Hvad sker der, hvis man får for lidt mad?

Hvad sker der med kroppen, hvis du ikke spiser nok?

Mit indre maskineri skruer ned. Kroppen bliver en åben dør for alt muligt snask, der ellers ville blive viftet væk. Det er som at gå rundt med et flag, der siger "kom og hils på mig, sygdom". Og når jeg så endelig rammes af noget, tager det evigheder at komme mig.

Den der vægt, den forsvinder. Og den kommer ikke bare tøffende tilbage af sig selv. Det er en lang og sej kamp at få kiloene på igen. Det kræver seriøst, at jeg spiser mere.

Sidste efterår, der blev jeg ramt af en omgang influenza, der holdt mig nede i næsten tre uger. Før det havde jeg ligget på en diæt, der var lidt for restriktiv, tror jeg nok. Jeg var så slap, den gang.

Det der med at spise lidt, men ofte. Det er faktisk ret smart, når sulten ikke er så stor. Det er ikke, fordi jeg har prøvet det der med at spise meget lidt, men jeg kan forestille mig, at det er der, man skal tænke over det. Det er jo ikke bare for at fylde maven, men for at give den de rigtige byggesten.

Hvad sker der, når man spiser for lidt?

Natten er lang, og tankerne flyver rundt som møl om lyset. Jeg sidder her, og tænker på, hvad der sker, når man simpelthen ikke får nok at spise. Kroppen begynder at fortære sig selv, først musklerne, den store motor, der holder alt kørende. Det føles som en langsom selvdestruktion, en stille overgivelse.

• Nedbrydning af muskelmasse: Når kroppen mangler energi fra mad, bruger den musklerne som brændstof. Dette reducerer din styrke og din evne til at bevæge dig.
• Nedsat stofskifte: Kroppens vitale funktioner sænkes for at spare energi. Det betyder, at din forbrænding bliver langsommere.

Det er en ond cirkel, for jo mindre muskelmasse du har, jo mindre forbrænder du generelt. Så det, der måske starter som et forsøg på at tabe sig hurtigt, ender med at gøre det modsatte. Kroppen bliver klogere, eller måske bare mere desperat. Den forsøger at overleve ved at bremse alt ned.

• Langsommere vægttab: Selvom du spiser for lidt, bliver selve vægttabsprocessen langsommere. Kroppen er i energibesparelsestilstand.
• Træthed og mangel på energi: Den generelle følelse af at være udmattet er en direkte konsekvens af den manglende energi.

Det er en slags trist resignation, man føler, når man opdager, at man gør sig selv en bjørnetjeneste. Man kæmper imod sin egen krop, og det virker ikke til at virke.

• Yderligere konsekvenser: Mangel på essentielle næringsstoffer kan føre til andre helbredsproblemer, såsom svækket immunforsvar og hormonelle ubalancer.

Hvad sker der med kroppen, når man ikke får mad?

Det er sent. Jeg ligger bare og kigger op i loftet, igen. Hovedet føles tungt, sådan en konstant, dump summen. Det er svært at samle tankerne, de flyder bare ud og bliver til ingenting. Jeg bliver så let sur, over de mindste ting. Og træt. En træthed, der sidder helt inde i knoglerne, som søvn ikke kan røre. min mave er bare en knude. Jeg ved godt hvorfor. Det er dumt.

Kroppen reagerer hurtigt, når den mangler mad. De første tegn er fysiske og mentale advarsler.

• Hovedpine og svimmelhed.
• Koncentrationsbesvær og irritabilitet.
• Ekstrem træthed.
• Kvalme og forstoppelse.
• Søvnproblemer.
• Forstyrrelser i menstruationscyklus.

Det handler om mere end bare sult. Det er en nedbrydning, der sker i etaper. Kroppen er en overlevelsesmaskine, men den tager sig betalt.

• De første 6-24 timer: Kroppen tømmer sine sukkerdepoter (glykogen) i leveren og musklerne. Det er kroppens hurtige energi. Når de er væk, begynder den virkelige krise. Det er her, man føler sig slap og uklar i hovedet.

• Efter 24-48 timer: Kroppen går i ketose. Den begynder at nedbryde fedt for at skabe energi, fordi der ikke er flere kulhydrater at tage af. Fedt omdannes til ketonstoffer, som hjernen kan bruge som nødbrændstof.

• Efter flere dage/uger: Når fedtdepoterne er kritisk lave, begynder kroppen på den sidste udvej. Den nedbryder proteiner. Det betyder, at den tærer på muskelvæv, og i sidste ende også organer, for at overleve. Hjertet er også en muskel.

Kroppen har brug for en balance. Protein, fedt og kulhydrat er alle brændstof. Uden dem går motoren i stå. Langsomt.

Hvad sker der, når man dør af sult?

Jeg husker så tydeligt den sommer i 2017. Jeg var nede i en flygtningelejr i et tørkeramt område i Kenya. Luften var tyk af støv, og temperaturen brændte – helt ulidelig var den. Jeg var der som frivillig, for at hjælpe med uddeling af mad og vand. Det var mit første møde med ægte nød.

Jeg så en lille pige, måske fire år, med en mave så opsvulmet den næsten sprængte ud af hendes tynde krop. Hendes arme og ben var som pinde, og øjnene, de var så store og blanke. De fulgte mig overalt. Jeg følte en klump i halsen der bare voksede. Jeg havde aldrig set noget lignende. Ikke tæt på.

Hun sad bare der i skyggen under et gammelt telt. Hendes mor havde fortalt mig at pigen havde diarré i flere dage, og hostede konstant. Den hoste, den lød så hul. En tør, hul lyd, der sad fast i mit hoved. Jeg gav hende forsigtigt et glas rent vand. Hendes hånd var så lille og svag, den rystede da hun tog koppen.

