Hvad betyder anerkendende kommunikation?

Hvad er anerkendende kommunikation, og hvordan bruger man det?

Hmm, anerkendende kommunikation, hva’ fanden er det lige? Jeg tænker på den gang i april sidste år, på caféen “Den lille krokodille” – kaffen var forresten forfærdelig, men det er ligegyldigt. Pointen er, at min veninde, Lise, fortalte om et problem med sin chef. Hun følte sig overset.

Jeg lyttede. Virkelig lyttede. Ikke bare nikkede og ventede på min tur. Jeg prøvede at forstå, hvor ked af det hun var. Jeg sagde ting som “Det lyder virkelig frustrerende” og “Jeg forstår godt, hvorfor du føler sådan”. Ingen store løsninger, bare empati.

Det virkede. Lise var tydeligt lettere til sinds bagefter. Anerkendende kommunikation, tror jeg, handler om det. Om at give den anden plads, at vise du ser dem, og at du tager deres følelser seriøst. Det er ikke om at løse problemet, men om at anerkende følelsen af problemet.

For mig er det simpelthen at lytte aktivt, at vise forståelse, og at vise at jeg behandler dem som et menneske. Ingen fancy teknikker, bare ægte interesse. Det kostede mig 75 kroner for en forfærdelig café latte, men det var det værd.

Hvordan anerkender man andre?

Hvordan anerkender man andre? Det er et spørgsmål, jeg har tumlet med i årevis – især i min tid som underviser på Københavns Universitet. Det handler dybest set om at se den anden, rigtigt se dem. Ikke bare som en funktion i et system, men som et unikt individ med en kompleks indre verden.

• Ægthed er alfa og omega: Anerkendelse skal være oprigtig. Hvis det føles falsk eller påtaget, så dufter det af hykleri kilometer væk. Jeg har personligt oplevet det forfærdelige i at modtage upassende ros, man kunne føle det var falsk. Det undergraver tilliden. Vær dig selv, vis din ægte interesse.

• Lær af dine fejl – og andres: Anerkendelse er ikke bare ros. Det er også at se fejl og mangler – og bruge dem som springbræt til læring. Jeg husker en gang, hvor jeg var alt for hurtig med at give ros til en studerende, der, set i bakspejlet, ikke fortjente den. Jeg lærte at give mere specifik og velovervejet feedback, hvilket er mere nyttig end generel ros. Forståelse for fejl giver rum for forbedring. Der skal være plads til at lære af både andres og ens egne fejl.

• Aktiv lytning er din ven: Anerkendelse er ikke en monolog, det er en dialog. Aktiv lytning, hvor man både hører og forstår den andens perspektiv, er essentiel. Man må bevæge sig ud af sin egen zone og ind i andres. Det kræver en indsats og en bevidsthed om sine egne fordomme og antagelser. Det er hårdt arbejde, men absolut værd at indsatsen.

• Handlinger taler højere end ord: Ord kan være tomme skal, hvis ikke de understøttes af handlinger. Jeg oplevede en gang et projekt hvor ros udelukkende var tomme ord, der ikke oversatte til reel anerkendelse. Det var frustrerende. Vis, at du mener det, gennem konkret opbakning, støtte og hjælp.

• Først relation, så ord: En ægte relation er fundamentet for anerkendelse. At have et stærkt bånd til en person letter anerkendende kommunikation betydeligt, fordi tilliden og forståelsen er på plads. Derfor skal der være dybdegående kontakt før man giver sig til at give ros. Det er sværere at anerkende nogen, man ikke kender godt.

Dette er ikke et sæt ufravigelige regler, mere en refleksion over et komplekst emne. Anvendelsen af disse råd vil variere fra person til person og situation til situation – og det er helt i orden. Det vigtigste er den ærlige intention bag.

Hvordan taler man anerkendende?

Hvordan taler man så anerkendende? Ah, en kunst næsten lige så fin som at jonglere med glødende savklinger! Lad os se… tre principper, sagde du? Lige til at overskue, hvis man ikke er et komplet fjols, som jeg selvfølgelig ikke er. Nå, men:

• Punkt 1: Fokus på det positive! Glem alt det der negativt pjask! Find de små lyspunkter, som om du var en detektiv der leder efter en mistet strømpesok – det er ligeså givende! Det skal være som at finde en femmer i en gammel jakkelomme – en total, uventet glæde. Man kan nærmest lugte mulighederne!

• Punkt 2: Vær dig selv, men vær skarp! Vær ærlig, som en hund der har fundet et stykke bacon. Ingen mystiske vendinger eller uhørte omveje, ingen sproglig skyggeboksning. Sig, hvad du mener! Eller i hvert fald noget der rimer på det, du mener. Jeg bruger det selv ret ofte – det fungerer overraskende godt!

