Hvad sker der, hvis man mister 3 liter blod?

Tre liter blod… Forestil jer det. Tre hele liter. Det er jo… vanvittigt meget. Jeg kan huske engang, jeg donerede blod – en lille bitte pose, måske en halv liter, og jeg følte mig alligevel lidt svimmel bagefter. Tre liter? Hvad sker der så overhovedet med kroppen? Det er jo nærmest ufatteligt.

Artiklen siger “livstruende”. Ja, det giver jo mening. Det er jo næsten halvdelen af alt det blod, man har i kroppen. Man mister ikke bare den røde væske, men også alle de små, vigtige dele i blodet. De der… blodlegemer, som artiklen så fint kalder dem. De transporterer jo ilt rundt. Til hjernen, til hjertet… overalt. Uden ilt… ja, så fungerer ingenting.

Og så er der væsken. Den kan erstattes hurtigere, siger de. Med drop, tænker jeg. Men det ændrer jo ikke på, at man har mistet en kæmpe mængde. Man må jo blive helt… tør indvendigt. Som en rosin. Kan man overhovedet forestille sig det?

Artiklen nævner “ubehag de første dage.” Ubehag? Er det virkelig det rigtige ord? Jeg tror, jeg ville føle mere end bare “ubehag”. Smerter, svimmelhed, angst… Tænk at ligge der og vide, at din krop kæmper for at overleve.

Organsvigt. Død. De ord står der bare, sort på hvidt. Det er så… brutalt. Og det er jo sandt. Uden hurtig behandling… Jeg husker en dokumentar om en ulykke, hvor en mand mistede rigtig meget blod. Ambulanceredderne kæmpede virkelig for at holde ham i live. Det var… intenst.

Tre liter blod. Det er ikke bare et tal. Det er et spørgsmål om liv eller død. Det er vigtigt at huske.