Hvad gør kroppen, når den fryser?

Hvad gør kulde ved kroppen?

Hvad gør kulde ved kroppen? Ved kulde trækker blodkarrene sig sammen, hvilket resulterer i blå læber, ører, fingre og tæer, da blodtilførslen til ekstremiteterne prioriteres fra. En kropstemperatur mellem 20-28 grader indikerer alvorlig underafkøling (hypotermi). I denne tilstand bliver bevægelsen af arme og ben yderst vanskelig, vejrtrækningen sænkes markant, og der opleves hukommelsestab samt en forringet evne til at tale. Kroppens funktioner reduceres drastisk.

Okay, så kulde, det er jo noget, man virkelig mærker, ikke? Altså, udover bare det at fryse. Det starter jo egentlig ret harmløst – man skælver, tænderne klaprer, men så går det altså hurtigt ned ad bakke. Jeg har selv prøvet at fryse seriøst, engang efter en svømmetur for lang tid siden, glemte håndklæde og jakke. Føj.

Det med de blå læber, ører, fingre og tæer er jo ret klassisk. Det er fordi din krop er smart, den prøver ligesom at redde de vigtigste dele indeni – hjernen, hjertet – så den trækker blod væk fra de ydre dele. Blod tilførelsen bli'r bare helt minimal derude.

Derfor er de også mere udsatte for forfrysninger, altså, fordi der ikke er så meget varmt blod til at holde dem i live. Mine fingerne blir altid først blå, selv hvis jeg bare glemmer vanter en kort tur. Det er ret irriterende.

Og så er der jo det der med temperaturen, ikke? Når kroppen din kommer ned på sådan 20-28 grader, det er altså virkelig koldt. Tænk lige over det, det er jo vildt! Det er alvorlig underafkøling, eller hipotermi, som de kalder det. Her er det altså ikke bare "lidt koldt" længere.

På det tidspunkt, der er du jo helt... ja. Man mister altså bare control over kroppen. Det er ret vildt, hvor hurtigt det går når man først er så kold.

• Svært ved at bevæge arme og ben. Du kan næsten ikke få dem til at adlyde. Det er lidt som at ens krop bare ikke er ens egen længere, eller hvad?
• Vejrtrækningen bli'r super langsom. Næsten som om kroppen bare gearer helt ned for at spare på energien, tror jeg.
• Hukommelsestab. Man husker simpelthen ikke hvad der skete, og det er jo farligt. Man kan træffe mærkelige beslutninger.
• Mister næsten evnen til at tale. Bli'r svært at formulere sig, stemmen kan ryste, eller man kan slet ikke sige noget.

Min mor fortalte engang om en, der var så kold, at de nærmest bare lå der helt stille og ikke kunne svare. Sådan helt zombie-agtig, du ved? Det er jo det, der er så farligt ved det, man bliver så forvirret.

At man måske ikke engang fatter, hvor alvorligt det er, eller kan bede om hjælp. En anden ting, man kan komme til at gøre, er det der "paradoksale afklædning", hvor man føler sig varm og tager tøjet af, selvom man fryser ihjel. Helt skørt! Så det er ikke bare koldt, det er farligt. Man skal altså passe på sig selv, og ens venner, når det er rigtig koldt.

Hvilke vitaminer mangler man, når man fryser?

Føler du dig som en omvandrende isterning, selv med tre lag uld og en dyne som tørklæde? Klaprer dine tænder en melodi, der minder om en overgearet spætte? Din krop forsøger måske at fortælle dig noget, og det er næppe, at du burde flytte til Antarktis.

Problemet ligger ofte i dit interne logistiksystem. Uden nok jern og B12-vitamin, bliver dine røde blodlegemer dovne som en embedsmand på en fredag. Deres job er at agere fragtmænd for ilt og varme, men uden det rette brændstof, ender de med at holde en uendelig kaffepause i dine blodårer. Resultatet? Dine tæer og fingre føler sig forladte og iskolde.

Men vent, festen for frosne sjæle stopper ikke her. Din krop er et komplekst maskineri, ikke en simpel brødrister. Andre spillere kan også have en finger med i spillet, når din indre termostat er gået i stykker.

Her er en liste over de mest sandsynlige ballademagere:

• Jern: Uden jern er dine røde blodlegemer som tomme taxaer i myldretiden. De kører rundt, men leverer intet. Du ender med kolde hænder og en generel følelse af at være en slatten karklud. Min bedstemor svor til persille, men en bøf virker hurtigere.

• Vitamin B12: Dette er jernets trofaste makker. Uden B12 bliver blodlegemerne store, klodsede og ineffektive. Forestil dig en flyttebil, der prøver at navigere i en smal italiensk gyde. Det går bare ikke.

• Jod: Din skjoldbruskkirtel, den lille sommerfugleformede chef i din hals, styrer dit stofskifte. Den elsker jod. Uden jod kører dit system på lavt blus. Meget lavt blus, som et stearinlys i en orkan.

