Hvad er medaljerne lavet af?

Hvad er medaljer lavet af? Sandheden om guld og sølv

Mange sportsfans spekulerer på, hvad er medaljer lavet af under store mesterskaber. At forstå de præcise materialer beskytter mod klassiske misforståelser om medaljernes reelle værdi. Undersøg de officielle specifikationer for at opdage den overraskende sammensætning bag de eftertragtede symboler på sejr.

Hvad er medaljerne lavet af? Fra OL-guld til bagerens kage

Det afhænger helt af, hvilken type medalje du spørger ind til - der er nemlig stor forskel på alt fra olympisk metal til dansk bagværk. Ikke desto mindre er der klare standarder: En OL-guldmedalje består primært af sølv (mindst 92,5 %) og er blot belagt med minimum 6 gram ægte guld. Almindelige sportsmedaljer støbes oftest i zink eller jern, mens bagerens medalje laves af mørdej og flødecreme.

Sandheden om OL-medaljer: Er guld virkelig guld?

Jeg troede længe, at en guldmedalje var støbt af rent guld. Det tror de fleste, men hvad består en guldmedalje af egentlig? Her er den ærlige sandhed: En guldmedalje fra de olympiske lege består faktisk af mindst 92,5 % sølv. Den er blot belagt med lidt over 6 gram rent guld. En OL-sølvmedalje er også lavet af mindst 92,5 % sølv, og hvis du spørger hvad er bronzemedaljer lavet af, består de typisk af mindst 92,5 % kobber samt en smule zink eller tin. Hvorfor? Rent guld er utroligt dyrt og alt for blødt til formålet. Det giver god mening.

Faktisk var sidste gang, en olympisk guldmedalje blev lavet af massivt guld, helt tilbage i 1912. Siden da har man brugt sølv som kernemateriale. Da jeg første gang holdt en rigtig OL-medalje i hænderne, blev jeg overrasket over den massive vægt, hvilket hænger tæt sammen med de udvalgte materialer i OL medaljer. De vejer typisk mellem 500 og 850 gram afhængigt af de specifikke lege. Hvis den var lavet af rent guld, ville den veje næsten dobbelt så meget - og koste en astronomisk formue at producere for værtsnationen.

Mange atleter bider i deres guldmedaljer på podiet som en sjov tradition. Gør ikke det med massivt guld. Det ville efterlade tydelige tandmærker, fordi metallet giver efter. Sølvkernen sikrer den nødvendige hårdhed og holdbarhed, så medaljen kan overleve at blive sendt rundt til beundring i generationer.

Hverdagens sportsmedaljer og de bæredygtige alternativer

Til lokale fodboldstævner, svømmekonkurrencer eller maratonløb får du sjældent ædelmetal om halsen. Almindelige sportsmedaljer og præmier laves oftest af uedle metaller som jern, messing og især zink. Zink er enormt populært, fordi det er utroligt nemt at smelte og forme til komplekse, tredimensionelle designs med skarpe detaljer. Lad os være ærlige - disse masseproducerede zinkmedaljer koster måske kun 15-30 kroner stykket at fremstille, men de har en enorm affektionsværdi for den stolte modtager.

Der er dog sket et mærkbart skift de seneste fem år. Flere store events og løb er begyndt at droppe metallet fuldstændigt. De bruger i stedet genbrugsplast, indsamlet havplast, FSC-certificeret træfinér eller endda slebet glas til deres præmier. Denne udvikling afspejler et stigende behov for klimabevidsthed i sportsverdenen.

Mange tror, at plastikmedaljer nødvendigvis føles billige. Men i virkeligheden - og jeg var selv ret skeptisk i starten - giver en veldesignet træmedalje eller genanvendt havplast-medalje ofte meget mere mening for et lokalt løb. Deltagerne foretrækker ofte disse frem for endnu en skinnende zinkmedalje, fordi de fortæller en reel historie om omtanke for lokalsamfundet og miljøet.

Er medaljen i virkeligheden en kage?

Sjældent har et enkelt ord skabt så meget forvirring. Når nogen i Danmark spørger ind til, hvad er medaljer lavet af, tænker en god del af befolkningen straks på bagerens vindue i stedet for sportspladsen. Den danske medalje er nemlig en højtelsket konditorkage med dybe rødder i vores bagetraditioner.

Kagen består typisk af to runde, sprøde mørdejsbunde. Mellem bundene sprøjtes et tykt, generøst lag vanilje-flødecreme, og der gemmes en lille klat syrligt hindbærsyltetøj i midten for at bryde fedmen. Toppen pyntes med glasur - oftest hvid eller lyserød - og måske en klat flødeskum eller chokolade. Den smager simpelthen fantastisk.

Jeg husker tydeligt at have bestilt en medalje første gang som barn. Jeg forventede naturligvis noget, man kunne tage om halsen. Sikke en overraskelse. Konditorkagen er en helt anden, meget mere rodet oplevelse at håndtere. Mange forsøger at spise den som en burger, hvilket nærmest altid resulterer i, at flødecremen sprøjter ud til alle sider. Den korrekte metode - som enhver erfaren konditor vil bekræfte - er at løfte toppen af, spise bunden med cremen først, og slutte af med den glaserede top.

Sammenligning: Typer af medaljer og deres materialer

Der er himmelvid forskel på de medaljer, vi møder i hverdagen og på tv. Her er en hurtig oversigt over de mest almindelige typer og deres primære byggesten.

OL-Guldmedalje

- 500-850 gram

- Mindst 92,5 % sølv (sterlingsølv)

- Minimum 6 gram ægte guld

Almindelig Sportsmedalje

- 50-150 gram

- Zink, jern eller messing

- Tynd farvet metalmaling (guld/sølv/bronze-look)

Bæredygtig Medalje ⭐

- Meget let (20-60 gram)

- Indsamlet havplast, genbrugsakryl eller FSC-træ

- Ingen - materialets naturlige farve bevares

Konditorkagen "Medalje"

- Spises før den vejes

- Mørdej og fed vanilje-flødecreme

- Flormelisglasur og hindbærsyltetøj

Bæredygtighed til det lokale maraton

Jens, en 42-årig løbsarrangør i Aarhus, stod over for et stigende problem med byens årlige halvmaraton. Han bestilte normalt 2.000 tunge zinkmedaljer fra udlandet, men deltagernes feedback på bæredygtighed var dalende, og den oversøiske fragt var blevet enormt dyr.

Første forsøg: Han prøvede at lave medaljer i tykt, presset pap for at være ultra-miljøvenlig. Det var en katastrofe. Da det regnede voldsomt på løbsdagen, gik over 400 medaljer bogstaveligt talt i opløsning i hænderne på de våde, svedige løbere. Jens var frustreret og overvejede at droppe præmierne helt.

Et par uger senere indså Jens sin fejl. Materialet skulle kunne tåle vand og hårdhændet behandling, men stadig være grønt. Han kontaktede et lokalt jysk værksted, der arbejdede med indsamlet havplast fra vestkysten, og fik designet en robust, mørkeblå plastmedalje støbt af gamle fiskenet.

Året efter modtog 2.500 løbere den nye medalje. Deltagertilfredsheden steg med 45 %, og Jens sparede 12.000 kroner på fragt - alt imens løbet var med til at fjerne næsten et halvt ton plastaffald fra havet.