Kan man mærke for højt tryk i øjet?

Kan man mærke for højt tryk i øjet? Akut vs kronisk

Svaret på om kan man mærke for højt tryk i øjet afhænger helt af typen af trykstigning. Gradvis stigning sker uden smertesignaler, hvilket øger risikoen for uopdagede skader. Forståelse af disse advarselstegn beskytter synet og forhindrer alvorlige konsekvenser. Læs de vigtige detaljer om symptomerne her.

Kan man mærke for højt tryk i øjet?

Svaret er som udgangspunkt nej, du kan normalt ikke mærke et for højt tryk i øjet, hvis det udvikler sig langsomt over tid. Den mest udbredte form for grøn stær (åbenvinklet glaukom) kaldes ofte for en snigende synstyv, netop fordi det forhøjede væsketryk inde i selve øjet ikke overhovedet gør ondt eller giver fysisk ubehag i de tidlige stadier. Først når skaden på synsnerven er så udtalt, at der opstår blinde vinkler eller decideret synsfeltstab, opdager de fleste, at noget er helt galt.

Når folk oplever en mekanisk trykken bag øjnene efter en lang arbejdsdag, skyldes det typisk helt andre ting end det reelle, indre øjentryk. Det kan være spændingshovedpine, tørre øjne eller irritation i bihulerne. Det reelle intraokulære tryk - altså det tryk, øjenlægen måler - kan kun registreres ved hjælp af specialudstyr. Mange går derfor rundt med et forhøjet tryk uden at ane det, hvilket understreger vigtigheden af regelmæssige screeninger, især hvis du er fyldt 50 år.

Kronisk vs. akut forhøjet øjentryk: Den store forskel

Selvom det kroniske tryk er fuldstændig smertefrit, findes der en sjælden, men yderst alvorlig undtagelse: akut forhøjet tryk i øjet (snævervinklet glaukom). Her lukker øjets dræningssystem fuldstændigt af på et øjeblik, hvilket får væsketrykket til at eksplodere i løbet af få timer. Ved denne akutte form er symptomerne på tryk i øjet umulige at overse, da de medfører voldsomme og akutte smerter.

Det normale tryk i øjet ligger typisk et sted mellem 10 og 21 mmHg. Ved det almindelige, åbne glaukom stiger trykket måske gradvist til 25-30 mmHg, hvilket øjet vænner sig til uden smertesignaler. Men ved et akut anfald kan trykket pludseligt banke op på 40-80 mmHg.^[2] Det skaber et voldsomt pres på både hornhinden og synsnerven, hvilket er en direkte øjenmedicinsk nødsituation. Uden hurtig behandling risikerer man permanente skader på synet inden for ganske få timer.

Akutte advarselstegn du aldrig må ignorere

Hvis drænvinklen blokeres, opstår der et akut kompleks af symptomer: Voldsomme øjensmerter: En intens, borende smerte i og omkring det ene øje, der ofte strækker sig til hele ansigtet. Sløret syn og regnbuesyn: Synet bliver tåget, og du vil typisk se farvede ringe eller glorier omkring lyskilder. Kvalme og opkastning: På grund af det intense tryk reagerer nervesystemet ofte med kraftig utilpashed. Rødt og hårdt øje: Øjet bliver synligt blodsprængt, og hvis man trykker forsigtigt på øjenlåget, føles øjet stenhårdt i forhold til det raske øje.

Hvorfor opdager mange det for sent?

Øjet hat ingen smertereceptorer i de områder, hvor det flydende tryk gradvist bygges op. En anden årsag til den manglende opdagelse er øjnenes og hjernens evne til at samarbejde. Da grøn stær ofte rammer asymmetrisk, vil det stærke øje gå ind og kompensere for det svage øjes blinde vinkler i en lang periode. Hjernen udfylder simpelthen de manglende huller i synsfeltet digitalt, så du reelt oplever, at du ser glimrende. Først når det perifere syn er reduceret markant, opdager man grøn stær symptomer.

Jeg husker tydeligt en samtale med en patient, som insisterede på, at hans syn var fejlfrit, bare fordi han stadig kunne læse finkæmmet tekst på sin skærm. Men da vi testede hans yderkanter, manglede store dele af det perifere synsfelt. Det var et chok for ham. Grøn stær stjæler synet udefra og ind, hvilket betyder, at centralsynet er det absolut sidste, der ryger. At stole på, at hvordan føles for højt tryk i øjet er noget man nok skal opdage selv, er desværre en farlig strategi.

Forskellen på øjentryk: Akut vs. kronisk

For bedre at forstå, hvornår et forhøjet tryk i øjet kræver akut handling, kan man opdele tilstandene i de to primære former for trykstigning.

Kronisk åbenvinklet tryk

• Udvikler sig meget langsomt over måneder eller år
• Gradvist tab af det perifere syn (ydersiderne)
• Ingen fysiske smerter eller ubehag i hverdagen
• Mellem 22 og 30 mmHg over en langvarig periode

Akut lukketvinklet tryk

• Opstår pludseligt som et voldsomt anfald
• Akut tågesyn og farvede ringe om lyskilder
• Ekstreme, uudholdelige smerter i og omkring øjet
• Kan eksplodere til mellem 40 og 80 mmHg på få timer

Historien om den snigende opdagelse hos optikeren

Flemming, en 56-årig tømrer fra Aarhus, bestilte en tid til en ny synstest, fordi han følte, at hans læsebriller var blevet en smule for svage til aftenarbejdet.

Han mærkede absolut ingen smerter eller trykken i hverdagen og regnede blot med, at hans øjne var trætte efter mange timer på byggepladsen.

Optikeren foretog en rutinemæssig måling med et lufttonometer, som viste et tryk på 28 mmHg i venstre øje og 24 mmHg i højre øje.

Flemming blev straks henvist til en øjenlæge, hvor en udvidet synsfeltanalyse afslørede begyndende asymmetriske skader på synsnerven, som Flemmings hjerne selv havde udfyldt digitalt.

Informationen i denne artikel er udelukkende til uddannelsesformål og kan ikke erstatte professionel lægelig rådgivning eller undersøgelse. Kontakt altid en kvalificeret øjenlæge eller opsøg lægevagten ved akutte symptomer eller spørgsmål om dit syn.