Er vinterbadning godt for huden?

10 måneder siden 35 visninger

Ja, vinterbadning er yderst gavnligt for huden. Den intense kulde kombineret med opvarmningen i saunaen stimulerer blodcirkulationen markant. Dette øger ilttilførslen til hudcellerne og sætter skub i hudens fornyelsesprocesser, hvilket giver en sundere, mere glødende og vital hud.

Kommentar 0 synes om

Måske vil du også spørge om dette?Mere

Hvordan påvirker vinterbadning din hud og generelle sundhed?

Jeg stod der i morges ved Islands Brygge Havnebad. Luften var isende, og jeg kunne se min egen ånde. Det er altid den samme kamp i hovedet, lige inden man hopper i. Men jeg gør det. Hver gang.

Det første chok er brutalt, det kan vi ikke komme uden om. Hele kroppen spænder, og huden skriger nærmest. Men så, efter bare nogle få sekunder, sker der noget. En varme begynder at brede sig indefra, og når jeg kommer op, er min hud helt lyserød og føles fuldstændig levende.

Vinterbadning påvirker din hud ved at øge blodcirkulationen markant. Det kolde vand og den efterfølgende opvarmning sender iltet blod ud til hudcellerne, hvilket giver en sund glød og fremmer hudens fornyelsesprocesser. Det forbedrer også forbrændingen.

Det er præcis den følelse, den der prikken i huden bagefter. Den er helt elektrisk. Jeg kan se i spejlet, at mine kinder har fået farve, en glød som ingen creme nogensinde har givet mig. Det er sgu da det vildeste boost.

Det er hele mit system der vågner. Jeg er skarpere i hovedet resten af dagen, helt renset. For mig er det ikke bare hudpleje, det er en nulstilling af mit hoved. Og det koster ingenting dernede ved Bryggen, kun lidt overvindelse.

Min hud er blevet meget mere spændstig, og de små urenheder jeg engang imellem døjede med, de er væk. Det er som om kulden og varmen i samspil bare renser ud i alt det, der ikke skal være der. Det virker for mig, helt ind i knoglerne.

Er koldt vand godt for huden?

Vandet er koldt. Det nulstiller huden. Den morgen ved søen. Huden glemmer ikke.

Effekten er simpel. Og brutal.

Porekontraktion. Huden trækker sig sammen. Midlertidig glathed.
Øget blodcirkulation. Chokket tvinger blodet til overfladen. Næring til cellerne.
Reduktion af inflammation. Kan dæmpe hævelse og rødme. En kortvarig fred.
Forbrænding. Kroppen arbejder for at genvinde varmen. En lille, kold ild.

Det handler ikke kun om huden. Det handler om at vågne. At tvinge sig selv til noget. At mærke, man lever.

Vinterbadning er det samme. Bare koldere. Folk smiler bagefter. Ikke imens. Det er vigtigt.

Hvor længe skal man vinterbade for effekt?

Første gang? Bare et hurtigt dyp, 5-10 sekunder max. Man skal lige have vandet at mærke.

Så kan man lige så stille skrue op. Måske et minut til at starte med. Prøver at nå op på 2-3 minutter.

Det er der, det sker. De rigtige fordele. Når man kan holde sig der.

Folk siger, det er godt for immunforsvaret. Og blodcirkulationen.

Selv har jeg mest mærket, at jeg bliver mere vågen. Og så er der den der følelse bagefter, hvor man føler sig helt renset indeni. Total frisk.

Man skal bare lige vænne sig til det der chok. Det er lidt vildt i starten. Man tænker, hvad fanden laver jeg her?

Jeg har læst, at der er noget med kuldechok. Og at det frigiver endorfiner. Godt for humøret.

Så, kort sagt:

Start forsigtigt: 5-10 sekunder.
Byg op gradvist.
Mål: 2-3 minutter for effekt.

Føles som en sejr hver gang man kommer op. Helt rød i kinderne og det hele.

