Hvad går Roskilde Festivals overskud til?

Hvad går Roskilde Festivals overskud til? Non-profit donationer

Når musikken forstummer på Dyrskuepladsen, melder spørgsmålet sig om, hvad går roskilde festivals overskud til efter festen. Festivalen fungerer som en almennyttig forening. Alle indtægter skaber mærkbare forandringer i verden frem for kommerciel profit. Forståelsen af denne økonomiske struktur viser det store sociale ansvar bag musikken.

Hvad går Roskilde Festivals overskud til i virkeligheden?

Nkr du køber en billet til Roskilde Festival, går det økonomiske overskud ubeskåret til humanitære, kulturelle og almennyttige formål. Som en 100 % roskilde festival non profit organisation sikrer festivalens struktur, at ingen private investorer eller aktører trækker penge ud af begivenheden. Pengene fordeles i stedet ud til projekter, der skaber positive forandringer i samfundet, med et helt særligt fokus på børn og unges fremtid.

Efter mere end et årti som festivalgæst og frivillig har jeg ofte hørt folk i lejrene diskutere, om pengene nu også forsvinder hen til de rigtige steder. Min egen skepsis forsvandt fuldstændig den aften, hvor jeg dykkede ned i de faktiske regnskabstal og så de konkrete udbetalinger. Det handler nemlig ikke om uigennemskuelige fonde - det handler om kolossale summer, der flytter reelle liv.

Siden begyndelsen i 1970erne har festivalen genereret et samlet beløb på 476 millioner kroner til udlodning (1.1.4, source: 2). Hvert år varierer det præcise beløb baseret på billetsalg, vejrforhold og de generelle driftsomkostninger på Dyrskuepladsen. Det unikke ved denne model er momsfriheden, som forpligter foreningen til udelukkende at kanalisere pengene direkte videre til donationer frem for at gemme dem til næste års roskilde festival regnskab overskud.

Hvem får penge fra Roskilde Festival?

Udlodningen af overskuddet følger en fastlagt uddelingspolitik, der primært fokuserer på at give unge drømme liv samt styrke mental sundhed og kunstens samfundsmæssige betydning. Det er især græsrodsbevægelser, menneskerettighedsorganisationer og sociale projekter, der nyder godt af midlerne. Projekterne udpeges enten direkte af foreningen eller gennem åbne ansøgningsrunder.

Men der er en vigtig detalje, som de fleste overser - og som jeg vil afsløre i afsnittet om det uventede millionhjul længere nede.

Udlodningerne fordeler sig typisk inden for disse tre hovedområder: Børn og unge: Indsatser mod ensomhed, mental sårbarhed og styrkelse av unges demokratiske engagement. Humanitært arbejde: Akut nødhjælp til krigszoner samt langsigtede indsatser for sårbare grupper globalt. Kunst og kultur: Støtte til vækstlaget og samfundsdebatterende kulturtiltag.

De seneste års økonomiske overskud og donationer

Festivalens økonomi har vist en solid opadgående kurve i de seneste år, hvilket har resulteret i tocifrede millionbeløb til uddeling. For eksempel resulterede 2025-sæsonen i et overskud på 15,4 millioner kroner. Dette beløb blev hurtigt sendt ud i samfundet for at gøre gavn resten af året.

Når man kigger på tallene, opdager man hurtigt, at det ikke kun er de store organisationer, der tilgodeses. Blandt de konkrete eksempler fra seneste udlodningsrunde finder man væsentlige bidrag til både klimakamp og humanitær hjælp. Den Grønne Ungdomsbevægelse modtog 1,5 millioner kroner til deres arbejde, mens Røde Kors fik 500.000 kroner øremærket til humanitære indsatser for børn og unge i Gaza.

Det uventede millionhjul bag kulisserne

Her er den afgørende faktor, som jeg nævnte tidligere: Roskilde Festivals samlede økonomiske aftryk handler om meget mere end bare foreningens eget årsresultat. Ud over selve overskursdonationen genererer de deltagende klubber og eksterne foreninger deres helt egen massive indtjening. De driver boder, rydder op og sælger mad på pladsen.

Dette lokale civilsamfund tjente hele 31,7 millioner kroner alene under festivalen i 2025. Det er penge, der går direkte hjem i klubkasserne hos lokale fodboldklubber, spejdere og kulturelle foreninger. Det ændrer fuldstændig billedet af, hvem får penge fra roskilde festival.

Det er dog vigtigt at huske, at økonomisk bæredygtighed på denne skala ikke kommer af sig selv. Det kræver benhård styring og tusindvis af frivillige timer. Men værdien af det endelige resultat - at sende over 45 millioner kroner ud i samfundet via foreninger og direkte donationer på et enkelt år - taler for sig selv.

Donationsmodeller: Roskilde Festival vs. Kommercielle festivaler

Roskilde Festival (Non-profit)

• 100 % non-profit model, hvor intet overskud må udbetales til private ejere
• Momsfritaget, hvilket forpligter foreningen til total udlodning af overskuddet
• Idrætsklubber og foreninger tjener millioner via boder til eget klubarbejde
• Hele overskuddet doneres ubeskåret til velgørende, humanitære og kulturelle formål

Kommercielle musikfestivaler

• Privatøkonomisk selskabsstruktur med mål om at skabe afkast til investorer
• Almindelig momspligtig virksomhed med kommercielle markedsvilkår
• Kommercielle samarbejder og professionelle leverandører driver boderne
• Overskud geninvesteres i selskabet eller udbetales som udbytte til ejerkredsen

Klimakamp i praksis: Den Grønne Ungdomsbevægelse

Den Grønne Ungdomsbevægelse, en organisation drevet udelukkende af unge klimaaktivister i Danmark, kæmpede i starten af 2025 med at finansiere deres landsdækkende oplysningskampagner. De manglede basale midler til tryksager, transport og transportable faciliteter.

De forsøgte først med mindre folkeindsamlinger og lokale mikrolegater. Men administrationen og de usikre rammer åd de unges energi, og mange indsatser strandede på grund af manglende kapital.

Vendepunktet kom, da de modtog en stor donation på 1,5 millioner kroner fra festivalens overskud. Det gav bevægelsen den økonomiske stabilitet, som de desperat havde manglet til deres langsigtede projekter.

Inden for få måneder fik de etableret faste kampagnegrupper i fire store danske byer. Donationen gjorde det muligt at aktivere over 500 nye unge frivillige og finansiere transport til centrale klimademonstrationer i løbet af året.