Er danskvand det samme som vand?

Er danskvand det samme som vand? Forskellen forklaret

Mange danskere overvejer, om er danskvand det samme som vand i forhold til væskeindtag og sundhed i hverdagen. At forstå de nøjagtige forskelle mellem kulsyreholdigt vand og almindeligt postevand gør det lettere at vælge den rette tørstslukker.

Er danskvand det samme som vand? Det korte svar

Svaret afhænger af, om du ser på selve væskebalancen eller den kemiske sammensætning. Danskvand er dybest set almindeligt vand med brus, da det består af vand, kulsyre og i nogle tilfælde naturlig aroma. Køber du danskvand i supermarkedet, er der ofte tilsat naturlig aroma til.

For din krop tæller det præcis lige så meget i det daglige væskeregnskab som et glas fra hanen. Jeg har ofte oplevet folk stirre vantro på mig, når jeg siger, at boblerne ikke dehydrerer dem - det er en sejlivet myte, der nægter at dø. Kemisk set er der dog en tydelig forskel, fordi kuldioxid (CO2) opløses under tryk og danner en svag syre, som ændrer både smag og surhedsgrad. Det føles friskt.

Men der er faktisk en skjult faldgrube ved de populære varianter med citrussmag, som kan give dig ubehagelige overraskelser på længere sigt - jeg kommer ind på præcis hvad det er i afsnittet om tænderne længere nede.

Forskellen på danskvand og almindeligt postevand

Hovedforskellen på danskvand og postevand ligger i indholdet af opløst kuldioxid (CO2) og den deraf følgende surhedsgrad. Mens almindeligt postevand er pH-neutralt, gør kulsyren danskvand let surt og giver den karakteristiske prikkende fornemmelse på tungen.

Almindeligt postevand i Danmark har typisk en pH-værdi omkring 7,0-7,2, hvilket er helt neutralt for kroppen. Når der tilsættes kuldioxid under tryk, dannes kulsyre (carbonsyre), som sænker pH-værdien i ren danskvand til omkring 4,8. Det lyder måske voldsomt, men det er stadig en meget svag syre sammenlignet med sodavand eller juice. Vand er vand.

Hvorfor hedder det egentlig danskvand?

Betegnelsen danskvand opstod sandsynligvis i begyndelsen af 1930erne for at skelne den klare, ufarvede drik fra den såkaldte svenske sodavand. Dengang var svensk sodavand nemlig betegnelsen for kulsyreholdigt vand tilsat rød frugtfarve.

Selvom vi i dag også bruger det tyskklingende navn apollinaris (opkaldt efter en tysk kilde), er det ordet danskvand, der har bidt sig fast i vores dagligsprog. Sjovt nok kalder svenskerne deres tilsvarende drik for vichyvand. Kært barn har mange navne.

Er danskvand lige så sundt som vand for kroppen?

Ja, danskvand er lige så sundt som vand, når det handler om hydrering og kalorieindhold. Begge dele indeholder nul kalorier, nul sukker og optages fuldstændig ens i mavetarmkanalen, så du kan trygt tælle dine glas med brus med i dit daglige væskeindtag.

Lad os være ærlige: mange har svært ved at få drukket de anbefalede 1,5 til 2 liter væske om dagen, fordi postevand føles kedeligt. Jeg har selv haft perioder, hvor vandflasken stod urørt på skrivebordet hele eftermiddagen, indtil jeg skiftede til koldt vand med brus. Boblerne giver desuden en let mæthedsfornemmelse i maven, hvilket kan hjælpe dig med at undgå danskvand vs postevand unødvendige snacks.

Afkalker kulsyren dine knogler?

Nej, kulsyre afkalker ikke dine knogler. Den gamle skrøne stammer fra undersøgelser af cola, hvor det i virkeligheden var fosforsyre og et højt koffeinindhold - kombineret med at folk drak cola i stedet for mælk - der påvirkede knogletætheden negativt.

