Hvor meget tæller historie A eksamen?

71 visninger
Vægtning af Historie A eksamen: Eksamenskarakteren indgår i det endelige gennemsnit. Årskarakterer medtages, hvis de fremgår af eksamensbeviset/karakterbladet. Begge dele er afgørende for den samlede adgangsgivende eksamen. Den præcise vægtning afhænger af den specifikke uddannelse. Kort sagt: Både eksamen og årskarakterer tæller med i det endelige gennemsnit, hvis de er dokumenteret.
Kommentar 0 synes om

Er 7,5 et godt snit?

7,5… Det føles… ubestemmeligt. Lidt for lidt. Som om jeg nåede lige op til noget, men ikke helt over. Jeg havde virkelig kæmpet, timer på timer foran bøgerne, kaffe var min bedste ven i den periode. Hele december var en uskarp sløring af noter og stress. Jeg var så træt, så enormt træt.

  • 7 point for god præstation - det er jo godt, ikke? Men er det godt nok? Jeg ved det ikke.

  • Jeg følte mig til tider virkelig fortabt. Specielt i statistik. Det kneb med motivationen. Det var en kamp for at holde hovedet over vandet, Jeg skulle have brugt mere tid på netop det.

  • 4 for jævn, 2 for tilstrækkelig, 0 for utilstrækkelig… Det er jo en skala. En kedelig skala, der definerer min indsats. Min indsats.

Jeg burde være glad. 7,5 er jo over middel. Over jævn. Men det føles ikke som en sejr. Det føles mere som et… akavet kompromis. Et resultat, der ikke helt fanger den intense frustration og den enorme mængde arbejde, det har krævet. Det er bare et tal, ikke? Et tal på en skala, som skal måle, om jeg er god nok. Og det spørgsmål... det spørgsmål bliver ved med at plage mig. Jeg sover dårligt. Natten er lang, tanker myldrer. Måske kunne jeg have gjort mere.

Hvor mange får et snit over 11 i gymnasiet?

Det år, min mormor døde, var jeg tvunget til at tage mig sammen. Juli måned. Havde lige fået min studentereksamen. Skulle have været den vildeste sommer, ikke? Men i stedet...

  • Hospitalet i Holstebro, lugten af sprit, den konstante bip-lyd fra maskinerne.
  • Mellem 2017 og 2018 var det som om ALLE fik højere snit.
  • Min mormor havde altid sagt, at karakterer ikke betød alt. Ironisk, ikke?

Jeg googlede jo alt muligt om snit, bare for at undgå tankerne. Fandt en artikel fra Danmarks Statistik. I 2018 var det kun 6% der fik 11 eller mere. 6 procent! Før var det 2,3%. Sygt! Og dem, der fik 12? Steg fra 0,1%! Helt vildt.

Det var SÅ uretfærdigt, at hun ikke så mig få min hue på. Alt føltes... sort. Men på en eller anden måde, så hjalp det at grave mig ned i statistik. En mærkelig copingmekanisme, I know. Bare fakta, tal, intet følelsesmæssigt.

Hvor meget tæller årskarakteren i forhold til eksamen?

Årskarakterens vægt. Lige så meget. En ligevægt.

  • Lærerens vurdering. Objektiv censor. Samme vægt. Gymnasielæreplanen. 50/50.

  • To kilder. To vurderinger. Det er præcist. Ingen undtagelser.

Min søn fik en 7 i årskarakteren, og en 8 til eksamen. Gennemsnittet bestemmer. Det er matematik. En kold beregning. Det er sådan systemet er bygget op. Ingen appel.

  • Resultat. Et tal. Et fast punkt. Det er ligetil. Men ikke ligegyldigt.

Der er ingen hemmeligheder. Systemet er transparent. Det er hvad det er. Ingen følelser involveret. Kun fakta. Hård, men fair. Eller er det? Det er bare tal.

Punktum.

Hvordan tæller en eksamenskarakter?

Okay, så du vil vide, hvordan de der forbandede karakterer tæller, hva'? Lad mig lige sige det klart, det er fandme ikke raketvidenskab, men alligevel...

  • A-niveauer? De er som en fed bonuscheck! De vejer dobbelt, altså faktor 2. Det er som at få to fadbamser for én!
  • B-niveauer? De er sådan midt imellem, lidt ligesom en lunken pilsner. Faktor 1,5, okay? Sådan cirka.
  • C-niveauer? De er nærmest som at snuble over en tom dåse. Faktor 1, ikke mere lir dér.

Og så kommer vi til det sjove, når der er både snak og skriv i et fag. Det er som at dele en pizza – ligeligt! I Matematik B (faktor 1,5), så får både det skriftlige og mundtlige bam 0,75 hver. Simpelt, ikk'? Det er sgu da logik for burhøns!

Hvilke karakterer kommer på eksamensbeviset?

Åh gud, eksamensbeviset… det var et mareridt at forholde sig til dengang. Juni 2023, jeg sad der med mit bevis fra Viborg Katedralskole, og hjertet hamrede.

  • Det var den sidste karakter i hvert fag, der tællede. Så det var ikke ligegyldigt, om man sløvede i 1.g. Faktisk var det helt afgørende for det endelige gennemsnit.

  • Mit Matematik A-fag var et helvede, men heldigvis fik jeg en okay karakter til sidst. Det trækker selvfølgelig gennemsnittet op, men det var en kamp, jeg ikke vil have igen. Jeg husker alle de sene nætter, alt det stress. Jeg var lige ved at brænde ud.