• Punkt 3: Lyt – for pokker! Ikke bare med ørerne, men også med sjælen! Eller måske hjertet. Eller hvad man nu bruger til at lytte med. Det handler om at vise interesse, ikke om at vente på din tur til at tale. At lytte er en forunderlig kunst, ikke så anderledes end at fange stjerneskud på en klar nat – det kræver tid, tålmodighed og en vis grad af skørhed. Lidt ligesom at samle frimærker.

Så ja, der har du dem, de tre principper! Nemt, ikke? Eller… næsten. Man kan jo altid finde en hindring, hvis man vil. Som at finde en enkelt, udefinerlig plet på en ellers perfekt hvid skjorte. Men hey, øvelse gør mester, ikke? Selv jeg, den uovertrufne mester i at undgå at øve mig, har fundet ud af det på et tidspunkt. Næsten. Måske.

Hvad er anerkendende kommunikation hos sosu?

Okay, her er min oplevelse…

Det var på Solgården, et plejehjem ude i Tilst. Eftermiddagsvagten, den 12. marts, tror jeg. Jeg var ny sosu-assistent, nervøs og klar til at fejle. Fru Jensen, hun var svær. Altid utilfreds, råbte af os, når vi hjalp hende med at spise. Jeg hadede at gå ind til hende.

• Situationen: Fru Jensens middag.
• Tidspunkt: 12. marts, eftermiddag.
• Sted: Solgården, Tilst.

En dag – jeg havde en lorte dag selv – spildte jeg sovs på hendes bluse. Jeg var sikker på, at nu flipper hun ud. Men i stedet for at skælde ud, begyndte hun at græde. Jeg var helt paf.

Jeg satte mig ned ved siden af hende. Ikke noget “Det skal nok gå, Fru Jensen,” men bare “Det er også træls at spilde, ikke?” Så fortalte hun, at hun savnede sin mand, at hendes bluse var en gave fra ham. Det var ikke sovsen, det var savnet.

• Uventet reaktion: Gråd i stedet for vrede.
• Årsag: Savn efter hendes mand.
• Min reaktion: Jeg lyttede og anerkendte hendes følelser.

Jeg gav hende et kram. En krammer. Og så sagde jeg, at jeg forstod, at hun var ked af det. Det var ikke en stor ting, men det ændrede alt. Bagefter var hun roligere, mere samarbejdsvillig. Det lærte mig, at anerkendelse ikke handler om at fikse problemer, men om at se mennesket bag vreden. Det handler om at vise respekt og forståelse. Det handler om at give den anden part en følelse af at blive set og hørt, så de føler sig taget alvorligt.

• Resultat: Fru Jensen blev roligere og mere samarbejdsvillig.
• Læring: Anerkendelse handler om at se mennesket bag handlingen.
• Respekt og forståelse er nøgleord.

Den bluse blev vasket. Hun smilede næste dag. Jeg smilede også.

Hvad betyder anerkendende?

Anerkendende? Det lyder som noget en overdrevent høflig labrador ville sige efter at have fået en godbid. Eller måske en professor, der lige har fundet en stavefejl i en afhandling – en virkelig anerkendende sukkerknald for den stakkels studerende.

• Accept: Ja, det er en del af det. Ligesom at acceptere, at din kat er et lille, pelsklædt tyran, der styrer dit liv. Der er ingen kamp, ingen forhandling – blot en dyb, indre accept.
• Værdsættelse: Dette er det mere glamourøse aspekt. Tænk på den følelse, du får, når du finder den perfekte avocado i supermarkedet – den grønne guldklump. Det er værdsættelse i sin reneste form. Men husk; anerkendende er også at værdsætte en medarbejders bestræbelser, selv om resultatet er en katastrofe af monumentale proportioner. Det er en kunst.
• Bevidsthed: At se, at der er en forklaring, uanset om den er logisk eller vanvittig. Det kræver en vis modenhed, en vis livserfaring – eller blot et højt tolerance niveau for vanvid.

Det handler ikke om at være enig, nej nej, det er mere en elegant måde at bøje sig for realiteterne på, mens man indvendigt håber på et mirakel. Som at være gift – man anerkender sin ægtefælles eksistens, selv på en tirsdag morgen klokken 5.

Jeg husker en gang jeg… nej, vent. Det var en helt anden historie. Pointen er: Anerkendende er en fin balancegang mellem accept og forståelse. En smuk, kompleks og ofte overset del af den menneskelige interaktion. Ligesom at finde en perfekt parkerings plads – sjældent, men fantastisk, når det sker.

#Anerkendende #Kommunikation #Lytning