Hvad koster det at gå på Oxford?

Hvad koster det at gå på Oxford? Se prisen her

Overvejer du en uddannelse i Storbritannien, er det afgørende at kende de reelle udgifter på forhånd. Processen omkring at læse på Oxford involverer både årlige studieafgifter og faste leveomkostninger. Forståelse af det samlede budget hjælper fremtidige studerende med at planlægge økonomien og undgå uforudsete udgifter under studietiden.

Hvad koster det at gå på Oxford som international studerende?

Det koster typisk mellem ca. 330.000 og 600.000 kr. om året for internationale studerende at læse på University of Oxford. Prisen afhænger i høj grad af dit specifikke studievalg samt dine personlige leveomkostninger.

Efter Brexit betragtes danske studerende som internationale ansøgere. Det betyder desværre, at man ikke længere kan nøjes med de britiske lokalpriser - de såkaldte Home fees - som staten har fastsat til 9.535 pund årligt for britiske statsborgere. Som dansker skal du i stedet betale fuld international takst. Prisen dækker både over selve undervisningsafgiften til universitetet og et obligatorisk college-gebyr.

Jeg husker tydeligt, da jeg første gang kiggede på budgettet for at læse i Storbritannien. Chokket over tallene var reelt - min økonomiske virkelighedsforståelse fik et alvorligt tjek. Men lad os skære helt ind til benet. Prisen varierer voldsomt alt efter, om du vil nørde filosofi eller operere patienter.

Studieafgifter på Oxford Universitet: Stor forskel på fagene

Studieafgifter på Oxford for udlændinge spænder utrolig bredt. For internationale bachelorstuderende koster det cirka 37.380 til 62.820 pund per år i ren undervisningsafgift.

Humanistiske og samfundsvidenskabelige fag ligger generelt i den billigere ende af skalaen, hvor du typisk skal af med mellem 37.000 og 40.000 pund årligt. Naturvidenskabelige uddannelser, ingeniørfag og tekniske retninger kræver betydeligt flere laboratorieressourcer og koster derfor mere. Dyrest er den kliniske del af medicinstudiet, som sniger sig helt op mod 65.000 pund om året. Det svarer til omkring 580.000 danske kroner for blot et enkelt studieår.

Det er vigtigt at bemærke, at disse priser fastfryses ikke nødvendigvis under hele dit studieforløb. Universitetet regulerer normalt satserne en smule opad hvert år for at følge med inflationen. Forvirring omkring forskellen på studieafgifter for britiske og internationale studerende efter Brexit er helt normal, men reglen er klar: Danskere betaler den høje takst.

Leveomkostninger Oxford Universitet: Kollegieværelse og mad

Udover undervisningen skal du have tag over hovedet og mad i maven. Universitetet anslår selv, at de samlede leveomkostninger oxford universitet ligger på mellem 1.350 og 1.950 pund om måneden.

Dette månedlige beløb dækker over bolig, mad, personlige fornødenheder, bøger og transport. Hvis vi omregner det til et fuldt akademisk år på ni måneder, svarer det til omkring 110.000 til 155.000 danske kroner. Prisen for selve kollegieværelset på Oxfords traditionsrige colleges varierer meget, men du skal regne med at slippe mellem 880 og godt 1.000 pund om måneden for et standard værelse inklusiv adgang til basale faciliteter.

Når man sidder og regner på det, kan det virke fuldstændig uoverskueligt. Men der er måder at holde udgifterne nede på. Mange studerende sparer mange penge ved at spise i de såkaldte Dining Halls på deres college, hvor maden ofte er subsidieret og væsentlig billigere end at gå ud eller købe ind i de dyre supermarkeder i centrum.

Hvor meget koster Oxford om året baseret på studieretning?

Humanistiske fag (f.eks. Historie eller Engelsk)

- Ca. 37.000 - 40.000 pund

- Ca. 12.000 - 17.500 pund

- Fra ca. 440.000 DKK

Naturvidenskab og Ingeniørfag

- Ca. 45.000 - 52.000 pund

- Ca. 12.000 - 17.500 pund

- Fra ca. 510.000 DKK

Medicinstudiet (Klinisk del)

- Op mod 65.000 pund

- Ca. 12.000 - 17.500 pund

- Op mod 735.000 DKK

Sofies budgetkamp: Fra SU-hverdag til Oxford

Sofie, en 22-årig litteraturstuderende fra Aarhus, drømte om en master på Oxford, men mødte muren, da hun så prisskiltet. Hendes største frygt var at gælde sig uoverkommeligt eller skulle opgive drømmen midtvejs på grund af en tom bankkonto.

Første forsøg på finansiering var en fiasko. Hun søgte kun de to største danske fonde og fik afslag, hvilket efterlod hende i panik tre måneder før studiestart uden penge til det obligatoriske depositum.

Vendepunktet kom da hun indså at hun måtte behandle fondsøgning som et fuldtidsjob. Hun udvidede listen til tyve mindre, specifikke legater og målrettede ansøgningerne mod sit præcise forskningsfelt frem for blot at bede om generel støtte.

Efter ti ugers intenst arbejde lykkedes det Sofie at samle 280.000 kroner via syv mindre fonde, hvilket sammen med udlandsstipendium fra staten dækkede hele hendes undervisningsafgift og gjorde drømmen til virkelighed.