• Hele B-vitamin-familien: Tænk på dem som de små, hyperaktive arbejdere på dit kropslige kraftværk. De omdanner den sandwich, du spiste til frokost, til ren, dejlig varme. Mangel på dem, og ovnen går ud. Simpelthen. Simpelthen.

Hvordan påvirker kulde kroppen?

Når kulden bider, sker der flere ting med kroppen. Dine læber, ører, fingre og tæer bliver blå, fordi blodtilførslen trækker sig sammen, som et sky fiskestime der søger dybere vand. Det er kroppens snedige trick for at holde de vitale organer varme, men det betyder desværre, at dine yderpunkter får en mindre glamorøs, smølfeagtig nuance. Jeg husker engang jeg glemte vanterne. Mine fingre så ud som små, lilla gulerødder.

En kropstemperatur på 20-28 grader indikerer alvorlig hypotermi, en tilstand hvor din indre termostat er brudt sammen, og kroppen går i dvale, som en forvirret bjørn der vågner for tidligt. Det er her, eventyret bliver knap så sjovt. Pludselig er den nordiske vinterromantik afløst af en usjov, iskold realitet.

Du kan næsten ikke bevæge dine arme og ben; de føles som tunge, frosne træstammer, umulige at dirigere. Vejrtrækningen bliver meget langsom, en doven rytme, der næsten overdøver hjertebanken. Samtidig oplever du hukommelsestab og mister evnen til at tale, hvilket gør selv den mest engagerede diskussion til en række uforståelige mumlerier. Måske det er derfor min tante altid er så tavs når hun har været ude om vinteren.

Her er lidt mere om kuldens kramper:

• Rystelserne stopper: Paradoxalt nok stopper man med at ryste, når kulden bliver rigtig slem. Kroppen har opgivet den kamp. Det er som om systemet siger "okay, jeg giver op, du vandt, kulde!". En yderst skræmmende stilhed, hvis du spørger mig.
• Varmefornemmelsen snyder: En af de mest luskede fælder er, at kroppen nogle gange får en falsk følelse af varme i den yderste kulde. Folk kan finde på at smide tøjet. Forestil dig lige, at du står midt i en snestorm og tænker "ej, jeg er jo varm nu, jeg smider lige jakken". Klart et dårligt tegn, et totalt kulde-trick.
• Forvirringen tager over: Dine tanker bliver til en grød, og beslutningsevnen forsvinder som dug for solen. Det er svært at tænke klart, og de mest simple opgaver, som at finde vejen hjem, kan føles som at løse Einsteins relativitetsteori. Jeg har en gang siddet på en bænk i parken i november uden at opdage at jeg frøs. Fuldstændigt absurd tanke nu.
• Farven skifter igen: Udover blå kan huden også se bleg eller voksagtig ud, et tegn på at blodet er travlt med at prioritere de vigtigste organer inde i kernen, og glemmer helt den ydre skal. Som en VIP-fest hvor kun de vigtigste gæster kommer ind, og resten står ude i kulden og kigger.

Hvad gør kulde ved huden?

Øh, altså, når det er koldt, så skal man altså klæde sig godt på, det er det vigtigste. Beskyttelse mod vind og sådan noget. Ellers kan man få frostskader, for eksempel på fingrene, ørerne, næsen. Bare små steder først, men det kan blive værre. Det er ikke sjovt.

Eller også kan det ramme større områder. Det er virkelig vigtigt med varmt tøj. Især hvis man skal være ude længe, ja. Det er jo ikke ligefrem behageligt, vel? Kulde kan gøre meget ved ens hud. Det er ikke bare en lille smule.

Så altså, ja, beklædning er vejen frem. Og så bare passe på sig selv, ikke? Det er der, det hele ligger. Simpelt nok, synes jeg. Men folk glemmer det nogle gange. Det er synd. Fordi det gør ondt.

Det er vigtigt at huske på, især her i Danmark, hvor vejret kan skifte så hurtigt. Man tror, det er mildt, og så falder temperaturen bare. Og så står man der, uden handsker. Ja. Gad vide, hvad der sker så? Sikkert ikke noget godt.

Hvorfor klaprer man tænder, når man fryser?

Musklerne sitrer. Kroppen producerer varme. Kæben følger med. En ren refleks.

• Kroppens respons: Når kulden rammer, aktiveres kroppens varmeproduktionsmekanismer. Musklerne begynder at trække sig hurtigt sammen og slappe af.
• Vibrationsenergi: Denne ukontrollerede muskelaktivitet, kendt som sitren eller rysten, genererer varme. Det er en basal overlevelsesreaktion.
• Kæbens deltagelse: Sitren kan sprede sig til ansigtsmusklerne, herunder kæben. Dette resulterer i den karakteristiske lyd af tænder, der klaprer.

Det er en simpel, men effektiv, temperaturregulering. En biologisk nødvendighed. Nogle gange hjælper det bare ikke nok.