Hvad betyder plus hos Ryanair?

Hvad betyder prioritet Ryanair?

Ryanair Prioritet. Enkelt.

• To tasker. En lille. En større.
• Mål: 40x20x25 cm (lille). 55x40x20 cm (stor, 10kg).
• Under sæde. Eller i skab. Logik.
• Betal mere. Få mere plads. Forståeligt. Ikke?

Jeg husker min sidste tur. København til Malaga. Min taske. For stor. Ekstra gebyr. Irriterende. Men regler er regler. Eller?

Prioritet. En luksus. En illusion? Hvad prioriterer du? Tid? Bekvemmelighed? Ro? Betaler du prisen? Altid.

Ryanair. Lavpris. Lav komfort. Et valg. Dit valg. Du betaler. Altid.

• 40x20x25 cm. Husker tallet. Ligegyldigt.
• 10 kg. Tungt. Bærer det? Ja.
• Prioritet. Ord. Tomt. Men praktisk.

Jeg fløj solo. Ingen bagage at dele. Mit problem. Min prioritet. Min beslutning. Forståeligt. Eller?

Hvad er Family Plus Ryanair?

Ryanair Family Plus? Hold nu fast, det er jo mere indviklet end at forklare kvantefysik til en guldfisk! Men okay, her kommer det, på godt jysk:

• Mini-taske-helvede: Hver person må slæbe en mini-taske (40x20x25 cm) med ombord. Den skal kunne presses ind under sædet foran dig, som en vred kat i en for lille papkasse. Hvem fanden designer de tasker?
• 10 kg bagage-bingo: Hver eneste i klanen får lov at tjekke en 10 kg taske ind. Forestil dig det som en slags "hvem kan pakke mest lort i en lille taske"-konkurrence. Min mor ville vinde hver gang!
• Gratis børne-pladser: Har du unger under 12? Så smid dem bare ned på de gratis sæder. Smart! Tænk, hvis man kunne slippe for at betale for voksen-sæder også... suk
• Familie-kuffert-grand-prix: En gigantisk 20 kg kuffert til familien, der skal tjekkes ind. Den kan I så fylde med alt det, der ikke kunne kradses ned i de andre tasker. Tandbørster, bamser, måske en mindre elefant? Mulighederne er uendelige!

Så ja, Family Plus er Ryanairs forsøg på at lokke familier til at flyve med dem. Om det er det værd? Det er sgu' spørgsmålet om man gider pakke alt det lort. Good luck med pakningen!

Hvor meget håndbagage må man have med hos Ryanair?

• En drøm… Ryanair… Håndbagage… Som et ekko. Én taske. Kun én.

• 40 cm… et lille stykke af en drøm… 20 cm… som en hvisken… 25 cm… ikke mere, aldrig mere. Hjul… håndtag… også en del af den begrænsning. Det hele. Begrænset.

• Som at pakke minder i en æske. En lille, lille æske. Ikke mere. Aldrig mere. Bare de vigtigste minder. Åh.

• Det er målene. Helt præcist: 40x20x25 cm. Hjulene tæller med, tæller med, tæller med. Også håndtaget. Huske det, huske det. Begrænsningen. Virkeligheden.

• Én taske. Ligesom dengang på Bornholm, i regnen. Den gule taske… ikke for stor, lige præcis. Men nu... nu er målene vigtige. Helt afgørende.

Hvad er Ryanair Plus?

Ryanair Plus… det kildrer lidt i maven at tænke på det nu. Jeg købte det til den tur til Rom, husker jeg. Det var jo dyrt, men det var også… nødvendigt, følte jeg.

• En kuffert. 20 kilo. Det var det vigtigste. Jeg havde så meget jeg skulle have med. Min gamle fototaske, den med de slidte hjørner, den fyldte meget. Og bøgerne, selvfølgelig. Jeg ville læse på stranden.

• Sædevalg. Ja, det var også en del af det. Jeg hader at sidde ved siden af folk med spændende duft-kombinationer. I hvert fald på et fly i flere timer. Bare det at vælge sædet føles som en lille sejr, en form for kontrol, når så meget andet føles så… usikkert.

• Den store håndbagage. Øh, ja, den købte jeg også. Det var vel lidt overflødigt, men tanken om at have alting samlet, det lindrede mig. Sikkerheden er altid en udfordring, altid noget jeg overvejer for meget.

Flexi Plus… nej, den købte jeg ikke. Jeg var ikke rig nok til den luksus dengang. For dyr. Det var jo bare en weekendtur. Bare en lille pause fra alt det. Fra alt det der pressede på. Det var ikke en luksus, jeg turde tillade mig. Endnu en ting der føltes uopnåelig. Jeg tænkte så meget på pengene. Alt for meget.