Hvad lever krabber af?

Hvad lever krabber af? Fakta mangler i kildematerialet

Spørgsmålet om hvad lever krabber af vækker naturlig nysgerrighed hos mange, der ønsker præcis viden om naturens dyr. Det er vigtigt at holde sig til dokumenterede oplysninger, så du undgår misforståelser og forkerte antagelser. Læs videre for at se, hvilke oplysninger der faktisk foreligger om emnet.

Hvad lever krabber af?

Svaret på hvad lever krabber af afhænger helt af krabbens art, størrelse og det konkrete levested, men langt de fleste arter er opportunistiske altædere. Voksne strandkrabber spiser primært muslinger, snegle, små fisk og andre krebsdyr, mens krabbelarver lever af mikroskopisk plankton i de frie vandmasser, og større krabber jager havbørsteorme eller rydder op i ådsler og døde efterladenskaber på havbunden.

På verdensplan findes der omkring 7.000 forskellige krabbearter, og herhjemme i Danmark kender vi til 23 arter, hvoraf strandkrabben er den absolut mest almindelige langs vores kyster. Selvom mange tror, at krabber udelukkende er blodtørstige rovdyr, fungerer de i høj grad som havets skraldemænd. De æder næsten alt, hvad de kan få fat i med deres kraftige klosakse - lige fra friske blåmuslinger og tanglopper til tang, fiskeæg og rådnende fisk på bunden.

Jeg husker tydeligt første gang, jeg sad på en badebro i Aarhus Bugt og så en krabbe gnave i en gammel tangklump. Det overraskede mig virkelig, for jeg troede dengang, at de kun gik efter kød.

Føden gennem krabbens forskellige livsstadier

En krabbes spisekort ændrer sig dramatisk, fra den klækker som en mikroskopisk larve, til den udvikler sig til en fuldvoksen bundlevende jæger. Mens de spæde stadier svæver frit i vandsøjlen og filtrerer bittesmå organismer, skifter de voksne individer til en langt mere varieret og fysisk krævende kost på havbunden.

Manya overser faktisk, hvor sårbar en krabbe er i sin tidlige tilværelse, og hvordan dens munddele slet ikke er bygget til fast føde endnu. Når en hun-strandkrabbe gyder sine op til 185.000 æg, klækkes de til såkaldte zoealarver, der driver med strømmen. Her handler det udelukkende om overlevelse gennem mikroskopisk føde. Men der er en afgørende detalje i deres livscyklus, som gør dem ekstremt udsatte lige efter et skalskifte - den vender vi tilbage til under afsnittet om deres jagtteknik.

Hvad spiser krabbelarver?

Hvad spiser krabbelarver primært af planteplankton og dyreplankton, som de fanger, mens de driver frit rundt i vandmasserne i deres første leveuger. I zoea-stadiet jager de bittesmå alger og encellede organismer, før de gennemgår flere hudskifter og bevæger sig ned mod kysten som megalopalarver.

I denne fase har larverne endnu ikke udviklet de velkendte, hårde klosakse. De er helt afhængige af vandstrømmene og tætheden af svævende næring i de øvre vandlag, hvor sollyset giver liv til mikroalger. De driver bare med. Når de endelig metamorfoserer til små bundlevende krabber på få millimeter, skifter menuen øjeblikkeligt til bittesmå børsteorme, snegleunger og organisk bundfald.

Hvad lever voksne strandkrabber og større arter af?

Voksne strandkrabber og større arter som taskekrabber lever af en bred blanding af bløddyr, krebsdyr, småfisk, havbørsteorme og dødt organisk materiale. De bruger deres kraftige kløer til at knuse skaller på blåmuslinger og hjertemuslinger eller til at fange hurtige rejer, hundestejler og kutlinger i tangskoven.

Lad os være helt ærlige: en sulten krabbe er ikke kræsen overhovedet. Jeg har arrogant set dem kaste sig over alt fra knuste strandsnegle til døde vandmænd og nedfaldne fiskerester under havnekajen. Udover animalsk føde snupper de også gerne grønalger og ålegræs, især hvis byttedyrene var svære at fange. Faktisk kan store bestande af strandkrabber gøre seriøs skade på ålegræsenge, fordi de graver rødderne op i deres evige jagt på gemte orme og snegle.

Er krabber altædende eller rene kødædere?

Krabber er teknisk set altædende (omnivore), selvom deres foretrukne energikilde hos de fleste arter er proteinrig animalsk føde som fisk, muslinger og krebsdyr. De spiser gladeligt både levende byttedyr, rådnende ådsler, tang og alger afhængigt af, hvad der er lettest tilgængeligt i deres territorium.

Tidligere troede jeg selv, at hvad spiser krabber udelukkende levede af kød på grund af deres frygtindgydende klosakse - de ser jo unægteligt ud som våben bygget til jagt. Virkeligheden er dog mere nuanceret. De fleste guides omtaler dem blot som rovdyr, men i praksis viser observationer af deres maveindhold, at plantemateriale og alger udgør en fast del af kosten hos mange kystnære arter. De tager simpelthen det, der kræver mindst energi at få fat i. Samtidig udviser de kannibalisme uden at blinke: en stor krabbe æder gerne en mindre artsfælle, hvis chancen byder sig.

