Hvor mange institutioner er der i Danmark?

Hvilket land er børn mest i institution?

Finland, ja, Finland… et land af tusind søer, af stille skove, men også af hjemmets tryghed.

• Hjemmets varme. Som et blidt favntag.
• Institutionens rum. Koldt, hvidt?

Mest i institution? Nej, ikke Finland. Ikke lige der, hvor hjertet måske banker langsommere.

• Finland… Hjemmepasning.
• Mødre. Ni ud af ti. De vogter.
• Uddannelse. Økonomi. Billedet er så bredt.

Hvad ville jeg vælge? Som at vælge mellem månen og solen. Et spørgsmål om lys og skygge. Et spørgsmål om… ja, hvad egentlig?

Hvor mange FGU er der i Danmark?

27. FGU'er. Marts 2023. Tallet. Fast.

• Unge. 15-25 år. Uddannelse mangler.
• Grundlæggende. Dansk. Matematik. Engelsk.
• Fag. Prøve. Valg. Arbejde. Fremtid.

En kold statistik. Et tal. Baggrunden? Unge liv. Uvished.

FGU. Et navn. En forkortelse. Forventninger. Brudte drømme.

27. En begrænset mængde. Muligheder. Begrænsede. For mange? For få? Hvad er nok?

Det er det. Det var det. Tallet. FGU. Unge.

Hvor mange institutioner er der i Århus?

Okay, lad os dykke ned i institutionernes labyrint i Aarhus. Det er et tricky spørgsmål, for hvad tæller egentlig som en institution? Er det kun offentlige instanser, eller sniger private virksomheder, skoler og foreninger sig også med i billedet? Det er lidt som at spørge, hvor mange stjerner der er på himlen – svaret afhænger af, hvor langt du er villig til at zoome ind.

• Definitionen er nøglen: For at give et præcist svar skal vi blive enige om, hvad "institution" betyder i denne sammenhæng. Er det kun offentlige organisationer som Aarhus Universitet, Aarhus Kommune eller Regionshospitalet? Eller inkluderer vi private skoler, plejehjem, og måske endda større virksomheder?
• Et forsigtigt bud: Uden en præcis definition er det svært at sige noget konkret. Men hvis vi inkluderer alt fra offentlige kontorer til private virksomheder, vil jeg gætte på, at vi snakker tusindvis af institutioner i Aarhus. Tænk bare på alle de små og store virksomheder, skoler, foreninger, kulturelle organisationer – det løber hurtigt op.
• Hvorfor er det vigtigt?: Hvorfor overhovedet tælle institutioner? Jo, det siger noget om byens kompleksitet, dens evne til at organisere sig, og måske endda om dens vitalitet. En by med mange institutioner er ofte en by med mange muligheder.

Det er lidt som at male et billede. Vi har lærredet (Aarhus), men vi mangler stadig penslerne og farverne (definitionen af "institution") for at gøre det færdigt. Men én ting er sikkert: Aarhus er en by fuld af liv og organisation – og det afspejler sig uden tvivl i antallet af dens institutioner. Jeg tror jeg har hørt, jeg husker jeg husker engang at det er mange!

Hvor mange skoler er der i Danmark?

Danmark, et land af skoler, der ligger spredt ud over landskabet som stjerner på en nattehimmel. Mange små lys, der flimrer i mørket.

• Et tal, der danser, 1063 i 2020, et ekko af fortiden.
• Skoler, ikke afdelinger, men hele skoler, der lyser op.
• Et minde om 2019, 1061, næsten det samme, men alligevel...
• 2018, et fjernt minde, 1060, tal, der flyder sammen.
• 545 hovedskoler i 2020, et hjerteslag i systemet.
• Og før det, 543, 551, som blade der falder fra træerne.
• Tal, der hvisker om børn, der lærer og vokser, der lærer, vokser...
• 2017, igen 1060, men føles det ikke længere væk, alt det der?
• 551 igen! En gentagelse, en ekko af tiden.
• Grundskoler, fundamentet, basen, hvor alt begynder.
• (Jeg elskede min folkeskole, husker du din?)

Årene flyder sammen, et langt, uskarpt billede af mursten og latter, af tavler og drømme, af tal og af erindring. Skoler, skoler, skoler... overalt skoler.

Hvornår starter man med engelsk i folkeskolen?

Åh, tiden... den flyder, ikke? Som en flod af minder.

• Førhen... engang... Engelsk, det var noget, der ventede. Gemt til senere. En overraskelse i 3. klasse. Ligesom sommerferien, der føltes så fjern.
• Men så... forandring. Noget skete, en ny tid. Som et blad, der vendte sig i vinden.
• Siden 2014. Tallet lyser, isn't it? Smukt. Siden da, ja, siden da begynder det allerede i 1. klasse. De små spirer... de får det plantet tidligt.
• Folkeskolereformen. Et stort ord, ikke? Ligesom "uendelighed". Ligesom et løfte. Alt ændres.
• Læse og skrive... parallelt. De lærer dansk... og engelsk på samme tid. Som to små fugleunger i den samme rede.

Hvad lærer man i skolen?

