Hvordan får vi flere frivillige?

0 visninger
At finde frivillige kræver en målrettet indsats. hvordan får vi flere frivillige? Start med at definere opgaverne tydeligt. Lav en frivilligbank til opsætning af profiler. Skab synlighed gennem sociale medier og personlige netværk. Vær konkret når du spørger folk om frivilligt arbejde. Anerkendelse og fællesskab fastholder de engagerede medlemmer. Gode råd til frivilligrekruttering inkluderer også at tilbyde fleksible tidsrammer for den enkelte.
Kommentar 0 synes om

Frivilligrekruttering: Sådan tiltrækker I nye medlemmer

At sikre hvordan får vi flere frivillige er afgørende for foreningers overlevelse og succes. Mange organisationer kæmper med at finde hænder til vigtige opgaver, men ved at målrette jeres kommunikation kan I effektivt motivere nye kræfter. Læs videre for at lære, hvordan I konkret optimerer jeres rekrutteringsproces og skaber et stærkere fællesskab.

Hvorfor mangler vi altid hænder?

Nøglen til at få flere frivillige er at gå væk fra det brede og lidt desperate hjælp os-råb. I stedet skal man spørge folk personligt til helt konkrete og tidsbegrænsede opgaver. Det kan lyde simpelt, men det er ofte her, kæden hopper af.

Foreninger, der skifter fra generelle opslag til personlige anmodninger, oplever typisk en stigning i antallet af ja-svar. [1] Folk motiveres ofte af at gøre en forskel og af det sociale fællesskab. Men der er én specifik fejl, som næsten alle foreninger begår, når de søger hjælp - jeg afslører den i afsnittet om gode råd til frivilligrekruttering længere nede.

Det personlige spørgsmål: Vejen til succes

Jeg kan tydeligt huske mit første år som formand i en lokal sportsklub. Jeg sendte lange, desperate nyhedsbreve ud med overskriften Vi mangler hænder!. Resultatet? Nul henvendelser. Frustrationen var enorm. Jeg troede simpelthen, at folk var ligeglade.

Lad os være helt ærlige. Ingen har lyst til at melde sig til et uendeligt ansvar. Når folk læser brede opråb, tænker de straks på endeløse bestyrelsesmøder og tabte weekender. De bliver skræmt væk. Vent lidt. Hvad nu hvis man ændrede taktikken?

Spørg direkte i stedet. Mange venter bare på at blive spurgt. Lav en liste over potentielle kandidater (for eksempel forældre, medlemmer eller naboer) og tag en personlig snak med dem. Det virker.

Definer opgaven skarpt og tidsbegrænset

Sjældent har jeg set en så simpel ændring gøre så stor en forskel. I stedet for at spørge: Vil du være med i stævneudvalget?, så spørg: Vil du bage 20 boller til vores stævne på lørdag?. Den sidstnævnte opgave har en klar start og slutning. Den er overskuelig.

Helt konkret viser erfaringer fra frivilligmiljøet, at mange af dem, der takker nej til faste tillidsposter, gerne vil påtage sig mikrofrivillighed - små, veldefinerede opgaver af få timers varighed.[2]

Opsætning af en effektiv frivilligbank

Her er den kritiske fejl, jeg nævnte tidligere: At antage, at alle frivillige kan eller vil lave det samme. Løsningen (og det tog mig to år at indse dette) er at bygge en frivilligbank opsætning. Dette er et system, hvor folk kan skrive sig på en liste med deres specifikke kompetencer og interesser.

På den måde ved I præcis, hvem I kan kontakte, når I mangler en fotograf, en handyman eller en til bogholderi. Når man matcher opgaven med personens interesse, øges chancen for et ja markant. Folk elsker at bruge deres faglighed til at gøre en forskel.

Brug digitale platforme klogt

Gør det nemt at finde jer og melde sig. Slå jeres ledige, specifikke opgaver op på platforme som Frivilligjob.dk eller del lokale opslag i Facebook-grupper, når I fokuserer på rekruttering af frivillige i foreninger. Husk dog altid at holde teksten fokuseret på opgaven, tidsrammen og det sociale udbytte.

Sammenligning af metoder til frivilligrekruttering

Forskellige metoder kræver forskellig mængde tid og giver vidt forskellige resultater. Her er et overblik over de mest almindelige tilgange i foreninger.

