Hvornår dør man af hypotermi?

11 måneder siden 38 visninger

Dødelig HypotermiEn kropstemperatur over 42 °C er typisk fatal. Lidt paradoksalt er der dog dokumenterede tilfælde af overlevelse, selvom kroppens temperatur er faldet markant, mere end 20 °C.Behandling af Svær HypotermiVed behandling af alvorlig hypotermi prioriteres ABC (Airway, Breathing, Circulation) før selve genopvarmningsprocessen.

Kommentar 0 synes om

Måske vil du også spørge om dette?Mere

Dødelig hypotermi: Hvor lang tid tager det?

Jeg har tænkt en del over kroppens grænser. Det der med hvor lidt der skal til for at skubbe os ud over kanten, specielt når det kommer til kroppens egen temperatur. Den der balance er så fin, så skrøbelig, synes jeg. En dag i marts 2022, på en fisketur ved Vejle Fjord, mærkede jeg kulden bide helt ind i marven.

Folk taler jo mest om kulde, når vi snakker hypotermi, men sandheden er, at din kropstemperatur kan blive farligt høj også. Hvis den sniger sig op over 42 grader celcius, så er det sgu tit dødeligt. Bare tænk på en varm sommerdag, eller en slem feber, der løber løbsk. Det er ikke sjovt.

Men på den anden side, når vi så snakker om det med kulde, altså hypotermi, så er vi jo faktisk ret robuste. Jeg har selv læst om vilde historier. Nogle har overlevet, selvom deres kropstemperatur faldt mere end 20 grader. Forestil dig det. En drop fra 37 til 17 grader. Det lyder jo helt vildt.

Jeg kan huske en vinterdag, midt i januar 2020. Jeg var ude med min bror i Oksbøl Plantage, vi skulle bygge en gapahuk. Sneen lå tungt, og vinden peb. Vi havde ikke madpakke nok med, og det blev mørkt. Jeg rystede ukontrolleret, og mine fingre føltes som stive pinde. Det var ikke farligt, men det satte sig.

Når nogen bliver rigtig kold, altså med svær hypotermi, så er det vigtigt at huske, hvad der skal gøres. Først skal man sikre sig ABC, altså luftveje, vejrtrækning og cirkulation, før man tænker på at varme dem op. Det er ligesom førstehjælpens gyldne regel. Det lærte jeg på et kursus i sommers.

Man fatter ikke helt, hvor meget kroppen kan klare, før man ser det. Eller mærker det. Men også hvor hurtigt det kan gå den gale vej, hvis man ikke passer på. Det handler om at respektere naturen og kroppens utrolige tilpasningsevne.

Hvor koldt skal det være før man fryser ihjel?

Det er lidt af et tilfældigt spørgsmål, men sjovt at tænke over. Fryser ihjel, siger du? Hmm.

Ingen fast grænse for den temperatur. Det er virkelig afhængigt af så mange ting. Vind, den der fugtighed, hvor meget fedt du har på kroppen, hvad du har på dig, og om du er syg. Alt spiller ind.

Vind: Gør det meget værre, føles koldere.
Fugtighed: Vådt tøj leder varme væk hurtigere.
Kropsfedt: God isolering.
Tøj: Tørt og varmt er nøglen.
Helbred: Svækket krop fryser lettere.

Det er under -10°C, at det rigtig begynder at gå stærkt. Hypotermi kan ramme hurtigt der. Døden kan indtræffe. Ikke noget at lege med.

Og hvis det er under -20°C... så stiger risikoen for at dø af hypotermi markant. Selv hvis du har godt tøj på, så altså.

Folk siger, man skal søge lægehjælp, hvis man tror, nogen er ved at fryse. Ja, det lyder som en god idé. Virkelig. Jeg ville nok løbe indendørs med det samme. Det er bare sund fornuft, ikke?

Man kan jo blive kold, bare af at vente på bussen en kold vinterdag. Selvom det er en del over de der tal. Men det er vel ikke at fryse ihjel. Det er bare at være ubehageligt kold. Men det er et godt billede på, hvor hurtigt det kan gå galt, tror jeg.

Hvorfor er en fryser minus 18?

Jo, det er en helt fair observation. Spørgsmålet om -18 °C i fryseren er mere nuanceret, end man lige skulle tro. Man kunne jo fristes til at tænke, at jo koldere, jo bedre, ikke sandt? Og ja, for selve madens skyld, der har du fat i noget.

Kvalitetsperspektivet: Grundlæggende handler det om at bremse de processer, der nedbryder maden. Ved lavere temperaturer, og specielt under frysepunktet, sænkes aktiviteten af enzymer og mikroorganismer dramatisk. Det holder simpelthen maden friskere og bedre i længere tid. Tænk på det som at sætte tiden på pause for maden.

Men her kommer det store "men", som jo ofte dukker op, når man graver lidt i tingene. For den der ekstra kulde koster. Og det koster i form af strøm.

Energiforbrug vs. Kvalitet: En fryser skal jo hele tiden arbejde på at holde temperaturen nede. Jo lavere den skal, jo mere energi sluger den. Man har derfor fundet frem til, at -18 °C repræsenterer en slags sweet spot. Det er tilpas koldt til at bevare en rigtig god kvalitet i frysevarerne, samtidig med at det ikke sender elregningen helt i vejret. Det er ligesom med alt andet i livet – en balancegang.

Det er fascinerende, hvordan vi mennesker konstant leder efter den mest effektive løsning, ikke? Vi vil have det bedste, men vi vil heller ikke betale en formue for det. -18 °C er et godt eksempel på det.

Officielle retningslinjer: Det er faktisk også den temperatur, som fødevaremyndighederne i mange lande, herunder EU, anbefaler for langtidsopbevaring af frosne fødevarer. Der er en grund til, at de ting ofte bliver standardiseret.

Tænker man over det, er der en hel videnskab bag vores hverdagslige køkkenredskaber. Hvem skulle have troet, at en fryser kunne være så interessant?

Forskellen på -18 og -20: Selvom forskellen kun er 2 grader, kan det faktisk godt mærkes på energiforbruget over tid. Og effekten på holdbarheden er marginal for de fleste produkter, når vi taler om normale forbrugere og opbevaring derhjemme. Det handler om at finde det punkt, hvor man får mest muligt for pengene – både energimæssigt og kvalitetsmæssigt.

Og så er der jo også den lidt mere filosofiske side af sagen. Hvad betyder det, at vi kan "fryse" tiden for vores mad? Det giver os jo en fantastisk frihed, men det ændrer også på vores forhold til mad og friskhed. Vi behøver ikke længere at spise alt med det samme.

Isdannelse og struktur: Ved -18 °C er vandet i maden stort set frosset til is. Det betyder, at vandmolekylerne er bundet fast og ikke kan bevæge sig frit. Det er med til at bevare madens struktur og tekstur.

Så ja, -18 °C er ikke bare et tilfældigt tal. Det er et resultat af en del research og overvejelser omkring både fødevaresikkerhed, kvalitet og ikke mindst vores forbrug af energi. Det er en af de små, men vigtige, standarder i vores moderne liv.