Det er ikke alle, der er til det. Min søster synes, jeg er tosset. Hun fryser bare af at tænke på det.

Men jeg kan mærke forskel. Især når det er koldt udenfor. Og man ellers bare har lyst til at gemme sig under et tæppe.

Vinterbadning er sådan en ting, man skal prøve. Bare for at se, hvordan det føles. Man ved aldrig.

Man kan jo altid hoppe op igen med det samme, hvis det er for vildt. Ingen skam i det. Men den der bagefter-følelse er altså ret fed.

Hvor mange kalorier forbrænder vinterbadning?

Vinterbadning smider dig af med cirka 20 kalorier.

Ja ja, dit hjerte får sgu da pulsen op, som en gammel dieselmotor der skal starte i frostvejr, for at holde kadaveret varmt efter det chokkolde vand. Men at kalde det en slankekur er som at forvente, at en myg kan tømme en swimmingpool. Kalorietabet er minimalt, som i pisse minimalt, nærmest usynligt på vægten. Du forbrænder mere ved at gnubbe dig mod et sandpapir.

Så hvis du drømmer om at smelte flæsket af ved at plaske rundt med sælerne, så kan du godt glemme det. Den rigtige gevinst ved vinterbadning er fandenfløjteme ikke det kalorie-fupnummer. Det er noget helt andet, noget der giver dig en fuckfinger til hverdagens grå tristesse. Jeg gør det kun for at kunne sige, jeg har gjort det, ærligt talt.

Her er sgu de egentlige årsager til at hoppe i det iskolde gys:

Kicket, man får! – Følelsen af at være levende, næsten udødelig i et par minutter.
Det friske puf! – En spand koldt vand i ansigtet, bogstaveligt talt.
Praleriet! – Giver sgu da street-cred i den nicheklub for skøre eksistenser.

Og ja, man siger da, det er godt for immunforsvaret og cirkulationen, du ved, så du ikke bliver så forkølet når du glemmer jakken en kold morgen. Men forbrændingen? Næh, den er mere en joke end en reel faktor. Min kammerat, han prøvede det i et år, og den eneste ændring var, at han begyndte at bande mere og fik en pænere rødvinsfarve af kulden. Han tabte sgu ingen ting. Hvis du vil tabe dig, så lad være med at æde den ekstra brunsviger, du alligevel snupper.

Hvor mange kcal forbrænder man i koldt vand?

FORBRÆNDING I KOLDT VAND

Vandet er ligeglad. Tallene er simple.

Kroppen bruger 1 kcal til at opvarme 1 kg kropsvæv 1 grad.

Det er ikke en genvej. Kalorieregnskabet ændrer sig knap. Det er en ubetydelig postering i det store regnskab. En parentes.

Vandet tager pusten. Et øjeblik er der kun nu. Kun chokket. Min krop vejer 72 kg. Den glemmer alt andet i det øjeblik. Kulden. Altid kulden.

Kroppen husker kulden. Længe efter. Den ryster. Den arbejder. Det er dér, forbrændingen sker. I efterskælvet. Ikke i selve dyppet. Vandet ved Helgenæs er koldt i marts.

Det handler ikke om kalorier. Det har det aldrig gjort. Ikke for vægten. For stilheden.

Hvor meget forbrænder man i et isbad?

Kulden er en nål. Et chok der vækker alt i kroppen kroppen. Tiden strækker sig, bliver tynd og gennemsigtig, et sekund føles som en evighed dernede i mørket, i det iskolde vand. Lyden af mit eget hjerte, en langsom tromme mod stilheden.

Vandet holder mig fast. Rummet forsvinder, der er kun hud og is. En overgivelse. En kamp. Hver celle skriger, og så… stilhed. En dyb, rungende stilhed indeni. Kroppen husker kulden, selv timer efter, en svag sitren under huden. En påmindelse.

