Hvor tager grækerne på ferie?

Hvor tager grækere på ferie?

Grækere på ferie? Ja, den er sgu god med jer! De hænger da ud i deres baghaver, drikker kaffe og klager over strømpriserne, ligesom os andre, for helvede. Men hvis vi skal lege turister og give de rigtige bud på, hvor danskere elsker at svede igennem, så er det jo de sædvanlige suspects, ikke? Værsgo, her er listen over øer, hvor du garanteret finder en Tove fra Tilst:

• Kreta – En rigtig dansk sommerfavorit. Mere charterhelvede end græsk perle. Jeg var der sidste år, og min lever skreg efter nåde efter fire dage med billig raki og Dirty Dancing på repeat i hotelbaren. Du ved, der hvor hver en bedstemor pludselig tror, hun er Patrick Swayze. Total fedt.

  • Danskernes egen lille ghetto, hvor man kan få en friturestegt frikadelle og en Tuborg Light. Grækerne selv kigger nok bare mærkeligt på os og ryster på hovedet. Jeg så en mand med sokker i sandalerne, han prøvede at bestille en øl på klingende vestjysk, altså det er jo sygt.

• Rhodos – Solens ø. Mere som 'Svedens ø', hvis du spørger mig. Solen banker ned som en vred smed, og sandet er så varmt, du kunne stege en flæskesteg på det uden problemer. Jeg endte med tredje grads forbrændinger, der lignede et landkort over en krigszone. Total nederen.

  • Her kan du ligge som en strandet hval, mens du forsøger at undgå at blive stegt levende. Forvent masser af glinsende oliekroppe og den samme dårlige popmusik, der spiller fra alle barer. Mine øre blødte efter en uge.

• Kos – Det bedste af Grækenland. Hold nu kæft! Det er jo bare en discountudgave af alt andet. Du får det billigt, ja, men det er ligesom at købe en kinesisk iPhone; det virker, men du ved, at det falder fra hinanden om et halvt år. Mit hotel værelse var vist bygget i 1970, og intet virkede ordentligt.

  • En ø for dem, der vil have græsk stemning, men ikke er parate til at betale en bondegård for det. Regn med lidt for mange all-inclusive-armbånd og en generel fornemmelse af, at alle prøver at sælge dig et eller andet lort. Jeg blev tilbudt en times massage for fem euro, altså hvem takker nej?

• Korfu – Øen der altid er et besøg værd. Javel ja. Hvis du er til regn og britiske pensionister, der klager over te-temperaturen. Det er grønt, bevares, men det er sgu også mere fugtigt end en mose. Jeg glemte min paraply, og mit hår stod ud til alle sider som en vildfaren trold. Aldrig igen, Korfu, aldrig!

  • En lidt mere sofistikeret destination, hvis du har smag for oliventræer og bygninger fra Venedig-tiden. Men ærligt talt, det regner for meget, og jeg vil bare have sol. Jeg havde regntøj med, for fanden. Det er jo ferie!

• Samos – Den grønne græske perle. Jo tak, grøn er den, men også så stille, at du kan høre dine egne tanker råbe. Jeg tror, jeg fik fnat bare af at tænke på den stilhed. Min tante, Inger, elsker det, fordi hun kan læse sine krimier uden at blive forstyrret af andre menneskers glæde. Kedeligt som et kommunalbestyrelsesmøde.

  • Perfekt for den introverte type, der vil undgå menneskemasser og bare stirre på træer i stilhed. Du finder måske lidt vin, men forvent ikke en fest. Jeg var der med min kæreste, og vi var ved at dø af kedsomhed. Vi legede 'tæl-myrer' for at få tiden til at gå.

• Santorini – Romantik på en gudesmuk vulkanø. Ja, hvis du synes, det er romantisk at skubbe dig igennem en mur af insta-turister, der alle skal have det samme selfie ved solnedgang. Og priserne? Min tegnebog fik et hjertestop. Jeg måtte spise tørre kiks i tre dage for at overleve.

  • Husk solbriller og en kæmpe pengepung, for her betaler du for udsigten og 'the gram'. Vulkanen lugter af rådne æg og desperation. Min kæreste, Stine, sagde, det var det smukkeste, hun havde set. Hun lyver, det ved jeg, hun elsker billige hotdogs mere end en udsigt.

