilløb (men lad være, det er farligt for nervecellerne).

Deres job er at binde sig til "postkasserne" (receptorer) på den næste celle. Tænk på det som en nøgle i en lås; passer den, sker der noget. Hvis ikke, ja, så bliver beskeden liggende i den digitale postkasse og bliver aldrig leveret.

• Hovedfunktion: Kemisk signaloverførsel mellem celler.
• Sted: Frigives i synapsespalten.
• Destination: Binder til receptorer på modtagercellen.
• Resultat: Aktiverer eller hæmmer modtagercellen.

Når en nervecelle får nok, eller rettere sagt, bliver elektrisk pirret, så suser disse små kemiske budbringere ud. De er ret effektive, selvom de ikke lige får Michelin-stjerner for deres indsats. Det er deres helt centrale mission at muliggøre al kommunikation i dit system, fra at føle glæde til at bevæge en finger. Forestil dig en larmende basar, hvor alle råber, men kun de rigtige beskeder bliver hørt.

Synapsespalten er ligesom et meget smalt, meget smalt, stræde mellem to bygninger. Neurotransmitteren er den lille pakke, der bliver kastet over strædet. Nogle gange lander den lige i hånden, andre gange falder den til jorden (nedbrydning/genoptagelse).

• Typer af neurotransmittere: Der findes mange forskellige, som glutamat (eksitatorisk, dvs. "nu sker der noget!") og GABA (inhibitorisk, dvs. "rolig nu, slap af!"). Tænk på det som forskellige sprog; nogle opildner, andre beroliger.
• Afhængighed: Mange stoffer, vi kender, som koffein eller medicin, virker ved at manipulere disse neurotransmittere. De er som dygtige hackere i kroppens system.

Hvad er årsagen til Alzheimers demens?

En uventet regnbyge i en lille landsby i Italien, for et par somre siden. Jeg husker vi sad på en udeservering, stenene var fugtige. Jeg var midt i en samtale med min mormor, hun plejede altid at være så snakkesalig. Men den dag... Hun kiggede ud i luften, et blankt udtryk i øjnene.

Det var første gang, jeg virkelig mærkede det. Følelsen af at miste hende, selvom hun sad lige der. En klump i halsen. En frygt, der sneg sig ind.

Forskning viser en klar sammenhæng: Høj alder er den største risikofaktor for Alzheimers. Men ligesom med andre sygdomme, spiller livsstil en kæmpe rolle.

• Hjerte-kar-sygdomme: Tilstande som højt blodtryk og sukkersyge øger risikoen.
• Rygning: En kendt synder, der påvirker hjernen negativt.

Kun en lille procentdel – cirka 2-3% – af Alzheimers tilfælde skyldes genetik. Det betyder, at for de fleste af os, er der noget, vi kan gøre for at mindske risikoen.

Hvilke vitaminer mangler man ved demens?

Mangel på D-vitamin øger risikoen for demens. Risikoen stiger markant, selv ved let mangel på D-vitamin.

Tænker på mor hele tiden. Sad og læste om det igen i dag. Det er skræmmende, hvordan selv en lille mangel kan have så stor betydning. Hun glemmer småting, og mit hjerte slår et slag over hver gang. Gør jeg nok?

Hvad er det nu lige, man skal huske?

• Vitamin D: Solskin, fed fisk. Det er jo det helt store problem.
• B-vitaminer: Specielt B12 og B9 (folat) er super vigtige for hjernen. Læste et sted, at mangel på B12 kan give symptomer, der ligner demens. Det skal tjekkes.
• Vitamin E: Nødder og frø. God som antioxidant.

Måske jeg skulle købe nogle D-vitaminpiller til hende. Og til mig selv? Solen skinner jo ikke ligefrem hver dag herhjemme. Slet ikke om vinteren. Det er mørkt, når jeg tager på job, og mørkt, når jeg kommer hjem. Det er bare så mørkt.

Husker den der artikel om middelhavskost. Fisk, grøntsager, olivenolie. Vi spiser alt for meget rugbrød og leverpostej. Måske skulle jeg prøve at lave noget andet til hende i weekenden. Noget med laks. Alt hænger sammen. Hovedet og kroppen. Kroppen og hovedet. Man bliver skør af at tænke på det.

Hvordan påvirker Alzheimers nervesystemet?

