Hvorfor tage en stx?

Altså, stx, ikke? Hvorfor vælge den vej? Jeg kan huske, jeg selv stod der, totalt forvirret, med en million spørgsmål. Hvilken uddannelse skulle jeg vælge? Hvad ville jeg egentlig med mit liv? Det er jo ret store spørgsmål, når man kun er 15-16 år gammel… Men stx, den virkede… lovende. Som en åben dør.

De siger, at det giver et bredt fundament, ikke? Og det, synes jeg faktisk, er ret spot on. Det er bredt. Tænk bare på alle de muligheder der åbner sig bagefter. Universitet? Professionshøjskole? Du kan blive til stort set hvad som helst! Jeg havde en veninde, der ville være dyrlæge, og en anden, der drømte om at blive journalist – begge to startede med en stx. Jeg selv? Jeg anede jo ikke, hvad jeg ville! Og det er måske netop dér, stx kommer ind i billedet. Det giver dig tid – tid til at finde ud af, hvad der tænder den der gnist.

Valgfagene, for eksempel. Dem kan du jo sammensætte præcis, som du vil. Jeg valgte musik og billedkunst, fordi… ja, fordi jeg elskede det! Det var et frirum, et sted hvor jeg kunne udtrykke mig. Og hvem ved, måske det endda var med til at forme mig til den jeg er i dag? Jeg endte jo med at arbejde kreativt, selvom jeg aldrig troede, jeg “ville kunne leve af det”. Men det kunne jeg. Og det brede fundament, de snakker om? Det tror jeg faktisk har spillet en rolle. Det gav mig en ballast, en evne til at tænke kritisk og analytisk, uanset om jeg stod med et maleri eller et marketingbudget.

Jeg har hørt, at – jeg husker ikke præcis hvor mange procent – men en stor del af stx-studenterne kommer videre på en videregående uddannelse. Det siger jo noget, ikke? Det er jo ikke bare tom snak. Det er en stærk platform, som de siger. En platform for fremtiden, for din fremtid. Så hvis du, ligesom jeg engang gjorde, står og overvejer, hvad du skal stille op med dit liv… så overvej da stx. Hvem ved, hvor det kan føre dig hen?