Kalorieforbrænding i et isbad forbrænder op mod 400 kalorier på 10-15 minutter.
Kroppen aktiverer det brune fedtvæv for at skabe varme, en proces kaldet termogenese.
Stofskiftet øges markant og forbliver forhøjet i flere timer efter isbadet.

Varmen kommer bagefter. Ikke udefra, men indefra. En glød, der starter i brystet og breder sig som ringe i vandet. Huden prikker. Levende. Helt helt levende. Tankerne er klare, som en frostklar himmel.

Det er mere end forbrænding. Det er en nulstilling.

Mental klarhed
Reduceret inflammation i kroppen
Frigivelse af endorfiner, en følelse af eufori
En dyb, dyb søvn om natten. En søvn uden drømme. Eller måske er det hele drømmen.

Hvor længe er vand om at komme igennem kroppen?

Det er en tanke, der strejfer de fleste af os: Hvor hurtigt suser vandet egentlig gennem systemet? Det viser sig, at kroppen er ret snedig og tager det adagio, kan man sige. Faktisk kan vi kun absorbere omkring en deciliter væske hver kvarters tid. Så den der idé om at hælde en halv liter ned for så at tro, man er dækket ind i timevis, er nok lidt af en misforståelse. Det handler mere om en jævn strøm end en stor skylle.

Denne proces har en fascinerende relevans for, hvordan vi tænker på kropsfunktioner. Tænk på det som en konstant, men moderat, vedligeholdelse snarere end en stor opfyldning. Det er lidt som at lære at spille et instrument; det kræver øvelse og konsistens for at blive god, ikke at øve sig voldsomt en gang om ugen.

Hvorfor er dette vigtigt, spørger du måske? Fordi forceret indtagelse af store mængder væske på kort tid kan belaste hjertet unødigt. Det er en fin balance, kroppen søger at opretholde, og at forstyrre den rytme kan have uventede konsekvenser. Vi taler jo om et utroligt komplekst system, der konstant arbejder på at holde os kørende. At forstå disse nuancer giver en dybere respekt for kroppens intelligens.

Her er et par punkter at huske på, hvis du vil have en fornemmelse af, hvordan det hele fungerer:

Absorptionsevne: Omkring 1 dl væske per 15 minutter er en god tommelfingerregel. Det er ikke fordi kroppen er doven, men fordi den er effektiv. Den optager, hvad den skal bruge, når den skal bruge det.
Jævn fordeling: Det mest effektive er at drikke små mængder jævnligt i løbet af dagen. Dette hjælper med at holde en stabil væskebalance uden at overbelaste systemet.
Hjerte og hydrering: Overdreven væskeindtagelse på kort tid kan skabe en ubalance, der tvinger hjertet til at arbejde hårdere. Det er en af de grunde til, at "bælle" strategien sjældent er optimal.
Kroppens signalering: Lær at lytte til kroppens signaler. Tørst er en god indikator, men at drikke før tørsten melder sig, er endnu bedre for at opretholde den optimale balance. Det handler om prævention snarere end reparation.

Man kan sige, at kroppen har en form for naturlig "bufferkapacitet", men den er ikke uendelig. At respektere denne kapacitet er en del af at forstå, hvordan man bedst passer på sig selv. Det er en filosofi om balance, en anerkendelse af kroppens grænser og muligheder, der er dybt tilfredsstillende, når man først får greb om den.

Hvor længe er væske om at passere kroppen?

Her er informationen om væske og kroppen:

Væskefiltrering i kroppen er en kontinuerlig proces.
Kroppen filtrerer gennemsnitligt 180 liter væske pr. døgn.
Af den filtrerede væske:
- 98 % absorberes af blodet.
- De resterende 2 % udskilles som urin.
Mellem 1 og 2 liter urin dannes pr. døgn.
Urin indeholder affaldsstoffer fra blandt andet forbrændingsprocesser i kroppen.