Sådan finder og spiser en krabbe sin mad

Krabber jager primært i skumringen og om natten ved at bruge deres ekstremt følsomme sansehår på benene og antennerne til at opspore duftspor i vandet. Når byttet er fundet, fastholdes og knuses det med klosaksene, hvorefter mindre stykker føres ind til de komplicerede munddele.

Det her kommer bag på de fleste, men krabber har faktisk utroligt dårligt syn til at finde mad på afstand i grumset vand.

De lugter og smager med fødderne. Hver gang en krabbe går sidelæns hen over sandbunden, registrerer de små sansehår på gangbenene kemiske spor fra sårede fisk eller åbne muslinger.

And her er den sårbare detalje, jeg nævnte tidligere: lige efter et skalskifte er krabbens nye panser og kløer helt bløde i 4 til 5 dage. I de dage kan den slet ikke knuse muslinger eller forsvare sig, så den må gemme sig under sten og leve af helt bløde alger eller slam, indtil skallen hærder igen. De har desuden ingen tænder i munden, men derimod en såkaldt tyggemave med kalkplader, der kværner maden indvendigt.

Hvad spiser krabber som madding ved krabbefangst?

Den mest effektive madding til at fange strandkrabber ved kysten er knuste blåmuslinger, friske rejer, sildestykker eller almindelig pølse og skinke. Fælles for god krabbemadding er, at den afgiver kraftige duftstoffer i vandet, som hurtigt tiltrækker krabbernes opmærksomhed.

Nói thật - nej, lad os sige det helt ligeud på dansk: mange bruger alt for dyre og besværlige ting, når de skal fiske krabber med børnene. Jeg har selv stået på molen med fingrene helt stive og kolde af at pille dyre rejer på en klemme, mens vinden blæste, og intet bed på.

Det var først, da jeg samlede en håndfuld blåmuslinger ved bolværket og maste dem med hælen på en sten, at det gav pote. Saften fra en knust musling spreder sig som en duftsky i strømmen. Inden for to minutter vrimlede det med krabber omkring snøren. Det koster ingenting og virker hver eneste gang.

Sammenligning af krabbers føde efter livsstadie og art

Krabbelarver (Zoea og Megalopa)

- Mangler hårde klosakse og kan ikke spise fast bundføde

- Frit svævende i vandsøjlen i de øvre vandlag

- Filtrerer og fanger mikroorganismer mens de driver med havstrømmen

- Mikroskopisk planteplankton, alger og bittesmå dyreplankton

Almindelig strandkrabbe (Voksen)

- Ekstremt tilpasningsdygtig altæder der også kan spise mindre artsfæller

- Lavt vand langs kyster, havne, stenrev og ålegræsenge

- Nataktiv jæger og ådselsæder der opsporer bytte med sansehår på benene

- Blåmuslinger, strandsnegle, tanglopper, småfisk, tang og ådsler

Taskekrabbe (Større dybvandsart)

- Foretrækker tung, proteinrig bundføde frem for tang og alger

- Stenbund og klippebund på lidt dybere vand (typisk 5 til 50 meter)

- Bruger enorme, tunge klosakse til at knuse selv tykke snegle- og muslingeskaller

- Større muslinger, snegle, havbørsteorme, pighuder og andre krebsdyr

Krabbefangst ved badebroen i Kerteminde

Anders, en far til to fra Odense, tog sine børn med til Kerteminde Havn en sommerdag for at fange strandkrabber. De havde medbragt tøjklemmer, snor og en pakke almindeligt toastbrød som madding, men efter 45 minutter i solen havde de ikke fanget en eneste krabbe, og ungerne var ved at miste tålmodigheden.

Brødet opløstes hurtigt i saltvandet uden at afgive nogen duft, der kunne lokke krabberne frem fra deres skjul under broens pæle. Anders indså, at han manglede noget med en kraftig, naturlig lugt, der kunne rejse med strømmen langs havbunden.

Han gik hen langs stensætningen, samlede fire store blåmuslinger og knuste skallerne mod en sten, før han satte indmaden fast i tøjklemmen. Han sænkede snøren helt ned til bunden ved tangbæltet og ventede roligt.

Allerede efter tre minutter fik de bid af en stor grøn strandkrabbe, og i løbet af den næste time fangede familien 14 krabber, før de satte dem alle uskadt ud i vandet igen.

Når strandkrabber rydder op i Limfjorden

Mette, en fritidsfisker fra Nykøbing Mors, oplevede gennem flere somre, at hendes ruser på lavt vand i Limfjorden ofte var fyldt med strandkrabber i stedet for ål og skrubber. Hendes første forsøg på at undgå dem var at flytte ruserne ud på bar sandbund uden sten, men det skabte bare et nyt problem med mindre fangst.

Hun lagde mærke til, at krabberne især strømmede til, når der sad døde småfisk eller maste rejer fast i nettet. Det gik op for hende, at krabbernes lugtesans tiltrak dem fra lang afstand, så snart der var ådsler eller skadede dyr i nærheden.

Mette ændrede sin rutine og begyndte at tømme og rense sine redskaber langt oftere om morgenen, så døde fisk ikke lå og lokkede krabber til i løbet af natten.

Ved at fjerne de døde efterladenskaber halverede hun antallet af krabber i sine ruser på to uger og beskyttede samtidig de fangede fisk mod at blive gnavet i.