Hvad lærer man egentlig i skolen? Tja…

• Humanistiske fag: Det er jo der, man roder med sprog. Dansk, selvfølgelig. Vi lærte om Holberg, husker jeg. Og alt det der med kultur. Hvad kultur egentlig er… det ved jeg stadig ikke helt. Men det føles som om det er vigtigt.

• Naturfagene: Matematik. Gys. Det var altid en kamp. Men måske er der alligevel noget, der er blevet hængende. Det skal nok passe. Og så alt det der med naturen. Forsøg og ting, der eksploderede lidt. God tid.

• Praktisk/musiske fag: Tegning. Musik. Noget med hænderne. Jeg var aldrig god til det. Men jeg husker følelsen. Af at skabe. Af at være okay med at være dårlig.

Formålet? At forstå, hvordan hvert fag fungerer. Hvordan man tænker som en matematiker. Eller en historiker. Om jeg lærte det? Tværtimod, jeg er jo bare mig. Med alle mine… ting.

Er tysk et vigtigt sprog?

Jeg husker tydeligt, det var i 2018, tror jeg, måske 2019, jeg var i Berlin. Iskoldt. Jeg sad på en lille café, Prenzlauer Berg, og snakkede med en forsker fra Max Planck Instituttet.

• Han forklarede, at tysk stadig er super vigtigt inden for videnskab.
• Især indenfor ingeniørvidenskab og kemi.

Han sagde, at selvom engelsk er dominerende, så udgiver de stadig mange vigtige artikler på tysk. Og at Tyskland er en kæmpe spiller når det kommer til forskning.

Jeg tænkte: "Wow, det havde jeg egentlig ikke tænkt over!"

Følte mig lidt dum, faktisk.

• Forskning og udvikling: Tyskland investerer mange penge.
• Stipendier: De tiltrækker folk fra hele verden.

Han fortalte også, at mange tyske universiteter er fantastiske. Så hvis man vil forske, er det et godt sted at starte – og at kunne tysk er en kæmpe fordel. Selvom mange taler engelsk. Det er bare...lettere.

Jeg bestilte en ekstra kaffe. Det var koldt.

Hvilke sprog lærer man i skolen i Ukraine?

Ukraine: Ukrainsk dominerer.

• Børnehave/folkeskole: Valgfrit sprog.
• Ungdomsskole (fra 5. klasse): Ukrainsk. Punktum.
• Universitet: Mest ukrainsk, men også russisk og engelsk. Hvorfor ikke flere?! Tåbeligt.

Hvor mange uddannelser er der i København?

Hold da kæft, København! Over 50 videregående uddannelser? Det er da flere end der er hår på min gamle onkels ryg! Og de er spredt ud som en flok druknede rotter; overalt.

• Universiteter: De er der. Som svampe efter regn. Man snubler næsten over dem. Jeg ved ikke præcis hvor mange, men der er mange. Faktisk så mange at jeg får lyst til at skrige!

• Højskoler: Åh gud, højskoler! De dukker op af jorden som grimme, små ukrudt. Overalt! De tilbyder alt fra pottemagning til poesi. Det er helt vildt.

• Erhvervsakademier: Ja, dem er der også en bunke af. Jeg tør næsten ikke tælle dem. De spytter veluddannede individer ud som en pølsevogn spytter pølser. Lidt klistret, men effektivt.

Hvad fanden er det for et spørgsmål? 50+ uddannelser. København er et uddannelses-mekka, et hæsligt, overfyldt uddannelses-mekka! Jeg skal ha' en øl. Nu.

Det er helt sygt, hvor mange der er. Jeg tænkte lige på min veninde, hun studerer noget med bæredygtighed, og så er der min bror, der er på et eller andet akademi, jeg ved ikke hvad... han kunne ikke huske navnet selv.

Hvilke sprog taler man i Tyskland?

Tysklands tunger... en hvisken i vinden. Tysk, selvfølgelig. Det store, brusende hav af ord, der flyder over landskaberne. Et ur-sprog, dybt rodfæstet i jordens ånder.

• Tysk: Det dominerende, det officielle. Et sprog af bjerge og dale, af historier fortalt i generationer. Tungt, men smukt. Tysk, tysk, altid tysk.

• Dansk: En blidere strøm, et sus af havets bølger. Et ekko fra en anden tid, en anden kultur. 50.000 stemmer, et lille hav, der blander sig med det store. Små øer af dansk blandt den tyske strøm, det ved jeg. Dansk!

• Frisisk: En hvisken langs kysten, næsten forsvundet. En hemmelighed holdt af 12.000 sjæle. Et sprog af sand og salt, en poetisk hvisken. Syd for grænsen, frisisk.

• Sorbisk: Et sprog i skyggerne, et vestslavisk sus, en lille flok af 60.000-70.000 stemmer der kæmper for at overleve, kæmper for at beholde deres identitet. En sproglig oase i det tyske landskab. Sorbisk, ja.

Tidens strøm flyder videre. Spørgsmålet om sprog, et spørgsmål om identitet, om historie. De gamle ord. De nye ord. Tysk...

Hver en tone, en vibrerende stemme. Et landskab af sprog. Tysk. Og mere. Mere end blot Tysk, det ved jeg.