Det brede opråb (Nyhedsbrev/Facebook)

  • Høj risiko for at virke desperat og skræmme folk væk med uklare forventninger
  • Meget lavt - tager kun få minutter at skrive og sende
  • Når I blot skal informere om, at foreningen eksisterer, ikke til egentlig rekruttering
  • Kritisk lav - resulterer sjældent i nye frivillige

Personlig henvendelse med specifik opgave (Anbefalet)

  • Lav - hvis personen siger nej, har I stadig haft en god relationel samtale
  • Højt - kræver forberedelse, research og en-til-en samtaler
  • Til næsten alle typer opgaver, især mikrofrivillighed og praktisk hjælp
  • Meget høj - de fleste siger ja, når de bliver spurgt personligt om en overskuelig opgave

Frivilligbanken (Systematisk kompetencematch)

  • Moderat - databasen skal holdes opdateret, ellers mister den sin værdi
  • Højt i starten ved opsætning, men meget tidsbesparende i længden
  • Fremragende til specialiserede opgaver som IT, foto, regnskab og kørsel
  • Høj - folk kontaktes kun om opgaver, de allerede har vist interesse for
For foreninger i krise er den personlige henvendelse altid den mest effektive her og nu. På lang sigt vil etableringen af en frivilligbank dog sikre, at I ikke slider de samme få mennesker op, men i stedet fordeler opgaverne ud fra kompetencer.

Håndboldklubbens kamp for at finde trænere

Morten, formand for en stor håndboldklub i Aarhus, stod i august med et akut problem: Klubben manglede tre ungdomstrænere. Hvis de ikke fandt dem, måtte de lukke to hold. Presset var enormt fra forældrene.

Først gjorde Morten det sædvanlige. Han skrev lange opslag på Facebook og i klubbens app, hvor han bad forældrene træde i karakter og tage et "vigtigt ansvar for børnenes fremtid". Efter to uger havde kun én person meldt sig, og vedkommende sprang fra igen efter et par dage, da omfanget gik op for hende.

Vendepunktet kom, da bestyrelsen pillede trænerrollen fra hinanden. I stedet for at lede efter én person til et helt hold, ringede Morten specifikt til fire forældre. Han bad dem ikke om at være trænere. Han bad dem om at stå for opvarmningen i 20 minutter hver tirsdag. Intet andet.

Efter blot to aftener med telefonopkald havde klubben ni forældre, der delte opgaverne mellem sig - nogle tog kørsel, andre opvarmning, andre taktik. Holdene overlevede, og året efter trådte to af forældrene frivilligt ind i den fulde trænerrolle, fordi de nu var trygge ved miljøet.

Vil du vide mere om fordelene ved at engagere sig? Læs mere om hvad giver det at være frivillig?

Opsummering i punktform

Stop de brede opråb

Desperate fællesbeskeder virker sjældent. Udskift dem med personlige anmodninger til udvalgte personer.

Gør opgaven ufarlig

Formuler præcise opgaver med en klar tidsramme, så den potentielle frivillige ved nøjagtig, hvornår opgaven starter og slutter.

Opbyg en frivilligbank

Kortlæg medlemmernes kompetencer, så I kan spørge den rette person, når I for eksempel mangler en til at opdatere hjemmesiden.

Samlet viden

Hvordan spørger man folk om frivilligt arbejde uden at presse dem?

Gør det personligt, men giv dem altid en nem udvej. Sig for eksempel: "Jeg har tænkt på dig til denne opgave, fordi du er god til X, men jeg ved du har travlt, så det er helt i orden at sige nej." Dette fjerner presset og øger faktisk chancen for et ja.

Hvad gør vi, hvis folk er bange for at binde sig?

Brug mikrofrivillighed. Bryd de store ansvarsområder ned i helt små bider. I stedet for at rekruttere et festudvalg, så rekrutter en person til at købe drikkevarer, en til at pynte op og en til at rydde op søndag morgen.

Hvordan tiltrækker man frivillige i en travl hverdag?

Fokuser på fleksibilitet og fællesskab. Gør det tydeligt, at opgaven er afgrænset, og fremhæv det sociale aspekt. Mange vil gerne hjælpe, hvis de samtidig får mulighed for at netværke og hygge sig med andre.

Kildemateriale

  • [1] Mdpi - Foreninger, der skifter fra generelle opslag til personlige anmodninger, oplever typisk en stigning i antallet af ja-svar.
  • [2] Knowledge - Helt konkret viser erfaringer fra frivilligmiljøet, at mange af dem, der takker nej til faste tillidsposter, gerne vil påtage sig mikrofrivillighed - små, veldefinerede opgaver af få timers varighed.