Hvad får man tinnitus af?

Åh, tinnitus… den der konstante lyd, der kun findes i mit hoved. Nogle gange er det en højfrekvent piven, andre gange mere som en susen. Hvem skulle tro, at noget så usynligt kunne være så…påtrængende? Det er jo ikke en sygdom i sig selv, har jeg lært. Mere et symptom, som en irriterende advarselslampe der blinker konstant. Men hvad er det så, der får den lampe til at lyse?

For mit vedkommende startede det efter en koncert. En fantastisk koncert, må jeg indrømme, men ørerne ringede i dagevis bagefter. Den susen forsvandt aldrig helt. Klassisk støjskade, desværre. Tænk sig, at noget så skønt som musik kan forårsage sådan en plage. Det er næsten ikke til at forstå.

Men støj er kun én af synderne. Det kan også være en dum øreinfektion – jeg husker engang, da jeg var barn… Uha, det gjorde ondt! Og ja, tinnitus var en del af pakken. Medicin kan også være en årsag, som en irriterende bivirkning. Eller diverse øresygdomme. Selv almindelig aldring kan sætte gang i den irriterende piven. Og så er der hovedtraumer… Gudskelov har jeg ikke prøvet det.

Et eller andet sted i det indre øre, i øresneglen og dens – hold nu fast – ca. 16.000 hårceller, sker der altså et eller andet. En skade, en irritation… noget der forstyrrer den fine balance. Og så opstår tinnitus. Det er som om, de små hårceller, der normalt vibrerer med lydbølger, sender forkerte signaler til hjernen. Lidt ligesom når et tv mister signalet, og skærmen begynder at flimre med støj. Frustrerende! Hvad gør man så? Det er et spørgsmål, jeg stiller mig selv hver eneste dag.