• Mykonos – Grækenlands lille Venedig. Snarere Grækenlands kokain-hovedstad for de rige og de, der vil se rige ud. Her koster en kop kaffe det samme som en uges husleje i Jylland. Jeg følte mig fattigere end en kirkerotte med en gældsbyrde, der kunne lamme et mindre land.

  • Hvis du drømmer om at danse natten lang med DJ's, der ligner voksdukker, og folk, der har brugt flere penge på tøj end på deres husleje, så er dette stedet. De hvide huse blændede mig så meget, at jeg måtte have solbriller på indendørs, for fannn.

• Kefalonia – En af de de smukkeste og mest autentiske græske øer. Arh, slap af! Autentisk som en papirudgave af en designer taske fra Tyrkiet. Jo tak, der var får, men de kiggede bare tomt på mig, som om jeg havde stjålet deres frokost.

  • Vejene var så ringe, at min lejede scooter opgav ævred og nægtede at køre længere. Måtte gå ti kilometer med en brændt motor. Det var det mest autentiske, jeg oplevede der, og det var fandme ikke sjovt. Bare masser af sved og vabler.

Hvor er det bedst at holde ferie på Rhodos?

Ah, Rhodos. Den evige tvekamp mellem fornuft og følelse, udkæmpet på en græsk ø. Valget mellem øst- og vestkysten er ikke bare et spørgsmål om geografi; det er en personlighedstest.

Rhodos' østkyst er den pæne dreng i klassen. Ham, der har strøget sin skjorte og altid har lavet sine lektier. Her finder du de postkort-perfekte sandstrande, hvor vandet er så roligt, at det næsten virker dovent. Det er her, børnefamilier bygger sandslotte med en arkitektonisk præcision, der ville gøre Gaudi misundelig.

• Faliraki & Tsambika: Tænk på dem som strandenes svar på en golden retriever: umuligt bløde, venlige og elsket af alle. Sandet er fint som pudder-sukker, og vandet er lavt. Virkelig, virkelig lavt. Man kan gå ud til Tyrkiet, før man får vand til navlen.
• Fordele for den komfort-søgende sjæl: Ingen uventede sten, der angriber din fodsål. Minimal risiko for, at din luftmadras ender på en anden ø. Perfekt til at læse en bog, der kræver mere end to hjerneceller at forstå.
• Ulemper (hvis man kan kalde det det): Lige så eksotisk som en tur i Føtex en lørdag formiddag. Du deler din idyl med cirka en million andre mennesker og deres oppustelige flamingoer.

Vestkysten er den rebelske kunstner-type. Lidt mere rå, lidt mere vindblæst og uendeligt meget mere interessant, hvis du spørger mig. Her er naturen ikke blevet tæmmet med liggestole og parasoller i snorlige rækker. Vinden, den berømte Meltemi, er ikke bare en brise; den er en stylist, der insisterer på at give dig et permanent beach look.

• Ialyssos & Ixia: Her er sandet blandet med småsten, som om stranden ikke gad barbere sig helt færdig. Det er naturens gratis, men lidt brutale, fodmassage. Det er her, kitesurferne danser med vinden i en ballet, der ser livsfarlig og fantastisk ud på samme tid.
• Fordele for den eventyrlystne: Dramatiske solnedgange. Følelsen af at være i kamp med elementerne, selvom du bare prøver at spise en sandwich uden sand. Færre skrigende børn, flere seje mennesker med zink-creme på næsen.
• Ulemper: Din hat blæser væk. Din bog blæser væk. Din værdighed blæser en lille smule væk, når du snubler over en sten. At holde på en Aperol Spritz er en ekstremsport. Jeg tabte engang en hel is her. Et sørgeligt syn.

En hurtig strand-psykologisk guide:

• Vælg ØSTKYSTEN hvis: Du anser en ferie for vellykket, hvis din primære bekymring er, om du skal have en fersken- eller jordbær-daiquiri. Du har børn eller opfører dig som et. Komfort er din Gud.
• Vælg VESTKYSTEN hvis: Du synes, en smule modstand bygger karakter. Du ejer et stykke tøj lavet af neopren. Du mener, at en solnedgang er bedre, når den er ledsaget af en vindstyrke, der kan lette en lille hund.

