Hvorfor kom England først med i den industrielle revolution?
Hvorfor kom England først med i revolutionen?
Forstå de væsentligste årsager til, at hvorfor kom england først med i den industrielle revolution i det 18. århundrede. Denne udvikling forandrede samfundet grundlæggende gennem nye maskiner og produktionsmetoder.
Hvorfor kom England først med i den industrielle revolution?
Spørgsmålet om, hvorfor kom england først med i den industrielle revolution, kan ikke koges ned til én enkelt opfindelse, da det afhænger af et sjældent samspil mellem geografi, politik og økonomi. England skabte et ideelt miljø for en revolution gennem politiske og samfundsmæssige forhold, rigelige geografiske ressourcer, en stigende befolkning og tilstrækkelig kapital.
Englands befolkning voksede markant fra 5 til 8 millioner mennesker i løbet af 1700-tallet, hvilket forsynede de nye fabrikker med tiltrængt arbejdskraft. Samtidig skabte denne kraftige befolkningstilvækst en stor hjemlig efterspørgsel efter dagligvarer som tøj og redskaber. Men der er én overset faktor ved selve det britiske retssystem - som de fleste historiebøger kun nævner i en bisætning - der gjorde hele forskellen for, at opfindelser rent faktisk blev til forretninger, og jeg vender tilbage til netop den i afsnittet om kapital og politik.
Landbrugsrevolutionen og den store befolkningstilvækst
Før en nation kan sende tusindvis af mennesker på fabrik, skal den kunne brødføde dem uden at alle arbejder i marken. Landbrugsrevolutionen i Storbritannien øgede fødevareproduktionen dramatisk, frigjorde landarbejdere til byerne og lagde fundamentet for den eksplosive befolkningsvækst.
Fra 1700 til 1870 voksede den samlede landbrugsproduktion i Storbritannien med en faktor 2,7, drevet af nye metoder som sædskifte og indhegning af fællederne. Da jeg første gang læste om indhegningen af de britiske marker, troede jeg ærligt talt, at det blot var en kynisk måde for godsejere at stjæle jord på. Det var det til dels også. Men den barske realitet var, at de sammenhængende godser muliggjorde langt mere effektiv drift, mens de jordløse bønder strømmede mod industribyer som Manchester for at overleve.
Geografiske fordele: Stenkul og billig transport
Storbritannien havde en afgørende geografisk fordel i form af enorme forekomster af stenkul og jernmalm, der lå tæt på overfladen og nær kysterne. Disse råstoffer leverede den billige energi, som var nødvendig for at drive tidens nye maskiner og smelte jern i stor skala.
Allerede i 1700 producerede Storbritannien omkring 2,7 millioner tons kul årligt, og i 1800 var dette tal steget til 10 millioner tons. Jeg har besøgt de gamle kulmineområder i Nordengland, og det slår en med det samme, hvor tæt minerne lå på de sejlbare floder. Ingen lange, dyre landtransporter. Hvis du vil forstå de dybere årsager til den industrielle revolution i england, skal man kigge på denne geografi. Mens konkurrenter på det europæiske fastland måtte kæmpe med dårlige veje og høje toldmure mellem småstater, kunne briterne sejle råvarer direkte til fabrikkerne på en brøkdel af tiden.
Teknologiske gennembrud i tekstilindustrien og dampmaskinen
Tekstilindustrien fungerede som den første egentlige motor i den industrielle revolution, fordi mekaniseringen af spinding og vævning øgede produktiviteten markant. Da James Watt forbedrede dampmaskinen, kunne fabrikkerne desuden frigøre sig fra vandløb og placeres direkte i byerne tæt på arbejdskraften.
Importen af råbomuld til Storbritannien steg eksplosivt fra 2,5 millioner pund i 1760 til 22 millioner pund allerede i 1787. Mange tror fejlagtigt, at James Watt opfandt dampmaskinen helt fra bunden, men i virkeligheden byggede han videre på Thomas Newcomens klodsede maskine, der slugte alt for meget brændsel. Watts separate kondensator reducerede kulforbruget med omkring to tredjedele. Det ændrede spillet, hvilket forklarer, hvorfor startede den industrielle revolution i england frem for andre steder. Pludselig var dampkraft økonomisk rentabelt for almindelige bomuldsspinderier og ikke kun for kulminer.