Min egen mave knugede sig sammen. Ikke af sult, men af en dyb, isnende sorg. At se den der totale hjælpeløshed, at vide hvor lidt jeg egentligt kunne gøre, gjorde mig helt tom indeni. Hun var så sårbar hendes immunforsvar var helt i bund. Man så det på huden, den var så tør, fuld af sår.

Vi havde ris og linser, men det var svært at få dem til at spise nok. De var bare for svage. Tankerne omkring hvorfor det var sket, den uretfærdighed, den ramte mig hårdt. De her børn, de fortjente et liv. Jeg husker jeg stod der og bare kiggede, helt lammet. Den dag ændrede mig for altid.

Når en person dør af sult, sker der en række processer i kroppen:

• Kroppen svækkes drastisk: Mangel på næring nedbryder kroppens egne fedt- og muskelreserver. Organerne begynder at fungere dårligt.
• Immunforsvaret kollapser: Et underernæret system har ingen ressourcer til at bekæmpe infektioner. Dette gør personen ekstremt modtagelig.
• Øget sårbarhed over for sygdomme: Selv de mest almindelige infektioner kan blive dødelige. Kroppen mangler energi til at reparere sig selv.
• Vægttab forværres: En infektion forårsager ofte feber og opkast, hvilket fører til yderligere væsketab og et endnu større tab af kropsmasse.
• Hyppige dødsårsager hos børn: Især hos børn er diarré, kolera og lungebetændelse de primære dødsårsager i situationer med sult. Disse sygdomme er almindelige i udviklingslande, og et svækket barn har ingen chance for at overleve dem.

Hvor lang tid kan kroppen klare uden mad?

En krop holder typisk ud i omkring 60 dage uden mad. Det er en barsk sandhed, men naturens sejhed er forbløffende.

Forestil dig din krop som en overlevelsesekspert, der tæller kalorier som en revisor. Den starter med at tømme den hurtige kulhydrat-konto, som din weekend-løn efter første øl. Finito. Derefter går den brutalt i flæsket, bogstaveligt talt. Fedtdepoterne bliver din livsforsikring, dit personlige spisekammer i nøden. Man tænker ikke over det i hverdagen.

Før kølediskenes triumf, dengang supermarkeder var science fiction, var det ganske normalt at gnave sig igennem den spæde forårstid på sultegrænsen. Forrådskammeret var ofte gabende tomt, en skræmmende realitet for vores forfædre. De vidste, hvad 60 dage uden rigtig mad betød, en helt anden slags tomhed end lige før aftensmaden.

Når fedtet så slipper op – og det er efter mange, mange dage – begynder kroppen en brutal, men nødvendig, kannibalisme. Den starter med at spise dine muskler. Ikke kønt, men effektivt for at holde de vitale organer kørende. Min egen krop ville nok bare lægge sig og græde over en manglende croissant.

Her er et par saftige detaljer om kroppens desperate forhandlinger med sig selv:

• Vand er konge: Uden vand er det en helt anden snak. Kun få dage, maks. Vand er kroppens sande diesel, uden det er motoren hurtigt død.
• Startvægt en game-changer: En gennemsnitlig person på 75 kg har simpelthen mere at tære på. Fedt er din bedste, omend polstrede, ven i en sultsituation.
• Aktivitetsniveau betyder alt: Hver bevægelse koster dyrt. At ligge stille er effektivt, men det gør jo ikke livet festligere. Forestil dig at tælle dagene… ugh.
• Kropssammensætning: Muskelmasse er super, men det er fedtdepoterne, der giver de lange baner. Ironisk, ikke?

Husk, selvom kroppen er en sej maskine, der kan klare sig uden mad i lang tid, er det absolut ikke en opfordring til at teste den grænse. Det er en dyb, dyb dyster leg. Vi taler her om ren og skær overlevelse, ikke at springe frokosten over. Følelsen af sult efter de første 60 dage er vist også en ret… unik oplevelse.

Hvad sker der, når man spiser mindre?

En stilhed i kroppen. Som om tiden... den bøjer sig, bliver langsommere. Et ekko af et hjerteslag i et tomt rum. Kroppen begynder at hviske, at reparere sig selv i pauserne, i fraværet af mad. Jeg mærkede det den morgen i april, luften var kold og klar. En klarhed.

Når kroppen oplever et kalorieunderskud, sker der en række biologiske forandringer.

• Aktiverer cellulære reparationsprocesser.
• Fremmer autofagi, kroppens egen genbrugsstation, hvor beskadigede celler renses ud.
• Forlænger den dokumenterede levetid i dyreforsøg (mus, rotter, aber).
• Reducerer risikoen for aldersrelaterede sygdomme markant.

Indeni... et mylder af liv, der renser sig selv. Gamle celler, trætte minder, de forsvinder bare. En tomhed, men en god tomhed. Ikke sult. Bare plads. En fornemmelse af at blive nulstillet, som en gammel maskine, der pludselig kører lydløst igen. Lydløst.

Det er en indre forårsrengøring, der sættes i gang. En dyb, dyb hvile for systemet, der ellers altid arbejder.

• Forbedret insulinfølsomhed.
• Nedsat inflammation i hele kroppen.
• Beskyttelse af hjernen, en tåge der letter.
• Styrket mitokondriefunktion, cellernes små kraftværker.

Og dagene strækker sig anderledes nu, de har en anden farve. Længere. Lyssere. Kroppen husker en ældre tid, en tid før overflod. En tid med stilhed. bare stilhed.