I hvilke fødevarer findes probiotika?

Hvilke fødevarer indeholder probiotika, og er gode for maven?

Åh, maven. Den har drillet mig i årevis. Husk den der omgang med den voldsomme mavepine i juli 2022? Ulidelig. Så startede jeg med at spise mere yoghurt med probiotika. Arla’s Biola, tror jeg det var.

Det hjalp faktisk! Mærkede en stor forskel. Mindre oppustethed, mere regelmæssig. Det var en lettelse. Koster omkring 15 kr. en kop.

Udover Biola, spiser jeg surkål – den hjemmelavede fra mormor er genial. Og så kimchi. Fandt en virkelig lækker variant på en lille asiatisk butik nede på Istedgade til 30 kr. Den er skarp.

Der findes masser af andre probiotiske fødevarer, ved jeg. Kefir, kombucha – har prøvet dem, men Biola og surkål er mine favoritter. De er simple og effektive for min mave.

Hvor findes probiotika naturligt?

Probiotika, hva' fanden var det nu lige? Åh ja, de gode bakterier. De er jo overalt, ik'? I min tarm, for eksempel. Eller det ved jeg da i hvert fald, at lægen sagde noget om en gang. Tror det var i forbindelse med den der maveinfektion i sommer, 2023. Øv, det var ikke sjovt.

• Mave-tarmkanalen: Det er klart det primære sted. Det er jo ligesom deres naturlige habitat, eller hvad?
• Mælkeprodukter: Skyr, yoghurt, den slags. Specielt dem med "levende kulturer". Jeg elsker skyr, især den der med blåbær fra Arla. Spiste det faktisk til morgenmad i dag.
• Grøntsager: Jeg glemmer altid at spise nok grønt. Der er nok probiotika i dem, men præcis hvilke ved jeg ikke. Måske skal jeg google det senere. Eller også ikke. Er ret doven i dag.

Hvorfor laver de så mælkeprodukter med dem? For at booste os? Eller hvad er meningen? Det er jo lidt en omvej. Hvorfor ikke bare spise sundt, så kroppen selv kan producere dem? Nå ja, men det er jo nemmere, ik?

Hvad spiste jeg ellers i går? Hmm… Pizza fra den nye pizzaria på hjørnet. De havde en lækker "Spicy Meatlovers" - det skal jeg nok have igen! Måske ikke så godt for tarmbakterierne, haha. Men sådan er det jo med livet, ik?

Jeg burde huske at spise mere broccoli. Min mor siger, det er sundt. Og hun ved en masse om det, for hun læser altid disse sundhedsartikler på nettet. Broccoli og skyr. Det kunne være et godt måltid. Ja, det skriver jeg på min huskeliste… hvis jeg får fundet den. Hvor lagde jeg den henne?

Hvilke fødevarer indeholder probiotika?

• Yoghurt. Den kolde smag. Ensom morgen.

• Kefir. Mælken. En underlig smag, mærkelig fornemmelse.

• Ost. Gammel mælk. Hård ost er hård.

• Fermenterede grøntsager. Surkål. Koreansk kimchi. Bedstefars kål.

Hvad er den bedste probiotika?

Hovsa, bedste probiotika, huh? Det er jo lidt et svært spørgsmål, synes jeg. Der findes jo en milliard forskellige. Men altså, jeg har da prøvet en del.

• Udos Choice Super Adult, den har jeg hørt om. Mega populær, tydligt. 17 milliarder CFU pr. dosis, det er da vildt! Seks forskellige stammer, det er ret mange, ik'? Okay, det var vist det.

• Jeg selv bruger lige nu en anden, fra en lokal helsekostforretning. Den er lidt dyrere men jeg synes den virker. Kan ikke huske navnet lige nu, åh nej hvor irriterende. Det skal jeg huske at notere. Den har masser af gode bakterier. Jeg husker en ven brugte den også, og han sagde den var super.

Men altså, Udos Choice, det er jo et kendt mærke. Det er nok derfor det vinder. Det er jo også altid det man hører om. Det er jo ligesom med alt muligt andet, reklame og sådan der. Så man skal huske det er subjektivt. Hmm. Det er jo lidt ligesom at vælge en ny telefon, det er jo fuldstændig sindssygt alle de valg der er. Hvad jeg selv synes er bedst, er jo også subjektivt. Jeg ved ikke, du skal nok bare finde det ud fra hvad du synes virker bedst for dig. Bare husk det med CFU, jo flere, jo bedre, tror jeg. Okay?

