Hvordan dropper jeg ud af studiet?

Åh Gud, hvordan dropper man ud af studiet? Altså, virkelig dropper ud. Det føles så… definitivt, ik’? Som at lukke en dør, man måske skulle have ladet stå på klem. Man sidder der med den der e-mail, klar til at sende den afsted, og… tvivlen gnaver. Skal jeg? Skal jeg ikke?

Jeg husker selv dengang, jeg overvejede at droppe ud af mit kunsthistoriestudie. Jeg havde brugt måneder, måske år, på at bilde mig selv ind, at det var det rigtige. At jeg brændte for renæssancen og impressionismen. Men inderst inde… vidste jeg godt, at det ikke var mig. Jeg sad mere og dagdrømte om at åbne en lille café end om Caravaggios lys og skygge. Hvem ville dog have troet det? Mig, omgivet af bøger om kunsthistorie, og så drømte jeg om duften af friskbrygget kaffe og varme croissanter!

Nå, men tilbage til e-mailen. Det er jo faktisk ret simpelt, når man først får taget sig sammen. Skriv til dit studiested – du ved, den der kontakt-e-mail, de altid spammer dig med. Sig, at du vil udmeldes. Hvornår? Ja, hvornår vil du udmeldes? Det skal du jo også skrive. Og selvfølgelig dit studienummer – det der lange, uoverskuelige nummer, der har fulgt dig, siden du startede. Det er næsten som… som at aflevere sit medlemskort til en klub, man ikke længere vil være med i.

Jeg kan huske, jeg læste et sted, at næsten 30% af studerende dropper ud inden for de første par år… eller var det 40%? Nå, men pointen er, at du ikke er alene! Langt fra. Og hey, hvis du ender med at fortryde, kan du jo altid søge ind igen, ikke? Måske. Det er jo det, der er så skræmmende, men også befriende, ved det hele.

Så tag en dyb indånding, skriv den e-mail, og… spring ud i det. Hvad er det værste, der kan ske?