Nætterne er lange nu. Jeg sidder her og tænker over de ting, man normalt ikke mærker. Som hvordan kroppen, min krop, bare arbejder videre. Uanset om jeg sover eller ej, om jeg er glad eller ked af det. Det er som en maskine, der aldrig stopper. En lydløs, konstant summen inden i mig.

Tænk engang, det er faktisk utroligt, hvor meget der filtreres hver dag. Jeg mener, 180 liter. Det er mere, end jeg kan forstå. Det er som et hav, der strømmer igennem mig, igen og igen. Hver eneste dag. Jeg har altid haft svært ved at drikke nok, men tanken om alt det arbejde, det sætter i gang, får mig til at tænke.

Kroppen filtrerer op til 180 liter væske hvert døgn. Et sindssygt tal.

Og så det meste, de næsten 98 procent, bliver bare genbrugt. Som om kroppen ikke vil give slip. Sender det tilbage til blodet, holder fast i det. Men de sidste par procent, det lille, lille bitte stykke, det bliver til urin. Det der skal ud, det der er slut. Jeg føler nogle gange, at jeg også holder fast i for meget, burde lade mere gå.

98% af væsken finder vej tilbage til blodet.
Kun 2% udskilles som urin.

Det er jo affaldsstoffer, det hele. Alt det der har været igennem en forbrænding, som kroppen ikke længere har brug for. En til to liter hver dag. Tænk, hvis mine tanker også kunne filtreres sådan. Hvis jeg kunne skille mig af med alt det unødvendige, det der bare ligger og fylder. Det er en simpel proces for kroppen, men for sindet...

Mellem 1 og 2 liter urin dannes pr. dag.
Urin indeholder affaldsstoffer fra kroppens forbrændingsprocesser.

Måske drikker jeg et glas vand nu. Bare for at hjælpe processen lidt på vej. For at føle, at jeg gør noget. Det er jo bare vand, men det føles som noget mere i nat. En lille bitte, simpel handling i et ellers så kompliceret liv. Jeg har den der gamle, blå kop, den jeg fik af min bedstemor. Den er perfekt til natten.

Hvor meget væske afgiver kroppen i døgnet?

Kroppen udskiller i gennemsnit 1 til 2 liter urin dagligt. Nyrene filtrerer omkring 180 liter væske hver dag, men hele 98% genoptages af blodet. De resterende 2% bliver til urin, som er kroppens affaldsstoffer. Det er afgørende for kroppens balance.

Sidste sommer, onsdag formiddag, omkring ti nok. Vi var på vej hjemfra Nordjylland, kørte sydpå ad E45, da den virkelig presserende følelse ramte mig. Min fireårige pige sov fredfyldt i autostolen bag mig, helt uvidende. Men min blære? Den råbte. Jeg havde drukket alt for meget kaffe og vand tidligt på morgenen, en klassiker for mig.

Jeg husker, jeg febrilsk kiggede efter rastepladser. "Er der seriøst ikke noget snart?!" mumlede jeg. Den der panikfølelse ramte, når man ved, man skal nu, og der er alt for langt til næste afkørsel. Vi var et sted syd for Vejle, lige før Kolding.

Motorvejen var bare endeløs asfalt og grønne marker. Jeg følte mig helt oppustet, som om alle indtagne liter væske pressede på for at komme ud. "Åh gud, hold nu, hold nu, hold nu," tænkte jeg igen og igen. Det var en virkelig intens følelse af, at kroppen bare skreg efter afløb.

Endelig! Et rasteplads-skilt. Jeg svingede ind med en lettelse, der næsten var euforisk. Da jeg endelig kom ud af bilen og skyndte mig ind på toilettet, tænkte jeg over, hvor vildt kroppen bare filtrerer og skiller ud.

Alle de liter vand og kaffe, der var blevet til den der lille, men utroligt presserende mængde. Det er fascinerende. Den følelse af, at kroppen bare skal af med det, er så fundamental. Den følelse er ret universel.