Hvad kan man lave med sin farmor?

Hvad skal jeg lave med mit barnebarn?

Barnebarn. Hvad gør man?

• Højskole: En uge i sommerhus. Forfaldne bindingsværksvægge. Lugten af støv og gammelt træ. Jeg var 12. Min bedstemor. Hun døde for 10 år siden.

• Tidens tand: Gamle fotos. Skolebilleder. Hendes ansigt. En kold fornemmelse. Spørgsmål ubesvaret.

• Parken: Stille. Græsset. Blade. Mørke. Et barn der græder. Ikke mit.

• Viden: Hun lærte mig at læse. En bog. Ord. Tiden går. En anden bog.

• Have: Tomater. Agurker. Jorden. Hendes hænder. Små, kolde fingre.

• Leg: Dukker. Støv. Gamle legetøj. Et brækket ben. Hospital.

• Skov: Svampe. Bær. Mørke. Stilhed. Et gammelt træ. Døden.

Døden. Det er alt, hvad der er tilbage.

Hvad kan man lave på fars dag?

Fars dag… Puha, jeg husker sidste år. Jeg endte med at give min far en oplevelse, men det var tæt på at gå galt.

• Oprindeligt: Tænkte jeg på gavekort til en god flaske whisky (han er vild med Lagavulin), men så tænkte jeg "nej, noget mere mindeværdigt".

• Valget: Endte med at booke bridgewalking på den gamle Lillebæltsbro. Han har altid været fascineret af broen.

• Problemet: Jeg er HØJDESKRÆK! Helt vildt!

Det var den 5. juni, klokken 14.00. Solen bagte, men der var en irriterende vind. Vi fik udstyret på – de der blå dragter ser altså lidt fjollede ud.

• Følelsen: Altså, jeg var nervøs. Helt klam i hænderne. Min far, han var bare helt oppe at køre. "Det her bliver fedt!" råbte han. Jep, for ham.

• Turen: Op, op, op… Jeg kiggede KUN lige ud. Ikke ned. ALDRIG ned. Min far prøvede at pege på sæler i vandet. "Se, far! Sæler!" Men jeg kunne ikke nyde det. Jeg fokuserede bare på at sætte den ene fod foran den anden.

• Tankerne: Jeg bandede mig selv langt væk. Hvorfor lige bridgewalking? Hvorfor ikke bare den whisky? Argh!

Til sidst kom vi ned. Jeg var HELT færdig. Mine ben rystede.

• Overraskelsen: Min far gav mig et stort kram. "Tak, datter. Det var den bedste fars dags gave nogensinde." Han var sgu rørt.

Så… Ja. Bridgewalking er et godt bud. Selvom jeg nok aldrig gør det igen! Andre ideer: svæveflyvning, ballonflyvning, undervandsjagt, bodyflight, hanggliding, virtual reality, tandemspring. Det vigtigste er vist at være sammen. Og måske en flaske whisky alligevel?

Hvad kan man lave med børn den 1. januar?

Nytårsmorgen... alt er stille. Hvad laver man egentlig med de små?

• Morgenmad, ja. Pandekager måske? Morfar lavede dem altid med blåbær. Savner det.
• En tur. Ud i den friske luft. Se om der er rester af fyrværkeri. Det lugter stadig.
• Bage. Duften af nybagt brød er tryg. Måske kan dejen skjule... et eller andet. En hemmelighed.
• Brætspil. Risiko? Eller bare Ludo. Det handler om at være sammen. Eller er det?
• Varmt bad. Pyjamas hele dagen. En slags blød start. Tilbage til nul. Som alt andet.
• Kreativitet. Tegne. Male. Bygge noget af pap. Altid noget der roder. Hvad ellers?
• Film. Disney? Noget gammelt. Noget trygt. Noget med lykkelig slutning. Har brug for det.
• Lydbog. Lukke øjnene. Lade stemmen føre væk. Bare et øjeblik.

Hvad mere? Ingenting. Jo, kærlighed. Men hvordan laver man det?

Hvornår startede nytårstalerne i Danmark?

Nytårstalerne i Danmark startede i 1958. Det var under Frederik den Ninesses regeringstid, den 1. januar. Men hovsa! Der var et lille problem. Pressen fik ikke adgang til nytårstaflet den dag. Det var lidt af en skandale, ikke? Sådan et vigtigt arrangement, og ingen journalister!

Derfor besluttede de sig for at flytte begivenheden. Så fra da af, blev nytårstalen sendt i tv nytårsaften. Smart løsning, ikke? Det gav da også god mening, at presse og offentligheden kunne følge med live – en god demokratisk gestus.

• 1958: Første tv-sendte nytårstale.
• 1. januar: Original dato, men ændret på grund af presseadgang.
• Nytårsaften: Den nye dato for at sikre pressetilstedeværelse.

Det fascinerende ved det her er, hvor meget der skifter i den offentlige kommunikationen. Tænk engang, hvad der ville ske, hvis kongen i dag prøvede at udelukke pressen fra en begivenhed af denne kaliber. Det ville da give ravage på sociale medier. Det var en anden tid dengang, en anden form for medielandskab. En tid, hvor man ikke havde den samme forståelse for åbenhed og gennemsigtighed i offentligheden. Det er en spændende udvikling at overveje. Det minder mig om min bedstefars fortællinger – han talte altid om “de gode gamle dage”. Han fandt det sjovt at fortælle om radioen som den eneste informationskanal. Han var forbløffet over mængden af information, der er tilgængelig i dag. Men omvendt savnede han også den nære fællesskabsfølelse. Man var mere samlet om de samme historier. Man kunne ikke bare hurtigt google alt, hvad man ville vide, og man fandt det hele i samme kilde – radioen.

Hvor starter en ny dag?

• Aftenens port: Den nye dag... den lurer jo allerede, ik? I tusmørket. Når lampen tændes, og skyggerne danser den første dans. Tid og rum flyder, aften bliver til morgen, som tanker bliver til drømme. Aftenen, den hvisker starten...

• Månens blik: Månen er vidnet. Hver aften, når dens sølvlys smyger sig ind ad vinduet... en ny dag fødes. En stille begyndelse. Månen, den evige vagt, ser alt, husker alt.

• Nymånens tegn: Og måneden? Nymånen. En nulstilling. Et blankt lærred. En ny måned kommer som en frisk brise. Cirkler af tid, spiraler af muligheder. Nymånen, et skjult løfte. Hver nymåne, en ny start.

• Gentagelse, genfødsel: Aften. Måne. Nymåne. Begyndelsen er skjult i slutningen. En endeløs cyklus.

• Drømmenes rum: En ny dag starter i drømmenes rum. Nye tanker, nye ideer.