Kapital, stabil politik og oversøiske markeder
En stabil politisk ramme og adgang til risikovillig kapital var afgørende for, at britiske iværksættere turde investere i dyre fabrikker og ny teknologi. Samtidig sikrede det britiske verdensimperium både billige råvarer fra kolonierne og et globalt afsætningsmarked for de færdige industrivarer.
Her kommer vi tilbage til den oversete faktor i det britiske samfund, som jeg nævnte i begyndelsen: ejendomsretten og patentlovgivningen. Efter Den ærerige revolution i 1688 fik parlamentet magten over kongen, hvilket beskyttede borgernes formuer mod vilkårlig beskatning og konfiskation. Lad os være helt ærlige - ingen købmand gider bygge en fabrik til tusindvis af pund, hvis kongen kan tage den næste dag. Fordi britiske opfindere kunne tage patent på deres ideer og beholde profitten selv, strømmede kapital fra oversøisk handel direkte ind i nye industrielle eventyr.
Hvorfor kom stormagter som Frankrig ikke først?
Selvom Frankrig i 1700-tallet var Europas folkerigeste og rigeste land med dygtige videnskabsmænd, blev landet bremset af enevælde, indre toldmure og mangel på let tilgængeligt kul. Det er netop her, man ser, hvor begyndte industrialiseringen og hvorfor betingelserne var så forskellige. Hvor Storbritannien havde et frit indre marked og høje lønninger, der gjorde maskiner rentable, var arbejdskraften i Frankrig så billig, at fabrikanterne manglede incitament til at automatisere.
Sjældent har en tilsyneladende ulempe vist sig at være så stor en fordel som de høje britiske lønninger. Fordi britiske arbejdere tjente relativt godt sammenlignet med resten af Europa, samtidig med at kul var ekstremt billigt, gav det god økonomisk mening at erstatte mennesker med dampdrevne maskiner. I Frankrig var regnestykket omvendt - og dertil kom Den Franske Revolution i 1789 og de efterfølgende krige, som kastede fastlandet ud i årtiers politisk kaos, mens britiske fabrikker uforstyrret erobrede verdensmarkedet.
Sammenligning af de 5 kernefaktorer: Storbritannien vs. Fastlandseuropa (ca. 1760)
For at forstå hvorfor industrialiseringen startede i England og ikke i nabolande som Frankrig eller Tyskland, kan vi sammenligne de fem afgørende produktionsfaktorer.
Storbritannien (Arnestedet for revolutionen)
• Voksende bybefolkning med relativt høje lønninger, hvilket gjorde maskiner rentable.
• Veludviklet banksystem, lave renter og rigelig kapital fra oversøisk handel.
• Stærk beskyttelse af privat ejendomsret, patentsystem og ingen indre toldmure.
• Stort hjemmemarked, global flåde og et tæt netværk af kanaler.
• Rigelige forekomster af billigt stenkul og jernmalm tæt på havne og floder.
Fastlandseuropa (f.eks. Frankrig og de tyske stater)
• Billig arbejdskraft i landbruget mindskede behovet for dyre arbejdsbesparende maskiner.
• Kapital var ofte bundet i jordbesiddelser, luksusforbrug eller kongelige krige.
• Enevælde, svagere ejendomsret, lavsmonopoler og mange interne toldgrænser.
• Opdelte regionale markeder og dårligt udbyggede veje uden sammenhængende kanaler.
• Kulforekomster lå ofte dybere eller langt fra kyster og produktionscentre.
