Hvornår var Storebælt sidst frosset til?

Hvornår var storebælt sidst frosset til? Isvinteren

Mange danskere spekulerer på, hvornår var storebælt sidst frosset til på grund af det usædvanlige vejrfænomen. At forstå disse historiske klimasvingninger belyser markante naturforandringer i Danmark. Få indblik i de fascinerende detaljer om landets seneste ekstreme vintervejr og glemte kulderekorder lige her.

Hvornår var Storebælt sidst frosset til?

Storebælt var sidst frosset til i januar, februar og marts i 1996. Svaret på dette historiske spørgsmål kan variere alt efter, om vi taler om mindre kystnære isflager eller en decideret landsdækkende isvinter, hvor hele farvande lukker til. Det er dog en kendsgerning, at vinteren 1995-1996 står som den sidste isvinter i danmark, hvor havisen skabte massive problemer for skibsfarten.

Når kulden bider sig fast i ugevis, begynder det tætte farvand omkring Fyn og Sjælland langsomt at ændre karakter. I begyndelsen af 1996 betød uafbrudt østenvind fra det iskolde Rusland, at hvornår frøs storebælt til blev aktuelt, da vandet frøs så voldsomt til, at statens isbrydere måtte arbejde i døgndrift.

Det var en ekstrem tid - og her er en lille indrømmelse fra min side: Jeg husker tydeligt, hvordan jeg som barn stod ved kysten og kiggede ud på de enorme, rå hvide ismasser, der tårnede sig op som små bjerge. Man følte sig uendeligt lille i forhold til naturens rå kræfter. Isbryderen Thorbjørn måtte arbejde uafbrudt i næsten to måneder og kunne først søge mod havn i slutningen af marts, da forårssolen endelig fik magt.

Isvinteren 1996 ændrede Danmarks beredskab for altid

Efter de dramatiske måneder i starten af 1996 traf de danske myndigheder en skelsættende beslutning, der lukkede et helt kapitel i søfartshistorien. Vinteren kostede samfundet store summer, og statens isbrydertjeneste blev efterfølgende evalueret grundigt.

Det viste sig, at det faste beredskab med de enorme skibe var alt for dyrt at vedligeholde i forhold til den faldende hyppighed af hårde vintre. Men der var endnu en afgørende faktor på spil - og her kommer en vigtig detalje, som many overser: Byggeriet af Storebæltsbroen var i fuld gang, og færgefarten var alligevel ved at blive udfaset.

Man vurderede, at det ikke længere gav mening at bruge millioner på at holde sejlrender åbne til færger, der snart ville være fortid. De tre statsisbrydere Thorbjørn, Danbjørn og Isbjørn blev derfor lagt i permanent reserve og endeligt solgt mange år senere. Siden har det danske beredskab i stedet forladt sig på kommercielle slæbebåde, hvis behovet mod forventning skulle opstå.

Kan Storebælt fryse til i dag?

Mange danskere spekulerer på, om Storebæltsbroen i dag overhovedet kan blive spærret eller truet af massive ismasser. Svaret er både ja og nej, for det afhænger fuldstændig af vindretningen og kuldens varighed.

Selvom vi indimellem oplever koldere vintre - som eksempelvis i 2010, hvor landet var begravet i sne - har havtemperaturen simpelthen været for høj til at skabe fast havis. Moderne klimamodeller peger på, at det milde og våde vejr bliver den nye normal.

Hyppigheden af ekstrem havfrost er faldet markant. Det skyldes, at Danmarks gennemsnitstemperatur er steget med cirka 1 grad siden slutningen af det forrige århundrede. Selvom vi kan få lokale isdøgn med hård frost, er sandsynligheden for, at kan storebælt fryse til i dag som i gamle dage, blevet ekstremt lille. Det kræver en meteorologisk perfekt storm af sibirisk kulde over flere måneder uden pause.

Mange tror fejlagtigt, at broen vil kollapse, hvis store isflager driver ind mod bropillerne. Men konstruktionen er faktisk bygget til at kunne modstå et enormt istryk - og dette overrasker de fleste - bropillerne er udstyret med særlige isbryderspidser under vandoverfladen. Når en isflage driver mod pilledelen, bliver den tvunget opad, indtil den knækker under sin egen vægt. Det virker måske utroligt, men ingeniørerne har tænkt det hele igennem på forhånd som en af de historiske isvintre danmark har vist behovet for.

Sammenligning af historiske isvintre i Danmark

Isvinteren 1941-1942

• Nåede helt op på 497,5 hvilket gør den til den strengeste i nyere historie
• Al skibsfart og transport mellem landsdelene blev totalt lammet i ugevis
• Frosset fuldstændig til så man kunne spadsere hele vejen over isen

Isvinteren 1995-1996

• Nåede et moderat niveau omkring 130 til 160 under den lange frostperiode
• Sidste gang statens store isbrydere var i aktion før tjenesten blev afskaffet
• Tyk drivis og fast is i renderne der krævede uafbrudt isbrydning

Vinteren 2009-2010

• Endte langt under det officielle krav for en landsdækkende isvinter
• Isbryderne var på 24-timers varsel men kom aldrig i arbejde på havet
• Kun spredt, tynd kystis og mindre flager uden betydning for sejladsen

Kaptajn Nielsens kamp mod ismasserne i Storebælt

I februar 1996 stod kaptajn Nielsen på broen af en af de mindre DSB-færger midt i Storebælt. Kulden havde varet i ugevis, og den tætte drivis var begyndt at skabe alvorlige problemer for den daglige tidsplan.

Færgen forsøgte først at presse sig igennem de tætpakkede isflager uden assistance for at undgå forsinkelser. Det resulterede i, at skibet satte sig urokkeligt fast i den tunge isskruning ud for Korsør.

Efter to timers venten indså besætningen, at rå motorkraft ikke var nok mod naturen. Kaptajnen måtte sluge sin stolthed og tilkalde den store statsisbryder Thorbjørn, som mødte op og skar færgen fri.

Færgen kom sikkert i havn med en forsinkelse på tre timer, hvilket lærte besætningen, at respekt for havisens uforudsigelige dynamik altid må gå forud for enhver stram sejlplan.