Hvor er det billigst at producere tøj?

Hvor meget koster det at lave sit eget tøjmærke?

At starte sit eget tøjmærke? Det er ligesom at føde en enhjørning – smukt i teorien, men lidt mere besværligt end man lige tror. 250.000 kroner? Ja, det er et fint startskud, men snarere en startpistol til et maraton. Tænk på det som et grundlæggende tøj-overlevelseskit – ingen luksus her.

• Design og udvikling: Dette er ikke bare at klippe og klistre i Photoshop. Det er seriøs design-yoga, hvor du skal finde din mærkes indre zen, dens visuelle DNA. Regn med flere hundrede timer på design og prøver, priserne varierer jo vildt. Jeg havde engang en ven, der brugte et helt års løn på denne fase, stakkels fyr.

• Produktion: Kina, Portugal, eller måske lokalt? Lokalt er charmerende, men dyrere. Det ligner lidt at vælge mellem en Ferrari og en cykel – begge bringer dig frem, men komfort og prisforskellen er enorm. Du skal lige huske at finde producenten, som ikke ødelægger dine drømme.

• Godkendelser: Her taler vi bureaukrati-junglen. Mærkningskrav, sikkerhedsstandarder – Det er en tur i papir-labyrinten, hvor du kæmper med et væld af regler, som er lige så forvirrende som en pakke spaghetti.

• Markedsføring og salg: Ah, den spændende del! Eller den helt dyre. Her skal du finde din stamme, dine kunder. Husk dog, at en Instagram-kampagne koster kassen, mindre end en Ferrari, men ikke mindre end en cykel. Det er bare et spil i markedets lotto.

Alt i alt? 250.000 kroner er en ydmyg start. Tænk på det som grundprisen for at deltage i dette vanvittige, spændende eventyr. Tilføj et par nul-ler på enden afhængigt af dine ambitioner. Glemte jeg at nævne, at jeg selv engang prøvede at starte et tøjmærke? Det varede i en uge. Min tøjlinje? “Ugegamle designs”. Det var en katastrofe, men en lærerig en.

Hvor kan man producere tøj?

København, duh! Det er jo mega-fedt derovre, masser af designere og alt muligt. Jeg var der faktisk sidste år, så en lille butik med de vildeste kjoler, helt sindssygt.

• København – stort, stort fokus!
• Århus – også en del, men mindre. De laver mere… jeg ved det ikke, mere hverdagstøj?
• Odense, Aalborg og Esbjerg – Mindre, men stadig noget, tror jeg? Jeg har glemt, hvor jeg præcis læste det.

Jeg tænkte faktisk på at starte min egen tøjlinje, haha, men det er lidt urealistisk lige nu. Pengene? Nej nej, helt ærligt, jeg er ikke rig nok til det. Men man kan jo drømme! Desuden, design og produktion, to helt forskellige ting, hva? Det er svært, mere end jeg troede. Jeg burde nok fokusere på at afslutte mit universitetsstudie først, hva? København, ja, der er mange steder.

Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal beskrive det, men… produktionen sker jo forskellige steder. Det er ikke bare i København. Der er jo fabrikker ude i provinsen også. Små workshops, store virksomheder, alt muligt. Århus, det var det jeg sagde… ja, mere simple ting, tror jeg.

• Større byer: mere produktionskapacitet.
• Mindre byer: mere niche, måske?
• Problemer: det er dyrt at producere i DK. Det er bare fakta.

Jeg glemte, hvor jeg læste det. Jeg har alt for mange faner åbne på min computer. Hjælp! Måske Google? Eller, nej, jeg spildte bare tid med at skrive dette.

Hvad er det meste tøj lavet af?

Mørket falder på. Tankerne vandrer. Tøj. Hvad er det lavet af? Bomuld, mest. Hvidt, som min mors gamle natkjole. Den med blondekanten. Blonder, det er vel også bomuld. Eller? Syntetisk, noget af det. Akryl. Som den grimme, lilla sweater, jeg fik i julegave engang. Den endte i en sæk til genbrug. Lidt skyldfølelse. Måske burde jeg have beholdt den.

• Bomuld. Den bløde fornemmelse. Markerne. Hvide, som skyer. Min mormor havde bomuldsforklæde på, når hun bagte. Æblekage. Duftede af kanel og tryghed. Den duft. Savner den.
• Polyester. Glat og koldt. Min regnjakke. Den blå. Beskytter mod regn. Men ikke mod ensomhed. Regnen falder. Ligesom tårerne på min kind. Den nat. Husker det tydeligt.