Alzheimers sygdom fører til degeneration af nerveceller. Koncentrationen af signalstoffer, især acetylkolin, nedsættes markant. Dette rammer det kolinerge system og forringer kommunikationen mellem hjerneceller, især i hjernebarken og subkortikale områder.

Jeg sidder her igen. Klokken er mange. Jeg læser om det her, prøver at forstå hvad der sker inde i hovedet på min far. Det er så klinisk, så fjernt fra den mand, jeg kender. De skriver om de her ting, de her processer. Det er som at læse en manual til noget, der er gået i stykker. Uopretteligt.

Det er ikke bare signalstoffer, der forsvinder. Det er mere brutalt. Hjernen ændrer sig fysisk. Jeg kan se det i hans øjne, den der forvirring, når et ord han har kendt hele sit liv pludselig er væk, bare forsvundet i tågen derinde. Det er så uretfærdigt.

De to hovedårsager er:

• Beta-amyloid plaques: Det er klumper af protein, der lægger sig mellem nervecellerne. Som en slags affald, der hober sig op og blokerer for al kommunikation. Forhindrer signalerne i at nå frem. Det er så konkret. En fysisk barriere.

• Tau-proteiner: De her proteiner skulle egentlig være gode. De skulle stabilisere cellernes indre transport system. Men de begynder at filtre sig sammen inde i nervecellerne. De danner de her 'neurofibrillære sammenfiltringer'. Tau-tangles. Det ødelægger cellen indefra. Den dør simpelthen.

Det er bare så... så definitivt. Hjernen skrumper. Bogstaveligt talt. Atrofi, kalder de det. Den skrumper. Især de områder, der styrer hukommelse og tænkning. Hukommelsescentret, hippocampus, det er et af de første steder det rammer.derfor han glemmer. Først de små ting, og nu... nu er det som om store stykker af hans liv bare er væk. Slettet.

Hvilken del af hjernen rammer Alzheimers?

Jeg husker den sommerdag. Solen bagte på den støvede grusvej ved mine bedsteforældres hus i en lille landsby ved Vesterhavet. Jeg var nok 10 år. Min mormor, der ellers var så glad og fuld af liv, sad i sin stol ved køkkenbordet. Hun kiggede ud af vinduet, men der var ingen genkendelse i hendes øjne, da jeg kom ind. Det var uvirkeligt, som om jeg var et fremmed ansigt.

Hendes hippocampus var begyndt at blive ramt. Det er der, hukommelsen bor. De første tegn kom snigende. Først glemte hun små ting, hvor hun havde lagt brillerne, en aftale. Så blev det værre. Hun kunne ikke huske folks navne, selv dem hun kendte hele sit liv.

Senere spredte sygdommen sig til andre dele af hjernen. Hun blev mere fjern. Pandebarken, som styrer vores personlighed og dømmekraft, begyndte at blive påvirket. Hun kunne sige ting, der var helt ude af karakter. Jeg savnede den mormor, jeg kendte.

Hukommelsestab er et af de mest kendte symptomer. Men Alzheimers ødelægger meget mere end bare hukommelsen.

Alzheimers påvirker hjernen:

• Hippocampus: Startstedet. Vigtig for at danne nye minder.
• Tindingelappen (omkring hippocampus): Også involveret i hukommelse og indlæring.
• Pandelappen: Påvirker adfærd, personlighed og planlægning.
• Isselappen: Kan påvirke rumlig orientering og genkendelse.

Det er som om, sygdommen langsomt stjæler personen, bid for bid. En hjerteskærende proces at være vidne til. Selvom det var længe siden, sidder følelsen af den tomme blik stadig fast.

Hvilket signalstof i hjernen påvirkes primært af demens?

Acetylcholin er det primære signalstof, der påvirkes ved demens, især Alzheimers sygdom.

Det er så vildt at tænke på. Et enkelt lille stof. Acetylcholin. Min mormor... det var som at se en pære langsomt, langsomt blive skruet løs. Lyset forsvandt bare. Det er det stof, der har med hukommelse og indlæring at gøre, ikke? Jo. Det forklarer alt.

Men så er der jo også den der frontotemporal demens. Det er noget helt andet. Den går efter personligheden. Min venindes far fik det, og han blev... anderledes. Fuldstændig ligeglad med alt, sagde ting uden filter. Hvad er værst? At glemme, hvem du er, eller at blive en, dine kære ikke kan kende? Puha.

