Hvad kan Styrelsen for Patientklager?

Hvad kan styrelsen for patientklager: 10,3 måneders ventetid

Forstå de vigtigste tidsfrister og sagsbehandlingstider, når du undersøger hvad kan styrelsen for patientklager. At kende proceduren sikrer et bedre overblik over din klagesags forløb, så du undgår unødvendige overraskelser undervejs i forløbet.

Hvad kan Styrelsen for Patientklager hjælpe dig med?

Styrelsen for Patientklager er en uafhængig, statslig myndighed under Indenrigs- og Sundhedsministeriet, der fungerer som den centrale indgang for klager over det danske sundhedsvæsen. Hvis du har oplevet fejlbehandling, svigt i plejen eller brud på dine rettigheder som patient, er det her, dit forløb bliver uvildigt vurderet. Styrelsen behandler sager på tværs af både det offentlige sygehusvæsen, private klinikker og praktiserende sundhedspersoner.

Antallet af borgere, der benytter sig af denne klagemulighed, især efter 2020, er steget markant i de senere år. Hvor styrelsen tidligere modtog omkring 8.169 klager om året, steg dette tal markant til hele 11.826 officielle klagesager på årsbasis. Denne vækst ^[1] hænger tæt sammen med en øget digitalisering, som har gjort det væsentligt nemmere for patienter og pårørende at indsende deres klager direkte via de digitale platforme.

Når en klage lander i styrelsen, har den primært til formål at vurdere den faglige standard af behandlingen samt at sikre læring i sundhedsvæsenet fremadrettet. Men før du udfylder det digitale skema på Borger.dk, er der en vigtig detalje, som mange overser - og som jeg selv måtte sande betydningen af under et komplekst forløb i min egen familie. Jeg vil forklare alt om denne udbredte misforståelse i afsnittet om økonomisk erstatning længere nede.

Klage over sundhedsfaglig behandling og brud på patientrettigheder

Styrelsen for Patientklager har kompetence til at træffe afgørelse inden for to primære hovedområder: den konkrete sundhedsfaglige behandling og overholdelsen af dine lovbestemte patientrettigheder. Hvis styrelsen vurderer, at behandlingen har været under almindelig anerkendt faglig standard, kan de udtale kritik af behandlingsstedet eller den specifikke sundhedsperson.

Den 1. januar 2025 trådte en række nye regler i kraft, som fundamentalt ændrede måden, klagesager håndteres på. Efter denne dato bliver langt de fleste indsendte klager behandlet som en samlet klage over selve behandlingsstedet (eksempelvis et specifikt hospital eller en afdeling) frem for at rette det direkte mod den enkelte læge eller sygeplejerske. Kun i helt særlige, grove tilfælde vil klagen blive udmøntet som en sag mod den individuelle sundhedsperson via Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn.

Her er en oversigt over, hvad du konkret kan klage over inden for de to kategorier: Sundhedsfaglig behandling: Dette omfatter fejl og svigt i forbindelse med en operation, forkert medicinering, mangelfuld pleje, genoptræning eller en overset diagnose under et undersøgelsesforløb. Brud på patientrettigheder: Du kan klage, hvis du oplever problemer med at få aktindsigt i din egen patientjournal, brud på sundhedspersoners tavshedspligt, manglende informeret samtykke før en behandling eller afslag på kørsel og befordringsgodtgørelse.

Hvad kan styrelsen IKKE gøre? Den vigtige forskel på kritik og erstatning

Styrelsen for Patientklager kan udtale alvorlig faglig kritik, men de har absolut ingen magt til at udbetale økonomisk kompensation eller straffe personalet ansættelsesretligt. Mange borgere spilder desværre værdifuld tid på at sende sager til styrelsen i den tro, at en afgørelse automatisk udløser en økonomisk godtgørelse for svie og smerte.

Her er den afgørende realitet, som jeg selv opdagede på den hårde måde, da min onkel fik en alvorlig infektion efter en fejlslagen knæoperation. Vi brugte uger på at formulere en detaljeret klage til Styrelsen for Patientklager i håb om at få dækket hans tabte arbejdsfortjeneste. Da afgørelsen faldt efter lang tids venten, fik vi ganske vist medhold i, at behandlingen var kritisabel - men ikke en eneste krone i erstatning. Det var en frustrerende og modløs følelse, som udelukkende skyldtes, at vi ikke kendte systemets opbygning.

