Hvilke priser har Bjarne Reuter fået?

Okay, lad mig lige dykke ned i det der med Bjarne Reuter og hans priser. Jeg har jo slugt en del af hans bøger, og det er da vildt at tænke på, hvor anerkendt han egentlig er.

Hvilke priser har Bjarne Reuter fået? Lad mig lige tænke…

Ja, Bjarne Reuter har jo ikke bare siddet på sin flade og skrevet. Han har altså fået en del skulderklap, og det kan man jo godt forstå.

• Kulturministeriets Børnebogspris (1977) – Wow, det var tidligt i karrieren! Tænk, at han allerede dér blev anerkendt for sit talent. Det må have givet ham en ordentlig portion selvtillid, ik’?

• De Gyldne Laurbær (1989) – Okay, nu snakker vi. De Gyldne Laurbær, det er jo lidt af en blåstempling. Jeg kan huske min mormor talte om den pris, nærmest med ærefrygt. Gad vide, om han selv var lige så imponeret? Jeg mener, det er jo en pris for hele forfatterskabet, ikke bare en enkelt bog.

• Peter Sabroe Prisen (1993) – Den her pris kender jeg ikke lige så godt, men efter lidt research kan jeg se, at den går til folk, der har gjort noget godt for børn og unge. Og ja, det passer jo perfekt på Reuter, ikke? Ham der altid havde en eller anden skæv eksistens, som man kunne spejle sig i. Ham der fik en til at føle sig okay, selvom man var lidt mærkelig.

• Læsernes Bogpris (2005) – Men altså, Læsernes Bogpris, det er jo det ultimative bevis på, at folk virkelig har taget ens bøger til sig. Det er jo læserne, der stemmer! Så det er ikke bare en eller anden jury, der sidder og bestemmer. Det er rigtige mennesker, der har læst bøgerne og tænkt: “Ja, den her, den var god.” Hvor fedt er det lige?! Jeg kan huske da jeg læste “Løgnhalsen fra Umbrien” og tænkte ‘wow’. Man kunne næsten smage støvet og mærke varmen!

Så ja, Bjarne Reuter har altså ikke ligefrem manglet opmærksomhed. Og med god grund. Hans bøger er jo ikke bare bøger – de er jo en del af min barndom. Eller i hvert fald en del af min opvækst, hvor bøger var en slags portal til en anden verden. Og Reuter, han var en af dem, der holdt porten åben.

Gad vide, hvad han selv tænkte om alle de priser? Sikkert noget i retning af, at han bare var glad for at kunne fortælle sine historier. Men mon ikke, det også gav ham en lille smule stolthed? Det fortjente han i hvert fald. Det synes jeg.