Hvad tjener lægen på en konsultation?

Hvad tjener lægen på en konsultation? Honorar på 150-200 kr

At forstå hvad tjener lægen på en konsultation giver indsigt i den offentlige sygesikring og finansieringen bag dit lægebesøg. Læs med her for at få det fulde overblik over honorarer og klinikkernes faste betalinger fra regionen uden unødvendige forvirringer.

Hvad betaler regionen for et besøg hos egen læge?

Når du sætter dig i stol hos din praktiserende læge til en almindelig konsultation, modtager lægeklinikken et fast honorar fra regionen på mellem 150 og 200 kr. per besøg.^[1] Beløbet er fuldt dækket af den offentlige sygesikring for langt de fleste borgere, så du mærker intet til selve betalingen under besøget.

Denne specifikke takst dækker over det, der i Overenskomst om almen praksis kaldes en honorar almindelig konsultation læge eller ydelseskode 0101 pris. Men her er den første overraskelse for mange: Honoraret for selve samtalen udgør kun en del af klinikindtægten. Det samlede økonomiske regnestykke bag en moderne lægepraksis er væsentligt mere nuanceret og afhænger af flere forskellige betalingsmodeller.

I min tid som konsulent inden for praksisdrift hørte jeg ofte folk gætte på, at lægen fik 500 kr. eller mere per besøg. Virkeligheden rammer dog et helt andet sted. Men der er en vigtig detalje, som mange overser i forhold til klinikkens reelle indtjening - og den detalje forklarer jeg i afsnittet om den kombinerede indtægtsmodel længere nede.

Den todelte indtægtsmodel: Basishonorar og aktivitetsbestemt betaling

Almen praksis i Danmark fungerer som private virksomheder, der leverer offentlige sundhedsydelser under en kollektiv overenskomst. Økonomien er skruet sådan sammen, at klinikkens indtægter er delt op i to hovedkomponenter: Et fast basishonorar og en aktivitetsbestemt betaling.

Det faste basishonorar udbetales som et årligt beløb per tilmeldt patient på lægens liste, uanset om patienten overhovedet dukker op i klinikken eller ej. Denne model sikrer en stabil økonomisk bund under lægeklinikken og dækker de generelle faste udgifter til husleje, klinikpersonale og medicinsk udstyr. Det betyder reelt, at en læge også honoreres for at stå til rådighed og have det overordnede ansvar for patientens sundhed.

Den aktivitetsbestemte betaling udløses derimod hver eneste gang, der udføres en konkret handling. Det er her, man ser på, hvad får egen læge pr besøg i det daglige arbejde. Men listen stopper ikke ved det fysiske fremmøde. Lægen modtager også særskilte honorarer for telefonkonsultationer, e-mailkonsultationer, laboratorieprøver, vaccinationer og udfærdigelse af lægeattester.

Hvordan påvirker ydelser og tillæg klinikkens reelle indtjening?

Selvom grundtaksten for en standardkonsultation (ydelseskode 0101) ligger fast på de omtalte 150-200 kr., ændrer billedet sig hurtigt, hvis dit besøg indebærer ekstra undersøgelser eller specielle omstændigheder. Overenskomsten indeholder nemlig en lang række tillægsydelser.

Hvis din læge for eksempel foretager en hjertekardiografi (ekg), tager en blodprøve eller udfører en mindre kirurgisk procedure, lægges disse takster oven i konsultationshonoraret. Derudover ydes der særlige tillæg, hvis konsultationen kræver tolkebistand, eller hvis lægen skal køre ud på akutte sygebesøg i patientens eget hjem. Det samlede honorar for en enkelt patientkontakt kan derfor let ende med at blive dobbelt så højt som grundtaksten.

Det er dog vigtigt at skelne mellem, hvad klinikken modtager i omsætning, og hvad lægen personligt tager med hjem i løn. Som selvstændig erhvervsdrivende skal den praktiserende læge betale løn til sekretærer og sygeplejersker, dække udgifter til journalsystemer samt betale for den daglige drift. En ansat læge i en klinik har typisk en fast månedsløn, der afspejler det generelle lønniveau for speciallæger, og er dermed ikke direkte berørt af, hvor mange konsultationer der tastes i løbet af en arbejdsdag.

Hvad betyder sygesikringsgrupper for din egenbetaling?

Det danske sundhedssystem er opdelt efter sygesikringsgrupper, og dit valg af gruppe har afgørende betydning for, om du selv skal have penge op af lommen efter et lægebesøg.

Her er den reelle forskel på de to muligheder: Sygesikringsgruppe 1: Du er tilmeldt en specifik læge og betaler intet for almindelige konsultationer. Regionen afregner direkte med lægen baseret på overenskomstens takster. Sygesikringsgruppe 2: Du har frit lægevalg og kan søge enhver praktiserende læge eller speciallæge uden henvisning. Til gengæld skal du selv betale for konsultationen på stedet. Regionen refunderer efterfølgende et beløb svarende til taksten i gruppe 1, men da læger kan opkræve et højere honorar i gruppe 2, vil der ofte være en vis egenbetaling.

Sammenligning af honorartyper i almen praksis

Almindelig konsultation (Ydelse 0101)

• Moderat grundhonorar (ca. 150-200 kr.) per fremmøde

• Kræver patientens fysiske fremmøde i klinikkens åbningstid

• Planlagt til omkring 10-15 minutter i det daglige program

E-mail / Digital konsultation

• Lavere takst sammenlignet med det fysiske fremmøde

• Skriftlig besvarelse af korte, konkrete spørgsmål i journalsystemet

• Udføres asynkront, ofte spredt over arbejdsdagen eller efter lukketid

Fast basishonorar

• Fast årligt beløb per tilmeldt patient, udbetales løbende

• Udløses automatisk blot ved at patienten står på lægens liste

• Uafhængig af tidsforbrug - dækker klinikkens generelle beredskab

Hverdagen i en tomandspraksis i Aarhus

Læge Thomas Andersen driver en kompagniskabspraksis i Aarhus med omkring 3.200 tilmeldte patienter på listen. Førhen troede han, at jo flere hurtige konsultationer han kunne presse ind på en dag, jo bedre ville klinikkens økonomi hænge sammen.

Det første forsøg på at optimere driften handlede om at forkorte konsultationstiden til 8 minutter for at nå flere patienter. Resultatet var dog stresset personale, utilfredse patienter og en følelse af konstant tidspres uden reel økonomisk gevinst.

Thomas indså, at hemmeligheden ikke lå i overfladisk hastighed, men i at udnytte overenskomstens kronikerprogrammer og forebyggende ydelser bedre. Han omstrukturerede klinikken, så sygeplejerskerne overtog faste kontroller, mens han tog de komplekse samtaler.

Efter denne ændring faldt antallet af forhastede standardbesøg markant. Klinikken oplevede en mere stabil økonomi via de strukturerede forløb, og Thomas rapporterede om markant højere arbejdsglæde og mere tid til den enkelte svære patient.