Hvorfor er lektier dårlige?

Hvorfor i alverden skal vi have lektier? Det spørgsmål har jeg stillet mig selv tusind gange, især på de aftener, hvor jeg bare var helt drænet efter en lang skoledag. Lektier, de stjæler jo livet! Det er ikke bare et spørgsmål om et par timers ekstra arbejde, vel? Det føles mere som et uendeligt hamsterhjul, der aldrig stopper.

Jeg husker en gang, jeg skulle til en vigtig fodboldkamp – en kamp jeg havde trænet til i årevis. Men nej, der var lektier. Der var den forbandede matematikopgave, der bare ikke ville give sig. Og gæt hvad? Jeg nåede lige akkurat kampen, men var så stresset og udmattet, at jeg spillede helt ringe. Var det det værd? At ofre en kæmpe oplevelse, en mulighed for at udvikle mig på et helt andet plan, for et par kedelige opgaver?

Lektier begrænser jo alt! De spiser af den tid, hvor jeg kunne have læst den bog, jeg har haft lyst til i evigheder, eller have spillet guitar, eller måske bare været sammen med mine venner, og snakke om alt muligt – helt uden pres. Friheden – den forsvinder. I stedet for at udforske verden, mine interesser, min kreativitet, sidder jeg og kæmper med endnu en opgave, der føles meningsløs. Det er ikke, at jeg ikke vil lære, men det her… det er bare ikke den rigtige måde.

Jeg ved jo godt, nogle vil sige: “Lektier styrker selvdisciplin”. Ja, måske for nogle. Men for mig føles det mere som et pres, der kvæler glæden ved læring. Jeg har hørt, at 70% af eleverne føler det samme – et eller andet sted har jeg læst det. Men det er jo lige meget hvor mange tal der er – det er følelsen der betyder noget. Og min følelse er, at lektier begrænser min mulighed for at lære – rigtigt lære – og for at leve et helt liv.