Hvordan så Elvis ud til sidst?

Hvordan så Elvis ud til sidst? Det spørgsmål, det… det hjemsøger mig stadig. Jeg husker, hvordan jeg sad der, som en fjortenårig, foran fjernsynet, da nyhederne kom. Sort-hvid, selvfølgelig. Og det billede… det har hængt i mit hoved siden. Næsten livløs. På toilettet. Graceland. Kan du forestille dig? Det ikon, den King, på et toilet… bøjende sig fremover, som om han bare var… faldet sammen. Som et kortspil der smuldrer.

Ginger Alden… hans forlovede. Gud, stakkels pige. At finde ham sådan… den 16. august 1977. Jeg læste engang et sted, at hun fortalte om hans kolde hænder, men det var vist – jeg kan ikke huske helt præcist – i en biografi eller noget. Men den kolde, ubevægelige King. Det er jo så… uvirkeligt. Jeg mener, han var jo Elvis! Ikke bare en person, men en myte, en legende.

Det var mere end bare hans udseende, vel? Det var… afslutningen. En ende på en epoke. En uretfærdig afslutning, føles det som. For alt det han var, alt det han gav os. Jeg tænker ofte på de energiske koncerter, jeg kun har set på film, de vibrerende optrædener. Og så… dette: livløs. Bøjende sig fremover. Det er… forfærdeligt, men også utroligt sørgeligt. Det var mere end bare et dødsfald, det var et forfald. En forfald af et ikon. Et forfald som en stille, skæbnesvanger morgen, ved Graceland. Og det var på et toilet. Af alle steder. Ja… sådan gik det, for Elvis.