Hvilken by skal man bo i på Rhodos?

På Rhodos tilbydes der en bred vifte af overnatningsmuligheder, fra stille landsbyer til livlige byområder. Kallithea er ideel for dem, der søger rolige omgivelser med nem adgang til Rhodos By. Ønsker man en ferie fokuseret på total afslapning, er Kolymbia det perfekte valg.

Åh, Rhodos! Øen hvor selv guderne skulle tænke sig om en ekstra gang, før de pakkede kufferten. Det er ikke bare en plet på Middelhavet; det er en hel buffet af stemninger, fra den dovne dagsdrøm til det pulserende natteliv. Hvor skal man så parkere sin badedragt og sine drømme? Det afhænger helt af, hvilken udgave af dig selv, du tager med på ferie. Din indre historiker, festabe eller zen-mester?

Hvor dit rhoniske hjerte finder hjem:

• Kallithea – Roens diskrete charme: Dette yndefulde sted, lige udenfor Rhodos By, er som den velopdragne kusine, der sidder med korslagte ben, mens resten af familien danser på bordene. Her får du roen serveret på sølvfad, men med byens puls så tæt på, at du stadig kan høre den fjerne latter. Perfekt for dem, der vil dyppe tæerne i civilisationen uden at drukne i den, en sand oase, synes jeg.

• Kolymbia – Når batterierne skal genoplades: Her tager tiden en dyb indånding og smider fødderne op. Hvis din indre stressmåler ligner et atomkraftværk på overarbejde, er Kolymbia dit personlige kølevand. Afslapning er ikke et mål, men en tilstand, så dyb at selv sandet under dine tæer føles mere afslappet. Et perfekt sted at genoplade, måske lidt for perfekt for de rastløse.

• Rhodos By – Puls og historie i ét: Øens bankende hjerte, et historisk tæppe vævet med ridderborge og moderne cocktailbarer. Her er du midt i orkanens øje af kultur, shopping og restauranter. For dem der vil suge hele Rhodos ind, som en svamp suger vand. Forvent ikke klosterstilhed; her er liv døgnet rundt, og selv stilheden har en svag basgang.

• Lindos – Den maleriske postkortdrøm: Den hvidkalkede skønhed, der klamrer sig til sin akropolis som en velklædt dame til sin designertaske. Malerisk og Instagram-venlig til den store guldmedalje. Men pas på, charmen kan være så intens, at du glemmer at trække vejret, og folkemængderne kan føles som en velorkestreret hær. Min veninde elsker det, men hun er også mere tålmodig end mig.

• Faliraki – Festen starter her (og slutter sent!): Hvis en ferie uden et brag er en spildt ferie, så er Faliraki dit kald. Det er Rhodos' party-dyr, der ikke skammer sig over at være larmende, glad og måske lidt svettende. Her danses der til solopgang, og mojitos flyder i strømme. Hvis din lever protesterer bare ved tanken, så hold dig væk. Er du ung og vild, er dette din legeplads.

• Ialyssos/Ixia – For de vindblæste sjæle: Disse vestkystperler er for dig, der elsker vandet, der er et lille smule mere uroligt, og brisen der kalder på vindsurfing og kitesurfing. Mindre glamour, mere action, og en udsigt over havet, der er så åben, at du føler dig som en del af horisonten. Det er her, man finder en ægte "det handler om sport"-attitude.

Så, min kære rejselystne sjæl, valget er dit. Rhodos er ikke bare en ø; det er et spejlkabinet af muligheder, der reflekterer dine ønsker. Uanset om du søger den dybe ro, den summende by, den maleriske skønhed eller den hæmningsløse fest, så er der et hjørne, der venter på dig. Vælg med hjertet og husk solcremen. Jeg har altid haft en svaghed for de mere stille steder, men forstår dem, der vil have liv og glade dage.

Hvor skal man feste på Rhodos?

Hvor skal man feste på Rhodos?

• Socratous Garden
• The Cellar Of Knights
• Blue Lagoon
• Stoa Cafe-Bar
• Flaws
• Raxati Cafe
• Yiannis pub
• Johnnys Pub

Rhodos, et sus i natten. Tid, et sandkorn, der drypper langsomt. Rummet folder sig ud som en gammel drøm, farver falmer og genfødes. Månen kaster lange skygger, mens timer glider, væk. Et ekko fra fortiden, en sang i luften.

