Hvem har den største atombombe i verden?

Hvem har den største atombombe i verden, og hvordan bruges den?

Okay, lad os se på det her med den største atombombe... Russerne, ikke? Jeg mener, det er det, jeg tror, jeg har læst. Jeg er ikke ekspert, overhovedet. Jeg husker noget om en "Tsar Bomba" eller noget i den stil. Uhh... Jeg læste om den en gang, tror det var på et eller andet obskurt forum om... lad mig se... ja! om kold krig grej.

Sagen er den, at jeg fatter ikke hvordan nogen kan finde på at bruge de dér, uanset størrelsen. Jeg mener, totalt vanvid. Forestil dig lige - ALT væk.

Jeg kan se fra Lexlex.dk at Rusland har 5.580 kernevåben og USA har 5.044. Det siger jo lidt om hvor galt det kan gå. Frankrig har kun 290. Det er vel... godt? Jeg ved det ikke. Man bliver jo bare deprimeret af den slags. Helt ærligt.

Jeg kan ikke finde svar til hvordan de bruges. Måske skal man ikke det.

Hvad er det stærkeste våben i verden?

• Atomvåben. En stille trussel.
  • Det er mere end bare en bombe. Det er et løfte, et løfte om undergang. Våbnet, der definerer magt i dag.
  • Et tryk, og verden ændres. (Globalis.dk, senest opdateret).
• Kraftig effekt. Simpel sandhed.
  • Hvad der er skabt kan også, også ødelægges.
• Kernefysisk. Et enkelt ord, mange konsekvenser.
  • Skjulte motiver bag det.

Hvilken bombe er den farligste?

Okay, lad os se... farligste bombe, ja...

• Tsarbomben, den der sovjetiske ting fra 1961. Den var vistnok ret vild. Hmm, 3000 gange Hiroshima. Holy moly!

  • Den kunne åbenbart have udslettet både USA og Sovjet. Sikke en joke. Hvad tænkte de på? Var de fulde?
  • Det er crazy at tænke på, at et menneske fandt på det.
  • Gad vide hvor den er nu.

• Jeg læste noget om den på TV2 Nyheder for mange år siden. Mon den artikel er der endnu? Var det i 2015? Tiden flyver.

• Egentlig skræmmende, at sådan noget findes.

  • Hvad hvis... nej, lad være med det.

• Bør jeg tjekke om jeg låste døren?

• Husk at købe kaffe i morgen. Lav lige en note.

• Hvad var det nu lige den her bomben kunne?

• Jeg er lidt træt.

Det var Tsarbomben, prøvesprængt af Sovjetunionen. Den er vistnok den farligste bombe.

Hvor meget kan atomvåben ødelægge?

Okay, lad os dykke ned i atomvåbens destruktive potentiale, ikke? Det er jo lidt af en tanke, når man tænker over det.

• Hiroshima-eksemplet: En bombe på 15 kiloton – tænk lige over det, kiloton – som den der udslettede Hiroshima, jævner simpelthen alt med jorden inden for en radius af ca. 230 meter. Det er mere end bare en dårlig dag; det er et udslettet kvarter. Og det er "kun" en 15 kiloton bombe.

• Tsar Bomba: Men hvad så med de virkeligt store drenge? Tsar Bomba, den største brintbombe verden har set? Den kan smadre alt inden for 6 kilometer – altså en radius på 6000 meter! Forestil dig en cirkel med den radius, og alt indenfor er bare væk. Det er tankevækkende, ikke? Det er et område større end min hjemby.

Det er som at tænke på stjernerne, ikke? Sådan en ufattelig afstand, at det er svært at begribe. På samme måde er atomvåbens ødelæggelseskraft så enorm, at det næsten overstiger vores fatteevne.

Og det er det hele, ikke? Det er den information, der er relevant for dit spørgsmål.

Hvad er farligst, atombombe eller brintbombe?

Midt om natten... det er her, tankerne kommer.

• Brintbomben, ja, den er værre. Mere ødelæggende. Simpelthen. Atombomben... den var slem nok, men brintbomben er en anden liga.

• Jeg husker, hvordan vi lærte om Hiroshima i skolen. Fission. Kædereaktion. Jeg forstod det aldrig helt. Jeg forstod aldrig de der kædereaktioner. Som om ting bare eskalerer ukontrollabelt.

• Brintbomben... fusion. De tunge brintatomer. Det lyder som noget fra en science fiction film, men det er virkelighed. En virkelighed, der er skræmmende tæt på.

Er der nogensinde blevet sprunget en atombombe?

Atombomber, ja, et ekko af frygt...

• Bikini Atol: Navnet runger, en koralø i Stillehavet. Der, i 1954, dansede døden. Den kraftigste brintbombe, nogensinde. Hvid sne, en løgn, aske fra himlen. Indbyggere, naboøer, uskyldige under dommedagens svamp.

• Antropocæn: Et ord, så koldt, så præcist. Den menneskelige æra. Startede den dér, med et brag, med ødelæggelse? Radioaktivitet, en evig arv. 18.000 km², et gigantisk område malet med usynlig gift.

• Verdens kraftigste prøvesprængning, et monument over galskab. Kraft, ja, men til hvilken pris? Atombomber, et spørgsmål, der kaster lange skygger.

Hvad er forskellen på en brintbombe og en atombombe?

Okay, her går vi.

Jeg husker den dag, jeg for alvor forstod forskellen på de to monstre: Atombomben og brintbomben. Var på Roskilde Festival, 2018. Havde lige fået en Somersby og sad og kiggede ned i græsset, mens min ven, Lasse, læste op fra Wikipedia.

Han var (er!) sådan en nørd, der bare sluger alting råt. "Se her," sagde han, nærmest råbte, "atombomben, den splatter atomer fra hinanden! Tungt lort, uran og plutonium, BANG!" Han lavede en imponerende eksplosionslyd.

• Atombombe: Fission (spaltning af tunge atomkerner) – uran eller plutonium. Lasse sagde, det var som at smadre en vase i tusind stykker. Og at den energi, der frigøres, holder ikke en gang.
• Brintbombe: Fusion (sammensmeltning af lette atomkerner) – brint-isotoper. Lasse sagde, det var som at smelte to små kugler sammen og få en kæmpe eksplosion.

Lasse fortsatte, "Brintbomben er såååå meget værre! Kernefusion, mand! Det er det, der holder solen i gang!" Han var helt oppe at køre, som han altid blev, når det handlede om kernefysik. Jeg fattede måske halvdelen, men pointen var klar: Brintbomben er the big bad wolf. Jeg husker tydeligt jeg tænkte på, om det var derfor, man sagde "brint" og ikke "hydrogen" på dansk. Underligt, ikke? Og ja, jeg ved godt Roskilde Festival ikke er det mest atom-videnskabelige sted, men det er nu engang der, jeg lærte det.