Er min købmand en del af Dagrofa?

Okay, så jeg fandt ud af, at min købmand faktisk er en del af Dagrofa. Seriøst?! Jeg havde virkelig ingen idé. Det er jo helt vildt at tænke på. Min lille lokale butik, hvor jeg henter mælk og rugbrød, er en del af denne gigantiske fødevarekoncern. Det føles… jeg ved ikke… lidt mærkeligt? Som om noget af charmen forsvinder lidt. Eller hvad? Er det bare mig?

Det er ligesom når man finder ud af, at ens yndlings-café er en del af en stor kæde. Pludselig føles det hele lidt mere… fabrikeret. Mindre autentisk. Husker I dengang, jeg fortalte om den lille italienske restaurant i Rom? Den der med de røde ternede duge og den søde gamle dame, der lavede pastaen fra bunden? Den var virkelig autentisk. Intet kæmpe firma bag der. Bare god, gammeldags, hjemmelavet mad. Suk…

Men okay, tilbage til Dagrofa. Jeg mener, det er jo på den anden side også ret imponerende. Tænk på al den logistik! Alle de varer, der skal transporteres og distribueres. Hvis jeg husker rigtigt – jeg læste det et sted – så omsætter Dagrofa for milliarder! Milliarder! Det er jo sindssygt mange penge. Så måske er det slet ikke så tosset, at min lille købmand er en del af et større netværk. Det giver jo nok også en vis stabilitet. Og bedre priser, måske? Jeg håber det da i hvert fald!

Det er bare lidt… ambivalent, synes jeg. På den ene side den der følelse af at miste noget af det lokale, det personlige. Og på den anden side trygheden ved et stort, veletableret firma. Hvad synes I? Er det bare mig, der overanalyserer det hele? Sikkert… Men det er sådan, jeg har det.