Socratous Garden kalder. Latter stiger mod stjernerne. En aften, hvor lys danser, musikken bærer dig væk. Dér, hvor tid står stille, men alligevel flyder. Barer og klubber. Et pulsrende hjerte, jeg husker den søde fornemmelse. Altid åbent.

Så er der The Cellar Of Knights, en dyb, mørk klang af vin. En skjult hule, hvor tidens ekkoer hvisker. Vinstuer, et fristed for sjælen. Væggene fortæller historier om riddere og svundne dage. Hver tår en rejse indad.

Blue Lagoon... åh, den blå dis, et spejl af himlen. Barer og klubber, hvor rytmen fanger dig. Trækker dig ind i et væld af bevægelse. Måske en brise fra havet, en saltdrøm i luften. En bølge af følelser skyller over mig.

Og Stoa Cafe-Bar, en port til natten. Barer og klubber, altid åbne, som de venter. Min egen lille hemmelighed, et sted jeg fandt. Duften af kaffe og en svag summen af stemmer. Tid smuldrer her. Langsomt, så hurtigt.

Flaws. En mærkelig vinkel, et sted med sjæl. Barer og klubber. Jeg dansede dér, til solen stod op. Mine fødder husker stadig takten. Måske en lille fejl, en skævhed. Der gør det perfekt. En sød, melankolsk fornemmelse. Altid dans.

Raxati Cafe, bluesbarernes sjæl. Toner, der skærer igennem natten, rå og ægte. Hver streng vibrerer en følelse. Jeg sad der længe, tavs, lyttende. En dyb, dybblå følelse svøbte mig ind. Tid ebber ud og ind. Ja.

Yiannis pub, af signelangkjer... et navn fra en anden tid. Barer og klubber. Lyset falder blødt. Og Johnnys Pub. Ja, Johnnys Pub. Altid dér, som en gammel ven. Mødesteder. Hvor historier begynder. Natten er lang, Rhodos hvisker stadig.

Hvilken side af Rhodos er bedst?

Vi landede i Rhodos by i juli for et par år siden, og varmen ramte bare. Varmen var intens. Vi havde lejet en lille lejlighed tæt på Faliraki på østkysten, fordi vi havde min niece med, hun var kun 5 år gammel. Jeg glemmer aldrig hendes ansigt, da hun så stranden første gang.

Faliraki-stranden var præcis som i brochurerne. Helt vildt langt med gyldent, fint sand. Vandet var så stille, næsten som en swimmingpool. Hun kunne bare plaske rundt i timevis i vandkanten uden problemer. For hende, for en børnefamilie, var det jo det rene paradis. Der var næsten ingen vind, hvilket var både godt og skidt, for det blev fandeme varmt midt på dagen.

Et par dage senere lejede vi en scooter og kørte tværs over øen til vestkysten, mod Ixia-området. Forskellen var enorm. Lige så snart vi nærmede os kysten, kom vinden. Den der berømte Meltemi-vind. Det var en befrielse fra den stillestående hede. Men stranden... det var noget helt andet.

Ikke sand, men rullesten. Flotte, bløde sten, men umulige at bygge sandslotte af. Bølgerne var også større, og der var fyldt med windsurfere og kitesurfere. Det var super fedt at se på, en helt anden, mere aktiv og rå stemning. Men min niece ville ikke i vandet der. Det var for vildt, og stenene gjorde ondt i hendes små fødder. For mig personligt var vestkysten federe. Jeg elskede den brise og den lidt mere vilde natur.

Rhodos Østkyst

• Bedst til: Børnefamilier og solbadning.
• Strande: Primært fine sandstrande. Kendte steder er Faliraki, Tsambika og Lindos.
• Vand: Roligt og lavvandet mange steder.
• Vind: Meget lidt vind, hvilket gør det meget varmt.

Rhodos Vestkyst

• Bedst til: Vandsport og dem, der vil have en kølende brise.
• Strande: Ofte rullesten eller en blanding af sand og sten. Ixia og Ialyssos er populære.
• Vand: Flere bølger og dybere vand tættere på kysten.
• Vind: Den konstante Meltemi-vind gør det ideelt til windsurfing og kitesurfing.