Hvordan ved man, at man har PTSD?

0 visninger
Man ved typisk, at man har hvordan ved man at man har ptsd, når symptomer som genoplevelser, undgåelse og forhøjet beredskab varer ved i mere end en måned. Diagnosen kræver, at disse traumerelaterede reaktioner påvirker dagligdagen og sociale funktioner markant. Diagnostiske kriterier indebærer også negative ændringer i tanker og følelser efter en traumatisk hændelse.
Kommentar 0 synes om

Hvordan ved man at man har ptsd?

At opleve langvarige psykiske eftervirkninger efter voldsomme hændelser kan rejse spørgsmål om ens mentale helbred. Forståelse af de gældende kriterier sikrer klarhed over hvordan ved man at man har ptsd og hjælper med at identificere behovet for professionel støtte.

Hvordan ved man, at man har PTSD?

At opleve psykiske efterreaktioner efter en voldsom hændelse er almindeligt, men det kan være svært at vurdere, hvornår der er tale om decideret posttraumatisk stressforstyrrelse. Symptomerne kan være komplekse og udmønte sig forskelligt fra person til person. Der findes ikke et enkelt, simpelt svar, da oplevelsen og reaktionerne afhænger af mange individuelle faktorer.

En person med PTSD oplever verden som et farligt sted og er på konstant vagtsomhed over for ting, steder, situationer og personer. Skyld er også en hyppig og opslidende følelse, hvor mange bebrejder sig selv det, der skete, selvom de objektivt set ikke har grund til det.

De centrale symptomkategorier ved PTSD

For at forstå, hvordan tilstanden kommer til udtryk, kigger fagfolk typisk på fire primære kategorier af symptomer. Disse overlapper ofte og forstærker hinanden i hverdagen.

Genoplevelse og påtrængende minder

Genoplevelser viser sig ofte som pludselige, ufrivillige flashbacks eller stærke mareridt, hvor traumet føles som om, det sker igen her og nu. Det kan udløses af ganske små sanseindtryk som lyde, lugte eller synsindtryk, der minder om hændelsen, og det kan knytte sig til symptomer på ptsd.

Undgåelsesadfærd

For at beskytte sig selv forsøger mange at undgå alt, der minder om traumet. Det kan gælde specifikke steder, personer, samtaler eller endda egne tanker og følelser, hvilket på sigt kan isolere personen socialt.

Vedvarende forhøjet alarmberedskab

Kroppen forbliver i en permanent kamp eller flugt-tilstand. Det giver sig udslag i en voldsom hypervirkelighed, irritabilitet, koncentrationsbesvær og udtalte søvnproblemer, hvor man farer sammen ved den mindste uventede lyd, hvilket ofte ses i forbindelse med tegn på ptsd.

Hvornår skal man søge professionel hjælp?

Hvis symptomerne har stået på i mere end en måned efter den traumatiske hændelse og mærkbart påvirker arbejdsliv, parforhold og almindelig livskvalitet, er det vigtigt at søge læge. Professionel udredning hos en læge eller psykolog er afgørende for at få den rette støtte og behandling, såsom samtaleterapi.

Forskellen på almindelig stress og PTSD

Selvom både stress og PTSD involverer et højt alarmberedskab, er der markante forskelle på udløsende årsager og symptomprofiler.

Akut stressreaktion / Livsstilsstress

• Overbelastning over tid, f.eks. arbejdspres, konflikter eller høje krav i hverdagen.

• Træthed, hukommelsesbesvær, irritation og følelse af utilstrækkelighed.

• Fraværende; tankerne kredser om opgaver og pres, ikke om specifikke livstruende traumer.

PTSD (Posttraumatisk stressforstyrrelse)

• En eller flere dybt chokerende, voldelige eller livstruende hændelser.

• Konstant alarmberedskab, flashbacks, mareridt og intens undgåelse.

• Centralt element; traumet genopleves ufrivilligt mentalt og fysisk.

Hvor almindelig stress ofte aftager, når belastningen fjernes eller mindskes, kræver PTSD som regel specialiseret behandling, fordi nervesystemet har sat sig fast i en overlevelsesrespons.

Mias forløb efter en alvorlig ulykke

Mia, en 32-årig sygeplejerske fra Odense, var udsat for en alvorlig trafikulykke på vej hjem fra arbejde. Efter ulykken troede hun, at hun bare skulle sunde sig, men ugerne efter begyndte hun at vågne op badet i sved af mareridt.

Hun forsøgte at ignorere det og tage på arbejde, men hver gang hun kørte forbi ulykkesstedet, hamrede hjertet, og hun fik svedeture. Hun begyndte at køre lange omveje for at undgå stedet helt.

Efter halvanden måned med tiltagende søvnløshed og voldsom irritabilitet over for familien søgte Mia læge. Lægen henviste hende til en psykolog med speciale i traumer.

Gennem målrettet samtaleterapi lærte Mia at håndtere sine flashbacks og forstå, at hendes krops reaktioner var normale efter et voldsomt traume. Efter flere måneders arbejde fik hun langsomt livsglæden og nattesøvnen tilbage.

Højdepunkter

Genkend de primære symptomer

PTSD kendertegnes ved genoplevelser, undgåelsesadfærd og et konstant, opslidende alarmberedskab i kroppen.

Skyld og selvbebrejdelse er almindeligt

Mange oplever en ubegrundet skyldfølelse over det skete, hvilket er en typisk, men belastende del af tilstanden.

Søg professionel støtte tidligt

Hvis symptomerne varer ved i over en måned og spænder ben for hverdagen, er lægebesøg og samtaleterapi afgørende.

Referencemateriale

Kan PTSD opstå længe efter, at traumet er sket?

Ja, det er fuldt muligt at opleve forsinket PTSD. Symptomerne kan ligge i dvale i måneder eller endda år, før en ny livsbegivenhed eller stressfaktor udløser dem.

Er skyldfølelse et normalt tegn på PTSD?

Ja, urealistisk skyld og skam er meget udbredt. Mange bebrejder sig selv for ikke at have handlet anderledes under den traumatiske hændelse.

Hvis du ønsker at vide mere om den lægelige proces, kan du læse om, Hvordan får man stillet diagnosen PTSD?.

Går PTSD over af sig selv uden behandling?

For nogle mindskes symptomerne gradvist, men for mange bliver tilstanden kronisk uden professionel hjælp. Tidlig indsats øger chancen for bedring betydeligt.

Denne information er udelukkende til oplysning og erstatter ikke professionel medicinsk rådgivning eller udredning. Oplever du svære psykiske efterreaktioner, bør du altid kontakte egen læge eller psykiatrisk skadestue.