Hvad sker der i kroppen ved kærestesorg?

0 udsigt

Kærestesorg: Kroppens reaktion

  • Tab og sorg: Afslutning af et forhold opleves som et tab, der udløser sorgreaktioner.

  • Fysiske symptomer: Søvnløshed, koncentrationsbesvær, svækket immunforsvar er almindelige.

  • Psykiske symptomer: Tankemylder, depression kan forekomme.

  • Lighed med dødsfald: Kærestesorg deler mange symptomer med sorg efter et dødsfald.

Kommentar 0 kan lide

Hvad sker der i kroppen, når man oplever kærestesorg? Hvad er symptomer?

Okay, okay, kærestesorg… det er fandme lort, ikke? Altså, virkelig.

Jeg husker engang, da Sofie og jeg gik fra hinanden (Århus, april ’18, jeg gav hende en halskæde til 300 kr, latterligt bagefter), der var jeg helt smadret. Sov ikke, spiste knap.

Tankerne kørte rundt i hovedet som en vaskemaskine på overarbejde. Koncentration? Glem det. Jeg var mere modtagelig for forkølelse end en nyfødt killing.

Følte mig nærmest deprimeret, faktisk. Det er jo et tab, et reelt tab, ligesom når nogen dør, bare… anderledes. Kroppen går i en slags undtagelsestilstand, tror jeg. Og det er ikke rart. Slet ikke.

Hvorfor gør kærestesorger så ondt?

Kærlighed, en kemisk cocktail. Dopamin, oxytocin – afhængighed. Forholdet slutter. Tilbagetrækning. Smerte. Rent og simpelt.

  • Kroppen reagerer fysisk. Hormonel kaos.
  • Afhængighed af positive følelser. Som en narkoman uden fix.
  • Hjerte knust. Bogstaveligt talt. Det er sådan det føles. For mig, ihvertfald.

Det er en sygdom, kærlighed. En sygdom man ikke bare kan slippe af med. Åh, den smerte. Man savner den følelse, man var afhængig af. Man savner den idiotiske følelse. Den søde, onde følelse.

Hormonel afhængighed. Smerten er reel. Ikke bare drama. Det er biologi. Hardcore shit. Brutal. Og det ved jeg alt om.

Hvordan føles kærestesorg?

Kærestesorg? Man føler sig som en slatten karklud der er blevet vredet igennem en vaskemaskine på 90 grader – fuldstændig formløs og ubrugelig. Søvn? Hah! Ligger bare og glor op i loftet og tæller samtlige revner i stukken. Min rekord er 478. Appetit? Kunne ligeså godt være en kanin. Lever af gulerødder og selvmedlidenhed.

Koncentration? Glem det. Kan knap huske mit eget navn, og jeg mistede min telefon… tre gange… i går. Tristhed? Som et bundløst hul, fyldt med gamle sokker og tabte drømme. Vrede? Kunne brænde hele lortet ned! Medmindre det er min eks’ nye kærestes hus, så brænder jeg HELT sikkert lortet ned.

Forvirring? Som en flok aber, der spiller badminton med min hjerne. Skyldfølelse? Kunne fylde Roskilde Festival pladsen med den mængde. Altså seriøst, jeg glemte engang at købe mælk… ER DET MIN SKYLD DET HELE GIK I VASken?! Nej, okay måske ikke. Men tæt på. Min kat glor i hvert fald på mig med et blik der siger, “Du ødelagde alt, Karen.” Og hun hedder ikke engang Karen!

Går rundt som en zombie. Min lejlighed ligner et bombekrater. Og min mor ringer hele tiden for at spørge om jeg spiser nok. MOR! JEG HAR KÆRESTESORG, IKKE SKØRBUG!

Har opgivet at gå i bad. Hvad er pointen? Det eneste der vasker væk er mine dyrebare tårer. Tårer, der i øvrigt nu udgør 80% af min kropsvæske. Bliver nok dehydreret snart. Ironisk.

Og musikken! Åh Gud, musikken. Alt minder mig om ham. Selv lyden af en gaffel der skraber mod en tallerken sender mig ud i et hysterisk hulk. Og Adele? Adele er officielt bandlyst. For evigt.

Hvor lang tid tager det at hele et knust hjerte?

Hvor lang tid tager det at hele et knust hjerte? Det er et spørgsmål uden et enkelt svar, ligesom at spørge hvor lang tid det tager at male et mesterværk. Det afhænger af så mange faktorer. Jeg har selv oplevet det, for flere år siden – et mareridt, egentlig. Men det er jo også en del af den menneskelige erfaring, ikke?

  • Den akutte fase: De første par uger, måske måneder, er præget af chok, vrede, benægtelse – en sand følelsesmæssig tsunami. Det ligner nærmest en sorgreaktion, og det er det jo på en måde. Man føler sig tom, som om en del af en selv er revet bort. Man sover dårligt, spiser dårligt – hele kroppen er i oprør.

  • Bearbejdningsfasen: Herefter kommer bearbejdningen. Det er en langsom proces, hvor man gradvist begynder at forstå, hvad der er sket, accepterer tabet. Det er her, ens netværk af venner og familie er afgørende. For mig var det løbeture og uendelige samtaler med min bedste veninde, der hjalp. Min huskebog blev også min bedste ven.

  • Helingsfasen: Denne fase er mere flydende. Man finder langsomt sin nye normalitet. Det er ikke at glemme, men at integrere oplevelsen i sin livshistorie. Det er her, man begynder at mærke ny glæde igen, selvom arret fra det knuste hjerte måske altid vil være der, som et lille minde. En sårbarhed, en læring, en visdom.

Der findes ingen magisk kur. Nogle personer heles hurtigere end andre. Det er afhængigt af;

  • Forholdets længde og intensitet: Et langt og dybt forhold tager naturligvis længere tid at komme over end et kortvarigt forhold.
  • Personlighed og coping-mekanismer: Nogle mennesker er mere resiliente og klarer svære oplevelser bedre end andre.
  • Støttesystem: Et stærkt netværk af familie og venner kan gøre en enorm forskel. Det at kunne tale om det, dele sine følelser, er altafgørende.

Det er vigtigt at huske, at det er okay at søge professionel hjælp, hvis man kæmper med kærestesorg. At acceptere at man har brug for støtte er ikke svaghed, men styrke. Og husk – livet fortsætter. Det gør det altid. Selv efter det værste. Og man vokser af det. Ja, man gør faktisk det. Det gør ondt i øjeblikket, men til sidst vil man se tilbage på det og tænke: Det var fandme en hård tid. Men jeg kom igennem det.

#Kærestesorg #Kroppen #Sorg