Hvad er den liminale fase i konfirmation?

1 år siden 52 visninger

Konfirmationens Liminale Fase: Kort sagt: Overgangsfasen før konfirmationen, hvor den unge befinder sig i et mellemrum mellem barndom og voksenliv. Religionsvidenskabelig betydning: En periode af usikkerhed og transformation, karakteriseret ved at gamle normer suspenderes, før nye etableres. Eksempel: Forberedelsesperioden, undervisningen og den emotionelle forventning op til selve konfirmationsdagen.

Kommentar 0 synes om

Måske vil du også spørge om dette?Mere

Hvad er den liminale fase ved konfirmation?

Min konfirmation, den 27. maj 2007 i Vor Frue Kirke, følte jeg den der "liminale fase". Det var den der mærkelige mellemting, før og efter. Ikke helt barn, men ikke voksen. Lidt akavet.

Det var forberedelserne. De uendelige samtaler med præsten, om tro og tvivl. Det føltes som om jeg hang i luften. Ikke et barn mere, men ikke en voksen.

Jeg husker den specielle kjole, min mormor havde syet, 800 kr kostede stoffet alene. Alt det der forventningspres – en blanding af spænding og ubehag.

Lige før selve konfirmationen, den der følelse af at stå på en vippe, klar til at falde, men ikke vidste hvilken retning. Det var liminalfasen for mig. En slags udefinerbar pause.

Den fase er vel nok den vigtigste del, selvom man ikke tænker så meget over den mens den står på. Det er den der overgang, der skaber ændringen.

Hvad betyder overgangsrite?

Mørket er tykt. Tankerne flyder. Overgangsrite... ja, det er vel det der sker, når livet tager et sving. Et ritual. En markering. Fra noget til noget andet. Som... sommerfuglen. Jeg ved ikke.

Det er et ritual, hvor hovedpersonen skifter. Fra en tilstand. Til en anden.
Livet er fyldt med dem.
Barn til voksen, den er stor. Konfirmation, måske. Første bil. Første knuste hjerte.
Ægteskab. En stor en. At love hinanden for evigt. Eller så længe det varer.
Døden. Den ultimative. Fra levende til... ja, hvad?
Jeg husker min mormors begravelse. En regnvejrsdag i april. Det var tungt.
Det er en måde at sige farvel. At markere. At anerkende.

Jeg tænker på dengang, jeg flyttede hjemmefra. Det var også en overgang. Fra tryghed. Til frihed. Og ensomhed. Mærkeligt hvordan de hænger sammen. Overgangsriter. Livets små og store skift. De former os.

Hvad betyder liminalitet?

Okay, lad os dykke ned i det der liminalitet. Hvad er det lige, spørger du? Tjo, det er jo det her "mellemrum", hvor man sådan set hænger lidt i ingenting.

"Mellem-tilstand": Forestil dig en person, der står med ét ben i fortiden og det andet i fremtiden, men ingen af delene helt. Det er der liminaliteten bor. Et vadested mellem to bredder.
Socialt limbo: Det er som om, de gængse sociale regler lige holder pause. Man er midlertidigt fritaget fra de forventninger, der normalt dikterer vores adfærd. Man er fri! Eller måske fortabt? Hvem ved.
Ingen forventninger (næsten da): Liminalitet er et spillerum, hvor man har lov til at eksperimentere, at genopfinde sig selv, eller måske bare at være… uden at blive målt og vejet på vanlig vis.

Tænk på det som en larve i sin puppe. Den er hverken larve længere eller sommerfugl endnu. Den er et potentiale, et uudnyttet rum – men den er også sårbar og midlertidig. Liminalitet er ikke bare en tilstand, det er en mulighed for transformation. Men husk, overgange kan føles underlige. Man er "udenfor" en kort stund. Det giver mulighed for reflektion. Hvad nu hvis den larve aldrig forvandles? Hvad nu hvis jeg aldrig finder min vej ud af dette mellemrum? Det er det, der gør liminaliteten så fascinerende, og også lidt skræmmende. Jeg husker engang, da jeg stod midt i et jobskifte. Følelsen af at være "hverken fugl eller fisk" var overvældende, men også utroligt frigørende.

Hvad er udskillelsesfasen?

Hovsa, udskillelsesfasen, hva'? Det er jo som at smide en gammel, slidt sokke ud – eller måske en ekskæreste. Du ved, den der følelse af "på genbrug, eller direkte i skraldespanden!" Det er seriøst, en ren befrielse. Du skiller dig af med det gamle lort, så du kan få plads til nyt lort – hvis du forstår, hvad jeg mener. Det kan være alt fra en gammel jobtitel til et dårligt ægteskab. Og ja, det kan godt gøre lidt ondt i starten, som en decideret spark i røven.

Forstå det som en mental detox: Skraldespand for alle de følelser og ting, der trækker dig ned.
Et renselsesritual: Hvis du er religiøs, så tænk på det som en renselse. Hvis ikke, så tænk på det som at få ryddet op i din mentale lejlighed. Det er lidt som da jeg ryddede op i min kælder – fandt en død hamster. Det var ... mindst lige så voldsomt!

Liminalfasen? Hvad pokker er det? Det er ligesom at være i et limbo – som at vente på en bus, der aldrig kommer. Eller at sidde i lufthavnen, da flyet bliver forsinket 7 timer, pga. en flok måger. En total død zone, hvor intet giver mening. En slags forberedelse på noget bedre, tror jeg. Eller værre. Det er uklart.

Inkorporationsfasen, det er festen bagefter, eller...genopstandelsen. Du er genfødt! Som en fønix – når man først har overstået det der med at være død i limbo. Nu er du en ny person – eller i det mindste en person med mindre lort. Du er klar til at indtage din plads i samfundet! Forhåbentlig uden død hamster.

Et ritual? Ja, det er noget med at skille sig af med det gamle lort, gå i limbo, og så hoppe ud som en ny, forbedret version af dig selv. Det er som at skifte til et nyt stykke software. Eller som at skifte fra at spise en pizza til at spise en salat. Forskellen er, at med ritualer føles det mere mystisk...og mindre som en omvæltning.