Hvad står ibid for?

Hvad står ibid for? Forklaring af den latinske term

Forstå betydningen af hvad står ibid for for at opbygge præcise og professionelle kildehenvisninger i akademiske tekster. Korrekt anvendelse af litteraturhenvisninger styrker opgavens struktur og sikrer akademisk præcision.

Hvad står ibid for?

Ibid. er forkortelsen for det latinske ord ibidem, som ganske enkelt betyder det samme sted. I akademisk skrivning og litteraturhenvisninger bruges denne forkortelse til at henvise til præcist det samme værk, der blev citeret umiddelbart før. Hvis du for eksempel har en fodnote, der peger på en kilde, og den næste fodnote skal henvise til nøjagtig den samme bog eller artikel uden mellemliggende kilder, sparer ibid. dig for at gentage hele titlen og sidetallet - eller i det mindste forfatter og værk - igen.

Når man dykker ned i akademiske tekster, støder man ofte på en række latinske forkortelser i litteraturhenvisninger, der kan virke forvirrende ved første øjekast. Ibid. er dog en af de mest praktiske, fordi den fungerer som en hurtig genvej for læseren. Hvor andre udtryk som op. cit. (opere citato, det citerede værk) kræver, at man tidligere har nævnt forfatteren og leder læseren tilbage til et værk, der ligger længere tilbage i teksten, er ibid. udelukkende reserveret til den umiddelbart foregående kilde.

Sådan bruges Ibid. korrekt i praksis

Når du skriver opgaver og skal bruge kildehenvisninger, er der faste formateringskrav for latinske forkortelser. Ibid. skrives næsten altid med kursiv og efterfølges af et punktum, fordi det er en forkortelse af et ord.

Hvis det drejer sig om det nøjagtig samme sidetal som i kilden lige før, nøjes man med at skrive ibid. Hvis du derimod henviser til en anden side i samme værk, skriver du for eksempel ibid. s. 45.

Samme kilde og side: Skriv blot ibid., når den efterfølgende henvisning er identisk med den foregående. Samme kilde, ny side: Tilføj det nye sidetal, f.eks. ibid. s. 52, for at præcisere hvor citatet kommer fra. Ingen mellemliggende kilder: Reglen er absolut - dukker der en ny kilde op imellem, må ibid. ikke anvendes.

Lokal tilpasning og akademisk praksis kan variere lidt på tværs af studieretninger og universiteter i Danmark, men grundprincippet forbliver det samme. Mange moderne stilarter som APA og Harvard har bevæget sig væk fra latinske udtryk til fordel for forfatter-år-systemer, mens traditionelle humanistiske fag stadig benytter fodnoter med latinske forkortelser flittigt.

Forskellen på Ibid. og andre latinske forkortelser

For at forstå ibid. fuldt ud er det nyttigt at kende de andre gængse udtryk, som studerende ofte forveksler det med. Forvirringen opstår typisk mellem ibid., op. cit. og eadem, fordi de alle bruges til at undgå unødvendige gentagelser i litteraturlisten eller fodnoterne.

Op. cit. (opere citato) betyder i det anførte værk og bruges, når du refererer til en kilde, du har nævnt tidligere, men hvor der har sneget sig andre kilder ind imellem i mellemtiden. Eadem betyder den samme og bruges nogle gange, når forfatteren er en kvinde, hvor idem ellers ville blive brugt. At kende disse forskelle sikrer, at dine kildehenvisninger fremstår professionelle og korrekte.

Almindelige faldgruber ved brug af latinske forkortelser

Mange studerende bliver forvirrede, når de bruger latinske forkortelser for første gang, hvilket kan føre til klassiske fejl. Den mest almindelige fejl er at bruge ibid., selvom der er kommet en anden kilde imellem. Hvis en ny kilde optræder i en mellemliggende fodnote, skal du i stedet bruge forfatterens navn eller op. cit. En anden typisk fejl er at glemme kursivering af de latinske termer, hvilket mange akademiske vejledninger kræver. Derudover bør du undgå at overbruge forkortelserne, da for mange latinske udtryk kan gøre moderne tekster unødigt tunge at læse.

Sammenligning af latinske kildehenvisninger

Når du udarbejder akademiske tekster, er det vigtigt at vælge den rette forkortelse baseret på placeringen i forhold til den originale kilde.

Ibid. (Ibidem)

1. Kun til den umiddelbart foregående kilde uden mellemliggende referencer
2. Det samme sted
3. Maksimal tidsbesparelse og kort formatering

Op. cit. (Opere citato)

1. Til et tidligere nævnt værk, når der er andre kilder imellem
2. I det anførte værk
3. Gør det muligt at henvise tilbage over længere afstande i teksten

Mias kamp med fodnoter i specialet

Mia, en 25-årig humanistisk studerende ved Københavns Universitet, sad og kæmpede med de sidste rettelser til sit speciale klokken to om natten, omgivet af tomme kaffekopper.

Hun forsøgte at bruge ibid. alle mulige steder for at virke akademisk, men kom til at indsætte en ny kilde midt imellem, hvilket betød at hendes fodnoter krakelerede logisk.

Efter at have opdaget fejlen, ryddede hun ud i de fejlagtige ibid.-henvisninger og erstattede dem konsekvent med korrekte henvisninger til enten sidetal eller op. cit., hvor det var nødvendigt.

Afleveringen gik glat igennem, og Mia lærte lektien om, at latinske forkortelser kræver præcision frem for pynt.