Hvad tjener staten på elafgift?

Hvad tjener staten på elafgift: Markant fald i provenu

Forbrugere betaler faste bidrag til statskassen over elregningen. At undersøge hvad tjener staten på elafgift belyser de økonomiske konsekvenser af politiske lempelser. Forståelse for afgiftens udvikling sikrer overblik over ændringer i de samlede energiomkostninger. Læs de præcise detaljer om statens ændrede indtægter.

Hvad tjener staten på elafgift?

Elafgiften er en statslig punktafgift, der lægges på hver kilowatt-time (kWh) elektricitet, som forbrugerne bruger. Tidligere udgjorde denne afgift omkring 25% af den samlede elpris og var en betydelig kilde til grønne afgifter statens indtægter – herunder cirka 74 milliarder kroner samlet set i 2021.^[2] Forholdene omkring afgiften har dog ændret sig markant med politiske beslutninger, der midlertidigt har sænket den markant.

Hvordan fungerer elafgiften i praksis?

Elselskaberne opkræver elafgiften på statens vegne som en fast del af den regning, du modtager for dit strømforbrug. Pengene går direkte i statskassen som en almindelig indtægt og er ikke øremærket specifikke formål. Ud over selve elafgiften lægges der også 25% moms på de afgiftspliktige poster, hvilket betyder, at staten samlet set opkræver moms af både strøm, tariffer og afgifter.

Mange brugere bliver ofte overraskede over at se, hvad går elafgiften til og at en stor del af elregningen tidligere ikke gik til at betale for selve strømmen, men i stedet til statens afgifter. Det kan være svært at gennemskue elregningen, når satserne ændrer sig politisk fra år til år.

Historisk udvikling og nylige ændringer i satserne

I perioder som 2021 lå energiafgifter og grønne afgifter på et højt niveau med betydelige indtægter til statskassen, og mange spurgte sig selv, hvor meget er elafgiften egentlig. Med de seneste finanslove er den almindelige elafgift dog blevet sat drastisk ned for at aflaste forbrugerne. For eksempel er elafgiften i 2026 og 2027 sat ned til EUs absolutte minimumssats på 0,8 øre pr. kWh ekskl. moms (svarende til 1 øre inkl. moms).^[1] Dette er et enormt fald sammenlignet med tidligere år, hvor afgiften alene udgjorde en stor del af kiloprisen. Samtidig er statens provenu fra disse energiafgifter faldet markant i disse perioder.

Hvorfor opkræves elafgiften overhovedet?

Når man undersøger hvad tjener staten på elafgift, skal man huske, at afgiften blev oprindeligt indført for at dæmpe danskernes elforbrug og understøtte miljø- og klimapolitikker ved at gøre det dyrere at bruge energi. Selv om afgiften i visse perioder er reduceret til et minimum af politiske årsager, forbliver den en central del af den danske skattestruktur på energiområdet. For virksomheder er der særlige regler om godtgørelse, mens private forbrugere betaler den gældende sats via deres elleverandør.

Det skal bemærkes, at transporten af strømmen betales særskilt gennem nettariffer til det lokale netselskab og Energinet. Det er derfor vigtigt at skelne mellem selve statens afgift og de udgifter, der går til den fysiske vedligeholdelse af elnettet.

Sammenligning af elafgiftens komponenter og modtagere

Elafgift (Staten)

- Generelle indtægter til statskassen og regulering af forbrug

- Elselskaberne på statens vegne

- Varierer politisk - nede på minimumssats i 2026 og 2027

Nettariffer (Netselskabet)

- Drift, vedligeholdelse og udbygning af elnettet

- Lokale netselskaber og Energinet

- Afhænger af geografi og det fysiske forbrugs mønster

Moms (Staten)

- Statlig indtægt på 25% af de afgiftspliktige poster

- Elselskabet sammen med regningen

- Fast 25% oven på elpriser, tariffer og afgifter

Mias husstand og ændringen i elafgiften

Mia, en 34-årig kontorfunktionær i Aarhus, plejede at studere sin elregning med bekymring, fordi afgifter udgjorde en massiv del af den samlede pris.

Da hun først hørte om politiske nedsættelser af elafgiften, var hun skeptisk og troede ikke, det ville batte noget på hendes årlige budget på omkring 4.000 kWh.

Da ændringerne trådte i kraft, og afgiften faldt til EU's minimumssats, opdagede hun en mærkbar forskel på sine månedlige udgifter uden at ændre sine vaner.

Resultatet betød en markant besparelse på elregningen, hvilket gav luft i budgettet og mindskede hendes månedlige stress over de svingende energipriser.