Hvis du søger penge, skal du gå et helt andet sted hen. For at skabe total klarhed over systemet, har jeg opstillet en direkte sammenligning af de tre centrale myndigheder på sundhedsområdet i oversigten nedenfor.

Klagefrister og gennemsnitlig ventetid på din sag

Når du beslutter dig for at oprette en klagesag, skal du navigere efter to meget faste og ufravigelige frister. Der findes en relativ klagefrist på 2 år, som løber fra det øjeblik, hvor du første gang fik mistanke om - eller burde have fået mistanke om - at der er begået en fejl i din behandling. Sideløbende gælder en absolut forældelsesfrist på 5 år fra den dag, hvor den konkrete hændelse fandt sted. Overskrider du disse tidsgrænser, afvises din sag med det samme uden realitetsbehandling.

Ventetiden på en afgørelse kan desværre være en stor tålmodighedsprøve for de fleste patienter. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for en standard klagesag i systemet ligger typisk på omkring 10,3 måneder. ^[2] Den langvarige proces skyldes primært den store stigning i det årlige sagstal, hvilket kræver en grundig og tidskrævende indhentning af journaler og uvildige lægelige erklæringer fra sagkyndige.

Der findes dog markante undtagelser i sagsbehandlingstiden. Sager, der udelukkende omhandler brud på patientrettigheder, som for eksempel klager over afslag på aktindsigt i en journal, har en kortere tidshorisont med et mål om en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 5 måneder.^[3] Helt anderledes ser det ud i Det Psykiatriske Patientklagenævn (hvor styrelsen fungerer som sekretariat): Her skal akutte klager over tvangsbehandling med opsættende virkning afgøres lynhurtigt inden for blot 7 hverdage af hensyn til borgerens retssikkerhed.

Hvem gør hvad i det danske sundhedsvæsen?

Styrelsen for Patientklager

• Kan udtale kritik af et behandlingssted eller en sundhedsperson. Udbetaler ALDRIG penge.
• Når du ønsker en officiel anerkendelse af, at der er begået en fejl, eller at dine rettigheder er brudt.
• Vurderer om den sundhedsfaglige behandling har overholdt de faglige standarder og patientrettigheder.

Patienterstatningen

• Tildeler kontant økonomisk erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, svie og smerte eller varigt mén.
• Når behandlingsfejlen har haft mærkbare økonomiske eller helbredsmæssige konsekvenser for dit liv.
• Behandler krav om økonomisk kompensation for fysiske eller psykiske skader sket under behandling.

Styrelsen for Patientsikkerhed

• Kan udstede administrative sanktioner, påbud eller i yderste konsekvens fratage en læges autorisation.
• Når en sundhedsperson vurderes at være til alvorlig fare for patientsikkerheden fremadrettet.
• Fører det generelle, overordnede tilsyn med sundhedspersoner og behandlingssteder i Danmark.

Hannes kamp med klagesystemet: En personlig erfaring

Hanne, en 44-årig skolelærer fra Odense, oplevede voldsomme mavesmerter efter en rutinemæssig kikkertoperation på det lokale sygehus. Hun følte sig fuldstændig afvist af vagtlægen, som gentagne gange bad hende tage en panodil og se tiden an.

Frustreret og i svære smerter loggede Hanne ind på Borger.dk for at klage over forløbet i håb om hurtig hjælp. Første forsøg var dog en blindgyde, da hun udfyldte et forkert skema og fejlagtigt troede, at styrelsen med det samme ville gribe ind over for vagtlægens ansættelse.

Vendepunktet kom, da hun kontaktede en lokal patientvejleder i sin region. Her lærte hun, at systemet i dag primært vurderer behandlingsstedets samlede standard, og hun fik justeret sine forventninger til processen.

Efter et forløb med en gennemsnitlig ventetid fik Hanne endelig medhold i sin klage. Styrelsen udtalte kritik af sygehusets opfølgning, hvilket gav Hanne den faglige anerkendelse og sjælefred, hun havde kæmpet for i månedsvis.