Hvad står UVA og UVB for?

0 visninger
Cirka 95% af den ultraviolette stråling, der rammer jordens overflade, er hvad står uva og uvb for som langbølget UVA på 315-400 nm, mens UVB udgør cirka 5% på 280-315 nm. UVA trænger dybt i læderhuden og nedbryder kollagen og elastin. UVB rammer overhuden med højere energi og udløser rødme og solskoldning, mens stråler på 290-315 nm sætter gang i D-vitamin.
Kommentar 0 synes om

UVA og UVB: Cirka 95% mod 5% solstråling

Solens stråler påvirker din hud i hverdagen, og hvad står uva og uvb for har stor betydning for både hudens sundhed og beskyttelse. At kende forskellen på strålingstyperne hjælper dig med at undgå unødige hudskader og vælge den rette beskyttelse. Udforsk detaljerne om strålerne for at træffe mere oplyste valg i solen.

Hvad står UVA og UVB for?

UVA og UVB står for henholdsvis Ultraviolet A og Ultraviolet B, som er to former for usynlig ultraviolet stråling fra solen, der påvirker huden forskelligt afhængigt af strålernes bølgelængde og eksponeringsmønster. UVA trænger dybt ned i huden og bidrager til for tidlig aldring samt rynker, mens UVB er den primære årsag til solskoldning og kan føre til hudkræft.

Når vi taler om solens stråler, opdeles den ultraviolette stråling faktisk i tre kategorier: UVA, UVB og UVC. Heldigvis filtreres den farligste UVC-stråling helt fra i jordens atmosfære, før den når ned til os. Tilbage står UVA og UVB, som begge udgør en reel belastning for din hud i hverdagen. Cirka 95% af den UV-stråling, der rammer jordens overflade, er UVA-stråler, mens de resterende omkring 5% udgøres af UVB-stråler. Men[1] der er en vigtig detalje om solens stråler, som de fleste overser i skyggen eller bag ruden - og den afslører jeg længere nede i afsnittet om vinduesglas.

Hvad er forskellen på UVA og UVB stråler?

Forskellen på UVA og UVB stråler ligger primært i deres bølgelængde, og hvor dybt de formår at trænge ned i hudens lag. UVA har længere bølgelængder og når helt ned i underhuden, mens UVB har kortere, mere energirige bølgelængder, der primært rammer det øverste hudlag.

En simpel huskeregel, som mange hudlæger bruger, er at koble bogstaverne til deres primære effekt: A står for aldring (Aging), og B står for brændt hud (Burning). Men virkeligheden er lidt mere nuanceret end som så. Begge stråletyper kan nemlig skade cellernes arvemateriale og øge risikoen for hudkræft over tid.

UVA-stråler: Den usynlige årsag til aldring og rynker

UVA-stråler har en lang bølgelængde på 315 til 400 nanometer (nm), hvilket gør dem i stand til at trænge dybt ned i læderhuden, hvor hudens bindevæv befinder sig. [2] Her nedbryder strålerne kollagen og elastin, som er de fibre, der holder huden spændstig og glat.

Det snedige ved UVA er, at du ikke kan mærke strålerne med det samme. De giver ingen rødme eller svie her og nu. I stedet arbejder de i det skjulte hele året rundt, fra solopgang til solnedgang, og skaber pigmentpletter, tab af elasticitet og dybe rynker over mange år.

UVB-stråler: Hovedårsagen til solskoldning og D-vitamin

UVB-stråler har en kortere bølgelængde på 280 til 315 nm, hvilket betyder, at de ikke trænger så dybt ned i huden som UVA, men til gengæld rammer overhuden med langt højere energi. [3] Det er denne intense energi, der udløser rødme, inflammation og smertefuld solskoldning.

Samtidig har UVB en vigtig biologisk funktion, som vi ofte glemmer i debatten om solskader. Når UVB-stråler rammer huden, sætter de gang i produktionen af D-vitamin, som er afgørende for vores knogler og immunforsvar. Særligt stråler omkring 290 til 315 nm er nødvendige for denne proces.[4] Det handler altså om balance, ikke total solforskrækkelse.

Trænger UVA stråler gennem glas og skyer?

Ja, UVA-stråler trænger i høj grad gennem både skyer og almindeligt vinduesglas, mens UVB-stråler stort set blokeres af begge dele. Derfor kan din hud stadig udsættes for stråling, der giver aldringstegn og celleskader, selvom du sidder indendørs ved et vindue eller kører bil.

Her kommer vi tilbage til den oversete detalje, jeg nævnte i starten. Mange tror fejlagtigt, at de er helt beskyttet, så snart de træder indenfor eller sætter sig ind i bilen. Men almindeligt vinduesglas blokerer næsten al UVB-stråling, mens en stor del af UVA-strålerne passerer lige igennem ruden.[5] Du bliver altså ikke solskoldet bag ruden - men din hud ældes stadig.

