Hvad sker der i kroppen, når man bevæger sig?

Hvad sker der i kroppen naar man bevaeger dig?

Regelmæssig bevægelse og fysisk aktivitet skaber fundamentet for en sundere hverdag. At forstå hvad sker der i kroppen når man bevæger sig hjælper dig med at maksimere fordelene ved din indsats og undgå unødvendige overbelastninger. Læs videre for at opdage, hvordan kredsløb og muskler reagerer på aktivitet.

Hvad sker der i kroppen, når man bevæger sig?

Når du bevæger dig, starter kroppens motor for alvor, og der sættes gang i en lang række fysiologiske processer. Pulsen stiger, og hjertet begynder at pumpe mere iltet blod ud til de arbejdende muskler, mens vejrtrækningen bliver hurtigere for at skaffe ekstra ilt.

Hjerte og kredsløb

Hjertet reagerer prompte på fysisk aktivitet ved at slå hurtigere og pumpe mere blod rundt i systemet. Blodkarrene udvider sig, hvilket gør, at blodet flyder lettere og mere uhindret igennem vævet. Over tid bidrager kroppens reaktion på bevægelse til, at både blodtrykket og blodsukkeret reguleres langt bedre.

Muskler og led

I takt med at aktiviteten stiger, bruger musklerne både mere energi og ilt for at opretholde bevægelsen. Samtidig sørger ledvæsken for at smøre leddene, så de bliver blødere og mere modstandsdygtige. Knogler og muskler reagerer desuden på belastningen ved at blive stærkere, når de bliver brugt regelmæssigt.

Hjerne og hjernefunktion

Bevægelse påvirker ikke kun kroppen fysisk, men gør dig også mere frisk og glad, fordi hjernen udskiller stoffer, der løfter humøret. Gennem hvad sker der i hjernen når man træner opdager man, at hjernen danner nye nerveceller, når du er aktiv. Desuden mindskes følelsen af stress og indre uro i kroppen markant.

Sammenligning af kroppens reaktioner ved forskellige typer aktivitet

Konditionstræning

- Får hjertet til at slå hurtigt og forbedrer iltomsætningen effektivt.

- Udvider blodkarrene og optimerer det langsigtede blodtryk.

Styrketræning

- Opbygger muskelstyrke og gør knoglerne mere modstandsdygtige.

- Kræver højenergiforbrug i specifikke muskelgrupper under udførelsen.

Mias hverdagsbevægelse

Mia var træt af at føle sig stiv i kroppen og mangle overskud efter en lang arbejdsdag ved skrivebordet.

Hun besluttede at indføre en rask gåtur på 20 minutter hver eneste eftermiddag, selvom det i starten føltes svært at komme af sted.

Efter et par uger mærkede hun, hvordan vejrtrækningen faldt til ro, og at hun fik langt lettere ved at koncentrere sig.

Bevægelsen blev hendes faste afstressende åndehul, der gav hende mere energi i hverdagen.