Hvor i verden er der mest underernæring?

Sultens skygge: Underernæring i Afrika syd for Sahara

Afrika syd for Sahara er et kontinent præget af skarp kontrast. Mens nogle nationer oplever økonomisk vækst og teknologisk fremskridt, kæmper andre med en vedvarende og ødelæggende sultkatastrofe. Underernæring er her ikke bare et spørgsmål om at mangle mad; det er en kompleks udfordring, der involverer en dødelig cocktail af fattigdom, konflikt, klimaændringer og mangelfuld adgang til grundlæggende ressourcer. Konsekvenserne er katastrofale, og rammer især de mest sårbare: børn, gravide kvinder og ældre.

Fattigdom er den primære drivkraft bag underernæring i regionen. Mange familier lever under fattigdomsgrænsen og har ikke råd til at købe tilstrækkelig nærende mad. Landbruget, der er rygraden i mange af disse landes økonomier, er ofte præget af lav produktivitet på grund af manglende adgang til moderne teknologi, frø af høj kvalitet og effektive kunstvandingssystemer. Dette fører til lave afgrøder og usikker madforsyning, hvilket gør familierne sårbare over for hungersnød, selv ved mindre klimaudsving.

Konflikter spiller en yderst destruktiv rolle. Krigeriske handlinger ødelægger infrastrukturen, fordriver befolkninger og forstyrrer landbrugsaktiviteter. I krigsramte områder er adgangen til mad begrænset, og befolkningerne er ofte afhængige af humanitær bistand for at overleve. Lande som Somalia, Yemen og Sydsudan har i årevis været plaget af konflikter, hvilket har forværret den eksisterende underernæringskrise.

Klimaændringerne er en yderligere forværrende faktor. De mere hyppige og intense tørkeperioder og oversvømmelser ødelægger afgrøder og husdyr, hvilket reducerer fødevareproduktionen og fører til prisstigninger. Dette rammer de fattigste hårdest, da de ikke har ressourcer til at kompensere for tabene. Det er en ond spiral, hvor klimaændringer forværrer fattigdom, hvilket i sin tur forværrer underernæringen.

Mangelfuld adgang til rent vand og sundhedspleje er ligeledes afgørende faktorer. Urent drikkevand er en væsentlig kilde til sygdomme, der svækker immunforsvaret og forværrer underernæringens effekter. Manglen på adgang til sundhedspleje, herunder vaccinationer og behandling af underernæring, bidrager yderligere til problemet. For børn er underernæring ofte dødelig, da deres skrøbelige kroppe er særligt sårbare over for sygdomme.

Internationale organisationer som FNs fødevare- og landbrugsorganisation (FAO), Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og World Food Programme (WFP) spiller en vigtig rolle i kampen mod underernæring i Afrika syd for Sahara. De leverer humanitær bistand, støtter landbrugsudvikling og implementerer programmer, der fremmer fødevaresikkerhed og forbedret ernæring. Disse bestræbelser er dog ikke nok. Der er behov for en mere omfattende og langsigtet løsning, der involverer bæredygtig landbrugsudvikling, fredsbygning, investeringer i infrastruktur og forbedret adgang til grundlæggende ressourcer som rent vand og sundhedspleje. Kun gennem en holistisk tilgang, der bekæmper fattigdom, konflikt og klimaændringernes effekter, kan vi håbe at bryde sultens onde cirkel i denne hårdt ramte region.