Hvad gør man, hvis man ikke kan finde job?

Hvad gør jeg, hvis jeg har svært ved at finde et job?

Det der med at have svært ved at finde job, det kender jeg. Følelsen af at sende ansøgning efter ansøgning ud i et sort hul. Det er tungt.

Min egen redning var en notesbog fra Flying Tiger. Helt seriøst. Jeg skrev alt ned. Hvilke firmaer, hvornår jeg søgte, hvem jeg snakkede med. Det skabte en form for orden i kaosset. Det gav ro i hovedet.

Jobdatabaser kan dræne en. Det er et fuldtidsjob i sig selv at scrolle.

Jeg fik mit sidste job over en kop kaffe på Emmerys på Frederiksberg. Det var den 12. april. Min gamle studiekammerat nævnte en åbning, der slet ikke var slået op nogen steder. Uden det møde, intet job. Netværk er alt.

Den uopfordrede ansøgning virkede for mig en gang. Jeg skrev direkte til en lille tegnestue i Kødbyen, fordi jeg elskede deres stil, fik et møde ugen efter. Det blev ikke til noget, men det viste mig, at der er en vej uden om de officielle kanaler.

Jeg tog et jobsøgningskursus hos min fagforening i efteråret 2021. Det handlede mest om at pudse LinkedIn-profilen af. Lidt banalt, men det gav et skub og en grund til at komme ud af døren.

Hvad gør man, når man har svært ved at finde et job: Planlæg din jobsøgning. Brug dit personlige netværk. Tjek jobdatabaser dagligt. Send uopfordrede ansøgninger. Overvej et jobsøgningskursus.

Hvad gør man, hvis man ikke har et job?

Hvad gør man hvis man ikke har et job?

Hvis du står uden arbejde og har svært ved at forsørge dig selv, har du ret til hjælp. Det kan være dagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, integrationsydelse, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, eller overgangsydelse.

Okay, så hvad gør man hvis man står uden job? Det er jo et spørgsmål rigtigt mange stiller, og det er slet ikke pinligt, eller noget. Altså, jeg stod selv i den situation for et par år siden. Fuldstændig blank, du ved. Det er stressende, helt vildt. Men det er altså vigtigt at vide, at der er hjælp at hente.

Den vigtigste ting er at kontakte de rette steder. Det er lidt af en jungle nogle gange, synes jeg. Men altså, som udgangspunkt snakker vi enten din A-kasse, hvis du er medlem, eller din kommune. Det er dem der administrerer de her forskellige ydelser, ik'.

Her er lige en liste over de mest almindelige typer af hjælp, som jeg lige kan huske og har erfaring med:

• Dagpenge: Det her er nok det mest almindelige, hvis du har været forsikret via en A-kasse og opfylder nogle krav. Man skal have været medlem, og have arbæjdet nok timer. Tænk på det som en slags forsikring mod ledighed. Det er en ret god ordning, synes jeg.
• Kontanthjælp: Hvis du ikke kan få dagpenge, og du ikke har andre midler. Det er den der helt generelle hjælp til forsørgelse. Men der er ret strikse krav, altså. Man skal fx. have opbrugt sine egne opsparinger og sådan noget. Og aktivt søge job, selvfølgelig.
• Uddannelseshjælp: Denne her er til unge under 30 år, som ikke har en uddannelse. Eller, der er i hvert fald særlige regler for dem. Tanken er, at man skal have en plan for at komme i gang med en uddannelse. En god idé, helt klart.
• Integrationsydelse / Selvforsørgelses- og hjemrejseydelse / Overgangsydelse: Disse er mere specifikke, ofte rettet mod folk med anden baggrund eller i særlige situationer. Jeg har ikke personligt haft brug for dem, men kender da nogen der har. Det er kompliceret, med mange regler.

Det er super vigtigt at du altså melder dig ledig på Jobnet.dk den første dag du er arbejdsløs. Ellers kan du miste retten til ydelser. Det er en klassisk fejl, som mange laver, mig selv incl. Nogle gange er man bare for forvirret til at huske alt det der. Men det er altså super vigtigt!

Og så er der jo det der med "ret og pligt". Det betyder du har ret til hjælp, men du har også pligt til at være aktiv, søge jobs, og deltage i samtaler og aktivering. Ellers kan de trække dig i hjælpen. Det lærte jeg på den hårde måde. Man skal bare være med på legen. Det er bare sådan det er i Danmark. Det er lidt et bureaukrati, men det virker jo.