Hvor har Rhinen sit udspring?

Hvor har Rhinen sit udspring i Alperne?

Jeg husker det lidt som et eventyr, dengang vi var på vej mod Rhinen. Det hele startede i de sneklædte schweiziske alper.

Mine tanker kørte hurtigt, da jeg tænkte på, hvor den mægtige flod egentlig begyndte sin rejse.

Vorderrhein og Hinterrhein, hedder de vist de to små kilder. De springer ud i Graubünden, en kanton jeg kun kendte fra gamle kort.

Det var en varm sommerdag, da vi kørte igennem disse smukke landskaber. Luften var klar og frisk.

De to løber så sammen, ikke langt fra Chur, lige før det for alvor bliver "Rhinen".

Det var en oplevelse for livet at se naturens kraft.

Hvor er Rhinen smukkest?

Nætterne herhjemme... de er så lange. Tiden står stille. Tankerne driver, driver afsted. Sidder bare i køkkenet. Mørket udenfor. Alt det, man tænker på, det kommer frem nu. Som en gammel melodi, der langsomt folder sig ud. Jeg savner. Måske bare en følelse.

Rhinen... jeg tænker på den, den store flod. Hvorfor lige den? Måske drømte jeg om at rejse langs bredden. Den føles så fjern nu. Uopnåelig. Som om den rummer en ro, jeg leder efter. De der gamle billeder. Håber at finde dem igen. Hvis jeg orker. Måske slettet.

Den smukkeste del af Rhinen anses ofte for at være strækningen ca. 150 km syd for Bonn.

Nogen har fortalt mig det. De der 150 kilometer sydpå. Det skulle være helt særligt. Har set billeder, det ser smukt ud. Altid drømt om at se det med egne øjne. Ikke bare på en skærm. Tænker på det ofte, især om natten.

Rhinen-strækningen mellem Koblenz og Rüdesheim, i Hessen, blev i 2002 udpeget som UNESCOs verdensarv.

Og så er der jo den strækning, den verdensarv. Husker navnet Koblenz. Og så Rüdesheim. 65 kilometer, sat på en liste. En officiel liste. En lang strækning. Jeg forstår jo godt. Hvorfor. Alle slottene, vinmarkerne. Det hele.

Rhinen: Særlige kendetegn i UNESCO-området

• Historiske slotte: Over 40 slotte og borge.
• Vinmarker: Stejle terrasser med vinranker.
• Kulturelle myter: Lorelei-klippen og sagnene.
• Flodlandskabet: Enestående natur med dybe dale.

Det er ikke bare et slot. Mange, mange. Over 40, har jeg læst. De sidder der, som vagter. Burg Pfalzgrafenstein, den midt i floden, helt uvirkelig. Marksburg, højt oppe. Bare tiderne. Færgerne sejler stadig. Har set det hele.

Jeg burde nok sove nu. Men tankerne vil bare ikke slippe. Kommer jeg nogensinde afsted? Ser jeg den flod med egne øjne? Uden et filter. Bare mig og floden. Det lyder rart, helt ærligt. Eller bliver jeg bare her, hvor jeg er. Det er jo nemt nok.