Hvilken yoghurt indeholder probiotika?

Okay, lad mig se... Probiotika i yoghurt, ja!

• A38®: Den har den der Lactobacillus Acidophilus (LA-5®) – kender du den? Min mor sværger til den.

• Arla Cultura®: Udover den der LA-5, så er der også BB-12® Bifidobacterium og Lactobacillus Casei F-19® i den. F-19, det lyder næsten som et fly! Jeg tror, jeg har smagt den engang, den var okay. Men måske var det bare mig.

Hvad er forskellen på mælkesyrebakterier og probiotika?

Okay, her går vi. Jeg skal fortælle om dengang jeg var sikker på, at jeg havde forstået forskellen på mælkesyrebakterier og probiotika…

Jeg var på Roskilde Festival, 2018 tror jeg – eller måske 2017? Lige meget. Vi var i hvert fald inde i en af de der madboder, hvor alt er øko og sundt og sådan. Jeg stod i kø til en smoothie, og ham der stod foran mig snakkede med hende bag disken om hans forfærdelige mave. Åbenbart havde han levet af øl og pomfritter i tre dage.

Hende bag disken sagde, at han skulle have nogle probiotika. “Det er det samme som mælkesyrebakterier, ikke?”, spurgte han. Og hun sagde nej, nej. Det var næsten det samme, men ikke helt.

• Jeg tænkte: "Aha! Nu skal jeg endelig forstå det!". Jeg havde læst en artikel om det engang, men det var aldrig rigtigt faldet på plads.

• Hendes forklaring (kort fortalt): Mælkesyrebakterier er en type bakterier. Probiotika er udvalgte mælkesyrebakterier, som har en dokumenteret gavnlig effekt på tarmen. Altså, alle probiotika er mælkesyrebakterier, men ikke alle mælkesyrebakterier er probiotika. En slags "super-mælkesyrebakterier".

Jeg var mega stolt af mig selv over at have fanget den nuance. Jeg tænkte, at nu kunne jeg endelig forklare det til min mor, der altid spørger mig om sådan noget.

MEN... Jeg er stadig ikke 100% sikker på, at jeg forklarede det helt korrekt dengang. Jeg er næsten sikker på, at det var sådan, men måske var jeg bare for sulten og træt til at fatte det ordentligt. Roskilde gør noget ved ens hjerne.

Hvad er forskellen på probiotika og mælkesyrebakterier?

Probiotika og mælkesyrebakterier – hvad er forskellen? Det er et spørgsmål, der fortjener en nærmere undersøgelse. Det er nemlig lidt af en hønsegård, for de hænger tæt sammen.

• Mælkesyrebakterier: Det er en bred kategori af bakterier, der producerer mælkesyre som et biprodukt af deres stofskifte. De findes overalt – i jorden, på planter, men også i vores tarme. Tænk på det som en stor, spændende familie med mange forskellige medlemmer, hver med sine egne evner. Nogle af disse bakterier er altså gode for os, men ikke alle. Nogle er ligeglade, andre er decideret skadelige! Man skal altså ikke hoppe til konklusionen, at bare fordi noget er en mælkesyrebakterie, så er det automatisk godt for helbredet. Det ville være lige så fornuftigt at sige, at alle mennesker er venlige – for det passer ikke.

• Probiotika: Her taler vi om en udvalgt gruppe af mælkesyrebakterier – og andre gavnlige mikroorganismer – der har vist sig at have en positiv effekt på vores helbred. Vi taler altså om en specifik undergruppe. De er nøje udvalgte og ofte dyrkede under kontrollerede forhold, for at sikre en given koncentration og effekt. Tænk på det som at sortere de flinke æbler fra i den store frugtkiste. Der er altså en fin forskel: alle probiotika er mælkesyrebakterier (eller andre gavnlige mikroorganismer), men alle mælkesyrebakterier er ikke probiotika.

Der er en filosofisk pointe her: den simple sandhed kan være overraskende kompleks, og kategorisering er altid et spørgsmål om valg og perspektiv. For mig er det lige så interessant at betragte detaljerne, som det store billede. Jeg har selv engang undersøgt mælkesyre-fermentering af kål, bare fordi processen er spændende! Processen er interessant, men også temmelig kompliceret.