Hvordan føles det at være lactose intolerant?

Okay, lad mig lige prøve at sætte mig i laktoseintolerantens sko… og redigere det her stykke tekst, så det virkelig føles ægte. Håber, jeg rammer rigtigt:

“Hvordan føles det at være laktoseintolerant? Åh, gud, hvor skal jeg starte? Det er mere end bare lidt ubehag – det er som at leve med en lille, indre terrorist i maven, der bare venter på at eksplodere. Efter et stykke ost, en flødebolle eller, åh skræk, en lækker café latte? Boom! Så starter det.

Man sidder der og spekulerer: “Hvad nu?” og venter på de første rumlen. Kender I det, når maven begynder at lave sin egen mærkelige, kakofoniske musik? Og så kommer oppustetheden. Man føler sig som en ballon, der er lige ved at sprænge. Og lad os ikke glemme… ja, diarréen. Uundgåelig.

Det er virkelig træls, det begrænser ens madvalg, ikke? Man kan ikke bare impulsivt sige ja til en pizza med vennerne, eller en softice på en varm sommerdag. Det kræver planlægning, research (er der laktosefri muligheder?) og den konstante frygt for at skulle forlade selskabet diskret… og hurtigt.

Jeg kan huske en gang, hvor jeg var til en fødselsdag. Der var den smukkeste kage, helt dækket af flødecreme. Jeg spurgte pænt, om der var laktose i, og svaret var et rungende ja. Øv. Jeg stod der og kiggede på alle andre, der guffede løs, og tænkte: “Hvorfor lige mig?” Altså, hvor uretfærdigt er det lige, at min krop ligesom straffer mig for at nyde noget så basalt, som så mange andre slet ikke skænker en tanke? Det er virkelig… frustrerende, ikke?”