Ren kulsyre har ingen som helst dokumenteret effekt på knoglerne. Du kan altså drikke dine bobler med fuldstændig ro i sindet uden at bekymre dig om knogleskørhed.

Skader danskvand tænderne? Her er sandheden om syreskader

Ren danskvand uden smag udgør en meget lav risiko for sunde tænder ved normalt forbrug, fordi kulsyre er en svag syre. Derimod kan varianter med citrus og tilsat frugtsyre øge risikoen for skader danskvand tænderne ved overforbrug.

Her er den vigtige detalje, jeg nævnte i starten: tandlæger opererer med en kritisk grænse på pH 5,6-5,7, hvor tandemaljen begynder at blive opløst. Mens ren danskvand ligger omkring pH 4,8-5,5, kan danskvand med citrus have en pH-værdi helt nede omkring 4,1 eller endda lavere, hvis der er tilsat citronsyre. Det gør en reel forskel.

I virkeligheden er det sjældent selve glasset med danskvand, der ødelægger dine tænder, men derimod måden du drikker det på. Hvis du sidder ved computeren og tager en lille tår hvert tiende minut i four timer, får dit spyt aldrig tid til at neutralisere syren i munden. Drik det i stedet i større slurke til et måltid.

Indeholder danskvand med citrus eller aroma skjulte kalorier?

Almindelig danskvand med naturlig aroma indeholder 0 kalorier og intet sukker, selvom det smager af citron, lime eller hyldeblomst. Du skal dog altid tjekke varedeklarationen, da nogle produkter markedsført som vand med smag faktisk er tilsat sukker eller sødemidler.

Selv har jeg lavet den klassiske fejl i supermarkedet at gribe en flaske med citrussmag i farten, for først bagefter at opdage på etiketten, at den indeholdt både frugtsukker og citronsyre. Naturlig aroma i klassisk danskvand er blot udtræk af smagsstoffer uden næringsværdi. Men producenterne bliver stadig mere kreative med emballagen, så kig altid hurtigt på er danskvand lige så sundt som vand.

Danskvand vs. postevand vs. danskvand med citrus: Sammenligning

Postevand (Anbefalet til tørst hele dagen)

- Cirka 7,0-7,2 (pH-neutralt)

- Ingen risiko for syreskader overhovedet

- 0 kcal pr. 100 ml

- Rent grundvand med naturlige mineraler

Almindelig danskvand (uden smag)

- Cirka 4,8-5,5 (let surt)

- Meget lav risiko ved normalt indtag

- 0 kcal pr. 100 ml

- Vand og tilsat kuldioxid (E290)

Danskvand med citrus eller aroma

- Cirka 3,5-4,1 (mere surt end ren danskvand)

- Moderat risiko ved hyppig smådrikning hele dagen

- 0 kcal (så længe der ikke er tilsat sukker)

- Vand, kuldioxid, naturlig aroma og ofte citronsyre

Fra tre dåser cola om dagen til brus uden sukker

Kasper, en 34-årig projektleder i Aarhus, drak fast to til tre dåser sukkerholdig sodavand hver eftermiddag på kontoret for at holde energien oppe. Da han forsøgte at skifte direkte til almindeligt postevand, føltes det så fladt og kedeligt, at han faldt tilbage i sodavandsvanen efter fire dage.

Han købte i stedet en danskvandsmaskine og fyldte køleskabet med citron-danskvand fra supermarkedet. Det tog hurtigt sukkertrangen, men efter tre måneder begyndte det at isne ubehageligt i tænderne, fordi han sad og smådrak af en halvliters flaske fra klokken ni til fire.

Efter en snak med sin tandlæge ændrede Kasper strategi: han stoppede med at købe varianter med tilsat citronsyre og begyndte i stedet at bruge ren danskvand fra hanen med en skive frisk mynte eller agurk. Samtidig drak han kun brus til frokost og aftensmad.

Efter et halvt år havde Kasper helt droppet sodavanden, sparet over 150 kalorier dagligt, og isningerne i tænderne forsvandt fuldstændigt, fordi tandemaljen fik ro mellem måltiderne.