Jeg lærte det selv på den hårde måde for et par år siden efter en lang køreferie ned gennem Europa. Venstre side af mit ansigt og min venstre underarm var markant mere tørre og havde fået tydelige pigmentpletter sammenlignet med højre side, selvom bilruden var rullet helt op hele vejen. Sjældent har jeg set så tydeligt et bevis på, hvordan UVA sniger sig gennem sideruder. Forruden i moderne biler er som regel lamineret og filtrerer næsten al UVA fra, men sideruderne er typisk almindeligt hærdet glas uden samme beskyttelse.

Sådan vælger du den rette beskyttelse mod UVA og UVB stråler

For at sikre optimal beskyttelse mod UVA og UVB stråler skal du kigge efter en bredspektret solcreme, der bærer både et SPF-tal og det officielle UVA-symbol med en cirkel omkring. SPF måler nemlig kun beskyttelsen mod UVB, mens UVA-cirklen garanterer, at produktet også dækker mod de dybdegående UVA-stråler.

Lad os være helt ærlige: solcreme-emballage kan føles som en jungle af forkortelser. Mange stirrede sig tidligere blinde på et højt SPF-tal og troede, at de var helgarderet. I virkeligheden fortæller SPF (Sun Protection Factor) udelukkende, hvor godt cremen beskytter mod solskoldning fra UVB. En solcreme med SPF 30 blokerer cirka 97% af UVB-strålerne, mens SPF 50 blokerer omkring 98% ved korrekt påføring.

I Danmark og resten af EU skal en solcreme opfylde et fast krav for at måtte bruge det lille UVA-logo med en cirkel om bogstaverne. UVA-beskyttelsen skal udgøre mindst en tredjedel af den angivne SPF-værdi.[7] Køber du altså en SPF 30 med UVA-cirkel, får du en UVA-beskyttelsesfaktor på mindst 10.

Mangler cirklen, risikerer du at stå med et produkt, der forhindrer rødme, men lader de aldringsfremkaldende stråler passere uhindret. Husk i øvrigt, at solcreme kun er ét værktøj - skygge mellem klokken 12 og 15 samt let tøj og solhat er stadig de mest effektive måder at skåne huden på, især hvis du har sart hud eller tidligere har haft hudforandringer.

Mange tror, at man kan nøjes med at smøre sig én gang om morgenen, hvis man bruger faktor 50. Den holder desværre ikke i praksis. Sved, berøring og almindelig bevægelse slider hurtigt det beskyttende lag af huden, og jeg har selv brændt skuldrene grimt på en overskyet dag ved Vesterhavet, fordi jeg stolede blindt på morgensmøringen. Smør rigeligt på - de fleste bruger kun halvdelen af den anbefalede mængde - og gentag hver anden time, når du er ude.

Hurtigt overblik: Forskellen på UVA og UVB

Selvom begge stråletyper stammer fra solen og kan skade huden, opfører de sig meget forskelligt. Her er de vigtigste forskelle stillet over for hinanden.

UVA-stråler (Ultraviolet A)

  1. Trænger dybt ned i læderhuden (dermis)
  2. Udgør cirka 95% af den UV-stråling, der når jorden
  3. For tidlig aldring, rynker, pigmentpletter og øget risiko for hudkræft
  4. Trænger i høj grad gennem almindeligt vinduesglas og skyer
  5. Lang bølgelængde på 315-400 nm

UVB-stråler (Ultraviolet B)

  1. Rammer primært det øverste hudlag (epidermis)
  2. Udgør cirka 5% af den UV-stråling, der når jorden
  3. Solskoldning, rødme, DNA-skader i overhuden, hudkræft samt dannelse af D-vitamin
  4. Blokeres næsten fuldstændigt af almindeligt vinduesglas
  5. Kort bølgelængde på 280-315 nm
UVA er den konstante, dybdegående stråling, du udsættes for hele året - også bag ruder og i gråvejr. UVB er den mere intense, sæsonbetonede stråling, der topper midt på dagen om sommeren og giver synlig rødme, hvis du ikke passer på.

Sofies kamp mod pigmentpletter på hjemmekontoret i Aarhus

Sofie, en 36-årig grafisk designer fra Aarhus, arbejdede hjemme ved et stort sydvendt vindue hele foråret og sommeren. Hun var frustreret over, at nye mørke pigmentpletter blev ved med at dukke op på hendes højre kind, selvom hun næsten ikke opholdt sig udendørs i middagssolen.

Først forsøgte hun at skifte til dyre natcremer med frugtsyre for at blege pletterne, men huden blev blot irriteret og rød, og pletterne vendte tilbage, så snart solen skinnede ind ad ruden.