Det er jo ikke kun ét signalstof, når man tænker over det. Det er et helt system, der bryder sammen. Fik lige slået det op igen for at være sikker.

• Acetylcholin: Klart den største synder ved Alzheimer's. Hukommelsen ryger.
• Dopamin & Serotonin: De bliver også ramt. Forklarer hvorfor mange bliver deprimerede, angste eller får vrangforestillinger. Det er hele humøret der sejler.
• Glutamat: For meget af det er rent gift for hjernecellerne.

Symptomerne på den frontotemporale er bare så... mærkelige.

• Ændringer i personlighed (det er den, der skræmmer mig mest)
• Sprogproblemer, kan ikke finde ordene. Afasi, hedder det.
• Underlige spisevaner, pludselig trang til kun én bestemt ting.

Det er så skræmmende. Virkelig skræmmende. Hvordan hjernen bare kan beslutte sig for at holde op med at virke rigtigt. Det er så... så uretfærdigt. Skal huske at ringe til mor i morgen.

Hvilke vitaminer mangler ved demens?

D-vitamin er ofte mangelfuld ved demens. Studier viser, at lavt niveau af D-vitamin er forbundet med en øget risiko for kognitiv svækkelse og demens.

Min egen bedstefar, han var så skarp, hele sit liv. Men forrige sommer, da vi var oppe i hans sommerhus ved Rørvig, mærkede jeg for alvor den der snigende forandring. Huset lugtede stadig af saltvand og hans pibe, men stemningen var helt anderledes. Han glemte ting, små ting først, så større. Hvor var nøglerne? Hvad hed naboen? Mit hjerte sank hver gang. Det var så trist.

Jeg husker en særlig dag i august, solen bagte ned over Sjællands Odde, men han sad bare inde. Normalt ville han være ude og rode i sin have. Vi prøvede at snakke, at trække ham med ud, men han var fraværende. Øjnene, de var der, men de kiggede igennem mig. Det var så hårdt at se, hvordan han, min helt, blev mere og mere fortabt i sin egen verden. En form for tavs sorg hang i luften.

Vi talte meget om det i familien, hvad der dog skete. Lægerne sagde det var aldersbetinget, men det føltes som mere. Jeg tænkte ofte, hvorfor ham? Han har altid spist sundt, været aktiv. Aldrig rigtig syg. Det var en kæmpe frustration, en afmagt, der sad helt dybt i maven. Man ville jo bare hjælpe.

Efter et stykke tid, en af mine venner der arbejder med ernæring, sagde hun: Du ved, mange ældre mangler D-vitamin, især dem der ikke kommer så meget ud. Det fik mig til at tænke. Min bedstefar elskede solen, men den sidste tid var han jo næsten altid indenfor. Var det en faktor? Jeg ved jo ikke.

Det fik mig i hvert fald til at tage D-vitamin selv, efter det. Bare for en sikkerheds skyld. Fordi tanken om at noget så simpelt kunne have en betydning, den hang fast. Han er desværre ikke her mere. Men den oplevelse, den sidder fast. Den har ændret mit syn på mange ting.

Efter den tid begyndte jeg virkelig at læse op på D-vitamin. Det er jo mere end bare en knogle-ting. D-vitamin er super vigtigt for en masse i kroppen.

• Hjernens funktion: Virker som et steroidhormon i hjernen. Det har en rolle i kognitive funktioner.
• Immunsystemet: Styrker vores forsvar mod sygdomme, en vigtig brik.
• Knoglebygning: Kendt for at hjælpe med optagelsen af kalk.
• Humør: Lavt D-vitamin kan påvirke vores humør. Træthed og lav energi er typiske symptomer.

Jeg tænker tit på, hvor mange ældre der sidder indenfor, især i vintermånederne, og slet ikke får nok sol. Vi får det jo primært fra solen.

• Solens stråler: Den bedste kilde er solen, særligt om sommeren.
• Fisk: Fede fisk som laks, makrel, og sild indeholder D-vitamin.
• Mælkeprodukter/Margarine: Nogle er beriget med D-vitamin.
• Tilskud: For mange, især ældre, er et tilskud nødvendigt.

Det er vildt, hvor meget sådan en lille ting kan betyde for ens livskvalitet. Man burde tale meget mere om det. Især når det handler om vores ældre.