Sammenligningen viser tydeligt, at det ikke var mangel på intelligens eller opfindsomhed på fastlandet, der holdt dem tilbage. Det var derimod kombinationen af billigt kul, høje lønninger og politisk stabilitet i England, som skabte det unikke økonomiske pres, der gjorde maskindrift nødvendig og profitabel.Samarbejdet mellem James Watt og Matthew Boulton i Birmingham
I 1769 stod den skotske opfinder James Watt med et banebrydende patent på en forbedret dampmaskine, men han var ved at gå fallit og manglede værktøj til at fremstille præcise cylindre.
Hans første forsøg på at bygge en maskine i fuld skala mislykkedes totalt, fordi de lokale smede ikke kunne støbe jern præcist nok, så dampen sivede ud overalt.
Vendepunktet kom, da han indgik partnerskab med den velhavende fabrikant Matthew Boulton i Birmingham, som skaffede kapital og brugte John Wilkinsons nye boreteknik til kanonløb.
Fra 1775 begyndte Boulton og Watt at levere driftssikre dampmaskiner til miner og fabrikker i hele landet, hvilket reducerede brændselsudgifterne med over 60 procent og satte skub i masseproduktionen.
Næste skridt
Et unikt samspil af fem faktorerEngland kom først, fordi geografi (kul og jern), befolkningsvækst, kapital, tekniske opfindelser og politisk stabilitet opstod på samme tid og sted.
Høje lønninger og billig energi drev automatiseringenKombinationen af relativt høje engelske lønninger og billigt stenkul gjorde det økonomisk rentabelt at erstatte menneskelig arbejdskraft med dampmaskiner.
Da landbrugsproduktionen voksede med en faktor 2,7 mellem 1700 og 1870, blev tusindvis af landarbejdere frigjort til at arbejde i de nye industribyer.
Stærk ejendomsret tiltrak investeringerParlamentets magt efter 1688 og et fungerende patentsystem sikrede, at opfindere og købmænd turde investere deres kapital i langsigtede industriprojekter.
Hurtig opsummering
Hvorfor startede den industrielle revolution i England og ikke i Frankrig?
Selvom Frankrig var rigt og folkerigt, manglede landet Englands let tilgængelige stenkul og politiske stabilitet. Desuden var arbejdskraften i Frankrig så billig, at det ikke kunne betale sig at investere i dyre dampmaskiner, mens høje engelske lønninger gjorde automatisering til en god forretning.
Hvad var den vigtigste enkeltstående årsag til industrialiseringen i England?
Historikere peger sjældent på én enkelt årsag, men samspillet mellem rigeligt stenkul og en voksende befolkning var afgørende. Uden billigt kul til at drive dampmaskinerne og den store tilstrømning af arbejdskraft fra landbruget til byerne ville de tekniske opfindelser aldrig have skabt en samfundsomvæltning.
Hvor meget voksede Englands befolkning under den tidlige industrialisering?
Englands befolkning steg fra omkring 5 millioner i begyndelsen af 1700-tallet til cirka 8 millioner ved århundredets udgang. Denne kraftige vækst skyldtes især bedre fødevareforsyning fra landbrugsrevolutionen, hvilket både gav flere hænder til fabrikkerne og flere forbrugere til varerne.
Hvilken rolle spillede tekstilindustrien i begyndelsen?
Tekstilindustrien var selve spydspidsen for industrialiseringen i England. Opfindelser som Spinning Jenny og den mekaniske vævestol gjorde det muligt at producere billigt bomuldstøj i enorme mængder, hvilket hurtigt skabte behov for dampkraft og nye fabrikker.
- Hvem kan søge erstatning?
- Hvor mange eksamener skal man have?
- Kan man søge feriepenge med tilbagevirkende kraft?
- Hvor høj er den mindste mand?
- Hvordan tømme papirkurven på iPhone?
- Hvorfor må ældre ikke få Ipren?
- Hvorfor skal man være ekstra opmærksom på ældre i forhold til medicindosering?
- Hvad gør man, hvis ens kort er ved at udløbe?
- Hvor lang tid tager det at få nyt kort hos Danske Bank?
- Kan man få for mange proteiner i et måltid?
Kommenter svaret:
Tak for din feedback! Din kommentar hjælper os med at forbedre svarene i fremtiden.