Da hun endelig fik tjekket sin hud hos en hudlæge, gik det op for hende, at det var UVA-strålerne gennem kontorvinduet, der triggede pigmenteringen hele dagen lang. Hun begyndte at bruge en dagcreme med SPF 30 og tydeligt UVA-cirkelsymbol hver eneste morgen - også på regnvejrsdage.

Efter tre måneder med fast daglig beskyttelse ved skrivebordet stoppede de nye pletter med at dukke op, og hendes hudtone blev mærkbart mere ensartet.

Samling af spørgsmål

Kan man blive solskoldet på en overskyet dag?

Ja, du kan sagtens blive solskoldet, selvom solen er gemt bag skyer. Et tyndt skylag filtrerer kun en mindre del af UV-strålingen fra, og op til 80% af strålerne kan stadig nå ned til huden. Tjek altid dagens UV-indeks i stedet for blot at kigge op på himlen.

Vil du vide mere om strålernes risiko, så læs om hvad der er farligst af UVA eller UVB.

Danner kroppen D-vitamin, når man sidder bag et vindue?

Nej, du danner ikke D-vitamin bag almindeligt vinduesglas. Dannelse af D-vitamin i huden kræver nemlig UVB-stråler, og netop UVB blokeres næsten fuldstændigt af glas. For at få D-vitamin fra solen skal du opholde dig udendørs uden glas imellem dig og himlen.

Beskytter solcreme med SPF 50 dobbelt så godt som SPF 30?

Nej, beskyttelsen fordobles ikke. SPF 30 blokerer omkring 97% af UVB-strålerne, mens SPF 50 blokerer cirka 98% under ideelle forhold. Forskellen på en enkelt procent lyder lille, men SPF 50 giver en vigtig ekstra sikkerhedsmargin, fordi de fleste mennesker smører et tyndere lag på end anbefalet.

Skal man bruge solcreme om vinteren i Danmark?

I Danmark er UV-indekset om vinteren typisk så lavt (under 3), at solbeskyttelse ikke er nødvendig i hverdagen. Undtagelserne er, hvis du tager på skiferie, hvor sneen reflekterer strålerne kraftigt, eller hvis du har en hudsygdom eller pigmentforandringer, der er ekstra følsomme over for UVA-lys.

De vigtigste pointer

Husk forskellen med A og B

UVA står for Ultraviolet A og trænger dybt ned i huden, hvor det skaber aldring og rynker, mens UVB står for Ultraviolet B og rammer overhuden, hvor det giver solskoldning.

Vinduesglas stopper ikke UVA

Almindeligt glas blokerer næsten al UVB, men lader en stor del af UVA-strålerne passere igennem, så din hud påvirkes stadig ved vinduer og i bilen. [8]

Tjek altid efter UVA-cirklen på flasken

SPF-tallet dækker kun UVB-beskyttelse, så vælg altid en solcreme med et tydeligt UVA-logo i en cirkel for at sikre bredspektret beskyttelse.

Brug rigeligt og gentag påføringen

En solcreme med SPF 30 blokerer cirka 97% af UVB-strålerne, men kun hvis du smører et tilstrækkeligt tykt lag på og genpåfører hver anden time. [9]

Krydsreferencer

  • [1] Ncbi - Cirka 95% af den UV-stråling, der rammer jordens overflade, er UVA-stråler, mens de resterende omkring 5% udgøres af UVB-stråler.
  • [2] Who - UVA-stråler har en lang bølgelængde på 315 til 400 nanometer (nm), hvilket gør dem i stand til at trænge dybt ned i læderhuden, hvor hudens bindevæv befinder sig.
  • [3] Who - UVB-stråler har en kortere bølgelængde på 280 til 315 nm, hvilket betyder, at de ikke trænger så dybt ned i huden som UVA, men til gengæld rammer overhuden med langt højere energi.
  • [4] Pmc - Særligt stråler omkring 290 til 315 nm er nødvendige for denne proces.
  • [5] Skincancer - Men almindeligt vinduesglas blokerer næsten al UVB-stråling, mens en stor del af UVA-strålerne passerer lige igennem ruden.
  • [7] Ec - UVA-beskyttelsen skal udgøre mindst en tredjedel af den angivne SPF-værdi.
  • [8] Skincancer - Almindeligt glas blokerer næsten al UVB, men lader en stor del af UVA-strålerne passere igennem, så din hud påvirkes stadig ved vinduer og i bilen.
  • [9] Skincancer - En solcreme med SPF 30 blokerer cirka 97% af UVB-strålerne, men kun hvis du smører et tilstrækkeligt tykt lag på og genpåfører hver anden time.