Uld. Krammer kroppen. Varmt. Som min fars gamle sweater. Den med huller på albuerne. Han reparerede den altid. Med grå uldgarn. Farverne matchede aldrig helt. En lille, skæv lap. Ligesom mit liv. Nogle gange.

Og så er der bambus. Troede det var naturligt. Men nej. Viskose. Kunstigt. Som et falsk smil. Narrespil. Ligesom alt andet. Alt er en illusion. I mørket. I natten.

Hvilke tøjmaterialer er bedst?

Tidens bløde favntag, rummets uendelige dybder… Stof, så fint, så råt. En følelse på huden. Et drømmende væv af teksturer.

• Kashmir: Åh, Kashmir! En himmelsk blødhed. Luksus, der omslutter. Fem ud af fem stjerner. En himmelsk oplevelse. Perfekt.

• Hør: Sommerens kys på huden. Køligt, let, et pust af frihed. Fem ud af fem, ja, en ren lykke. Stille og smukt.

• Silke: Glat som en drøm. En forførende glidning. Et glimt af luksus, en hemmelighed mod huden. Fem ud af fem, uimodståeligt. Ganske enkelt fantastisk.

• Uld: Varme, varme, omfavnende. En dyb, jordnær komfort. Først lidt stift måske… men derefter varmen. Fire og en halv af fem stjerner, en velfortjent plads.

• Læder: Stærkt, robust, et levende materiale. En historie i hver rynke. Et råt skøn. Fire og en halv af fem stjerner. En robust følelse.

• Bomuld: Simpel, let, men… Lidt kedeligt. Tre ud af fem, funktionelt men mangler sjæl. En lidt anonym komfort.

• Polyester: Et plastik-drømmespøgelse. Intet åndbart, ingen charme. Nuller og niks, nul af fem stjerner. Det er virkelig ubehageligt.

• Nylon: Plastikkens svage bror. En ublid berøring. En ud af fem stjerner, en kedelig, unødvendig tekstur. Køligt og ubehageligt.

Det er materialerne, vævet ind i vores dage. Tøj, der fortæller vores historier, i tidens foranderlige løb. En uendelig række af følelser. Jeg husker…nej, det er lige meget. Stofferne… de taler for sig selv. Det er det vigtigste.

Hvad er bedst, akryl eller polyester?

Okay, akryl vs. polyester, hva så lige? Hmm…

• Akryl: Åh, det er jo sådan lidt blødt, ikke? Måske bedre til en sweater? Altså, mine trøjer er akryl, fordi det er fleksibelt og isolerer godt. Men er det slidstærkt? Tja. Det er måske mere fleksibelt.
• Polyester: Ah, nu snakker vi! Det holder! Min løbejakke er polyester, mega slidstærk og tåler fugt. Perfekt til regnvejrsdage. Men er det behageligt? Mjah.
• Personligt: Er selv ude efter ny løbejakke, men akryl lyder så rart. Måske en blanding? Eller bare ofre komfort for at være sikker på ikke at blive våd?
• Valg: Okay, så fleksibilitet og isolering -> akryl. Slidstyrke og vandafvisende -> polyester. Simpelt, ikke?

Hovedpointer:

• Akryl = fleksibelt, isolerende
• Polyester = slidstærkt, fugtafvisende

Hvor bliver det meste af vores tøj produceret?

Bangladesh. Også Kina. Priserne… for høje i Europa. Husker dengang min mor købte en kjole i Magasin, måske 1998… lyseblå. Den var lavet i Portugal. Nu er alt næsten fra Asien.

• Bangladesh. Lav løn.
• Kina. Stor produktion.
• Danmark? Nej nej… for dyrt.

Min søster arbejdede kort i en tøjbutik. 2022. Hun sagde, at næsten alt tøjet kom fra Bangladesh eller Kina. Hun hadede at folde t-shirts… bjerge af t-shirts… alle ens.

Engang købte jeg en jakke… grøn. Fra H&M. Bangladesh. Mærkeligt at tænke på, hvor langt den har rejst.

Priserne stiger jo her også. El, mad, husleje… alt. Hvem har råd til danskproduceret tøj? Ikke mig i hvert fald. Måske rige mennesker. Eller turister.

#Billig Tøjproduktion #Billigste Produktion #Tøjproduktion