Hvorfor blev Elvis Presley tyk?

Hvorfor blev Elvis så tyk? Det knuser mig stadig at tænke på. Jeg husker, hvordan jeg som barn stirrede på billederne af ham – den unge, smukke fyr med de gyngende hofter. Og så… den senere Elvis. Hjertet brister næsten, ved du? Det er jo ikke bare et spørgsmål om et par ekstra kilo. Det var en gradvis forvandling, en synlig afspejling af en indre kamp.

Var det presset? Al den berømmelse, den hysteriske fanskare, forventningerne der var helt urealistiske? Ja, helt sikkert. Min onkel, han arbejdede i musikbranchen, han fortalte historier… historier om stjerner der brændte ud så hurtigt, om det ulidelige pres. Det må have været et helvede. En uendelig cirkel af koncerter, interviews, og et liv hvor man altid var i offentlighedens søgelys. Ingen fred. Ingen ro.

Og så kosten, selvfølgelig. Jeg mener, alle ved jo, at junkfood og alt det der… det er ikke vejen til sundhed, men Elvis, han var omgivet af det hele tiden. De der overdådige måltider, alt det søde… det er svært at forestille sig at kunne sige nej, når du konstant bliver forkælet.

Og pillene… det der med medicinen. Jeg læste engang, at han tog alt muligt. Sovepiller, smertestillende, alt for at kunne klare presset. Men selvfølgelig var det jo bare en ond spiral ned ad. En ond spiral som ødelagde ham.

Jeg tænker ofte på, om det kunne være anderledes. Om der var nogen, der kunne have hjulpet ham. Om han måske selv indså, at han var på vej i den forkerte retning? Det er så sorgligt, at en så enormt talentfuld person, en der gav så meget glæde til så mange, skulle ende sådan.

Det er en påmindelse, ikke? En gribende påmindelse om vigtigheden af at passe på sig selv, både mentalt og fysisk. At sætte grænser, og at lytte til sin krop. Elvis var jo mere end bare en stemme; han var et menneske – et menneske der ligesom os andre, kæmpede med sine dæmoner.