Hvor hurtigt skal man kunne løbe en Cooper test?

Hvor hurtigt skal man løbe en Cooper test? Ugh, Cooper-testen… Bare tanken får mine muskler til at spænde lidt, ved du? Den der 12-minutters maraton… Jeg husker den fra gymnasiet, som var det i går. Mælkesyre, det var der masser af! Man følte sig simpelthen helt udmattet bagefter, lige før man kollapsede i en bunke. Huskere du den følelse?

Pointen er jo, at det ikke handler om at slå en specifik rekord, vel? Det handler om at give absolut ALT hvad du har i de 12 minutter. At presse sig selv helt til grænsen. Jeg mener, hvor langt kom du egentlig? Jeg løb, tror jeg, 2.3 kilometer… eller var det 2.4? Jeg kan aldrig helt huske det præcist, alt blev så utydeligt i den sidste del af testen. Jeg husker bare, at jeg følte mig stolt bagefter – selvom jeg ikke præsterede så fantastisk. Det var en sejr over mig selv, ikke over nogen andre.

Jo længere du løber, jo mere imponeret bliver man, det er helt sikkert. Og din træner? De elsker at se den viljestyrke, den kampånd, der skal til for at give den alt. Det er ret vildt. Det er jo ikke bare en fysisk test, vel? Det er en slags mental kamp mod sig selv; en test af ens udholdenhed og viljestyrke. En slags brutal, men effektiv måde at få en idé om sin kondition på. Min veninde Clara, hun løb næsten 3 kilometer, det var vildt! Jeg var så misundelig, men også stolt af hende.

Man forlader Cooper-testen med en klar følelse – enten af triumf eller af … jamen, af at man skal træne mere! Det er jo det fantastiske ved den. En god realitetscheck. Hvad skal du gøre? Træne mere, måske? Eller måske bare nyde følelsen af at have prøvet?