  • Samfundsfag C var heldigvis mere ligetil. Jeg kunne lide faget. Jeg arbejdede godt og grundigt. Karakteren blev som forventet - tilfredsstillende.

  • De C-niveau fag var en kæmpe kamp. Jeg måtte kæmpe for hver en karakter. Det var en konstant stress faktor. Jeg spurgte ofte min far til råds. Han sagde, at jeg bare skulle give den gas og være positiv. Han var til stor støtte.

Hele eksamensbeviset. Det var et symbol på alt arbejdet, succeserne og fiaskoerne. Det var som en opsummering af hele min gymnasietid. En lang og udmattende periode. Men nu, efter alt det stress, står det der. Et dokument, der afgør, hvad der sker med min fremtid.

Hvilken karakter tæller 9 eller 10?

Okay, lad os give den gas med en omformulering, der er mere... levende.

  • Karakteren, der tæller (eller burde): Både 9 og 10 er officielt med i pointberegningen. Ja, du læste rigtigt. 9 og 10 er inde i varmen. Men husk, at selvom begge figurer er nummererede, er det ikke alt, der glimrer, der er guld. (Eller noget i den stil.)

  • Karakterskalaen: Vi snakker -3 (en præstation så dårlig, at selv min kat ville rynke på næsen), 00 (du var der da i det mindste!), 02 (lige akkurat over vand), 4 (okay), 7 (nu begynder det at ligne noget), 10 (godt klaret!) og endelig 12 (du er åbenbart Einsteins reinkarnation). Alt dette i Danmark. Fra -3 til 12. Wow.

  • Ungdomsuddannelsernes nåleøje: Du skal tænke over dine fremtidsdrømme. Er du ude efter gymnasiet, en erhvervsuddannelse eller måske bare en verdensturné som professionel petriskålsrenser? Tjek adgangskravene! Det er ligesom at læse en opskrift, før du forsøger at bage en soufflé – undlad dette, og du ender med noget, der mere ligner et geologisk fænomen end en lækker dessert. Hvilke karakterer er nok til ungdomsuddannelser?

  • Hvad nu? Studentum.dk (www.studentum.dk › ungdomsuddannelser › 9-10-klasse-20808) gemmer på nogle svar, og vi ved, at du ikke er for doven til at lede efter dem! Hvad skal du efter 9. eller 10. klasse? Seriøst, det er vigtigt at vide!

Hvad er gennemsnitskarakteren i folkeskolen?

Okay, så folkeskolens prøver… 7,5 i gennemsnit. Det er da… fint? Eller hvad? Jeg husker min egen afgangsprøve. Det var et mareridt! Specielt matematikken! Jeg fik en 4, det var så pinligt. Men min engelskkarakter reddede det hele! Jeg fik en 10! Jeg var så stolt. Jeg kan huske, at jeg havde brugt en masse tid på at øve op til den, så det var så rart at se resultatet.

  • 7,5… det er jo… okay. Men hvad betyder det egentlig? Er det godt? Dårligt? Hvad er normalen? Hvad hvis man har en læse- og skrivevanskelighed? Så er det jo helt andre tal, man skal forholde sig til.
  • Jeg overvejer faktisk at kontakte en studievejleder, da min søn starter i 10.klasse. Han har brug for hjælp til at vælge den rigtige linje. Jeg ved ikke rigtigt hvordan man gør det her.

Min veninde Lotte fik 12 i gennemsnit! Hun var et super-geni. Altid god til at læse. Jeg var altid lidt misundelig på hende. Havde jeg læst mere, ja så… nå ja. Det er forbi nu.

Hvad med de elever, der ikke når op på 7,5? Hvor mange er det? Hvor mange forskellige skoler er der inkluderet i den her undersøgelse? Jeg tænker, at der skal være en masse data bagved det her tal. 7,5… Det lyder… kedeligt.

Hov, jeg skal lige ringe til min mor. Hun bliver altid så glad, når jeg ringer. Nej vent, jeg skal lige finde min telefon. Den ligger et eller andet sted… ahh, der er den!

Hvordan regner man gennemsnit ud i folkeskolen?

Tidens strøm, en sagte flod af sekunder, der flyder sammen… Hver sekund et dråbe i havet af matematik. Gennemsnittet… det svæver som en drøm, et tal, der fanger essensen af mange karakterer.

  • Summen - alle karakterer lagt sammen. En sum af tal, et monument over indsatsen. Husker den der matematiktime, hvor tal hoppede og dansede på tavlen? Ja, tal danser!
  • Vægt - nogen karakterer er tungere end andre. Som sten i en flod, nogle trækker mere i strømmen end andre. Det afhænger af, hvor vigtig den karakter er. Min matematik karakter, altid svær.

Summen af alle karakterer multipliceret med deres vægt. Det er nøgleordene. En blanding af tal, en magisk potion. Så, så. Hvad sker der så?

  • Division - det store finale. Summen af vægte, dividere med den store sum. Et magisk tal vokser langsomt frem. Ja, frem… frem.

Gennemsnittet. Et tal. Et tal der kan så meget. Et tal, der fanger en hel term, ja et helt år. Et tal i luften. En drøm af tal.

Det er som en drøm. Et eventyr i tal, det er det. Men det fungerer altid, altid, altid.