Hvilke retter findes der i Danmark?

Danske retter: Stegt flæsk er den officielle nationalret

Når vi taler om danske retter, handler det om mere end bare mad; det er en del af den danske kulturarv og folkesjæl. At kende de klassiske retter giver dig indsigt i traditioner og skikke. Udforsk listen over nationalretter og sommeryndlinge, og bliv klogere på, hvad der gemmer sig bag de kendte navne.

Hvilke retter findes der i Danmark? En guide til den danske madkultur

Det danske køkken kan bedst beskrives som en kombination af solid mormormad, innovative frokosttraditioner og en dyb kærlighed til lokale råvarer som kartofler, svinekød og rugbrød. Fra den sprøde nationalret til de højtbelagte kunstværker på rugbrød er maden i Danmark præget af årstiderne og en lang tradition for dansk madkultur og hygge omkring måltidet. Men der er én ting, som de fleste glemmer, når de taler om danske retter - en lille detalje omkring saucen, som jeg vil forklare nærmere i afsnittet om de klassiske middagsretter nedenfor.

Nationalretten: Stegt flæsk med persillesovs

stegt flæsk med persillesovs er Danmarks officielle nationalret og består af tykke skiver stegt brystflæsk serveret med hvide kartofler og en cremet, hvid sauce spækket med frisk persille. Retten er indbegrebet af dansk madtradition og findes på menukortet hos næsten enhver kro med respekt for sig selv.

Interessen for denne ret er massiv. Da der i 2014 blev afholdt en landsdækkende afstemning om danske nationalretter, deltog over 63.000 borgere i processen. Stegt flæsk løb med sejren med 27.893 stemmer, hvilket var over 10.000 flere end andenpladsen, smørrebrød.^[2] Det understreger, hvor dybt forankret kombinationen af sprødt flæsk og persillesovs er i den danske folkesjæl. Hemmeligheden ligger ofte i balancen mellem det salte, fede flæsk og den friske, let bitre persille. Diskussionen går dog stadig på detaljerne – især tykkelsen på flæsket: skal det være papirtyndt og knasende eller have en mere kødfuld kerne?

Smørrebrød - En arkitektonisk frokostoplevelse

Hvis aftensmaden tilhører flæsket, så tilhører frokosten smørrebrødet. Smørrebrød er en åben sandwich baseret på en skive mørkt, kernerigt rugbrød smurt med smør eller fedt og toppet med alt fra sild og leverpostej til fiskefilet og roastbeef.

Rugbrød er fundamentet i den danske kost. Statistik viser, at voksne danskere i gennemsnit indtager omkring 42 gram rugbrød dagligt,^[3] hvilket gør det til den mest dominerende brødtype i landet.

Det er ikke bare mad; det er en videnskab om lagdeling. En klassiker som Stjerneskud kombinerer f.eks. både dampet og stegt rødspættefilet med rejer og asparges. Jeg lærte det på den hårde måde (og med en meget plettet skjorte til følge), at man aldrig må spise smørrebrød med hænderne. Det kræver kniv og gaffel. At forsøge at løfte et højtbelagt stykke med roastbeef og remoulade svarer til at prøve at balancere et korthus i en storm. Det ender altid galt.

Klassiske middagsretter: Frikadeller, medister og mormormad

Når man taler om hverdagsmad i Danmark, kommer man ikke udenom frikadeller. Disse danske kødboller laves typisk af en fars af svine- og kalvekød blandet med mel, mælk, æg og masser af løg. De adskiller sig fra svenske kødboller ved at være større og ofte stegt i rigeligt smør på panden.

Kød spiller generelt en hovedrolle på de danske middagsborde. Analyser af danske spisevaner peger på, at danske retter indgår i cirka 80% af alle aftensmåltider i de danske hjem.^[4] Her er den brune sovs den absolutte konge. Tidligere nævnte jeg en detalje om saucen: I Danmark er brun sovs ikke bare en betegnelse, men en disciplin. Den skal have den helt rigtige farve (ofte hjulpet af madkulør) og en konsistens, der kan hænge på kartoflen. Hvis saucen løber ud over hele tallerkenen som vand, er måltidet reelt mislykket. Det lyder måske overdrevet, men sovs er seriøs business i provinsen.

Tarteletter med høns i asparges

Tarteletter er små, sprøde mørdejsskåle fyldt med en stuvning af kylling og asparges. Det er en ret, der ofte serveres til familiefester eller som forret til julefrokoster. Selvom den virker gammeldags, har den fået en massiv renæssance de seneste år. Faktisk angiver mange danskere tarteletten som en af deres absolutte favoritretter, når det skal være rigtig hyggeligt. For mig er tarteletter forbundet med en vis frygt - frygten for at skallen knækker, før man overhovedet har fået den første bid. Det er en balancegang mellem sprødhed og cremet fyld.

Det søde punktum: Desserter og bagværk

Danmark er verdenskendt for sit bagværk, som internationalt ofte blot kaldes Danish. Men herhjemme skelner vi skarpt mellem wienerbrød, kransekage og de tunge flødekager.

Husk den dessert, der ofte nævnes som svær for udlændinge at udtale: Rødgrød med fløde. Det er en tyk frugtgrød lavet på sommerens bær og serveret med iskold fløde. Om sommeren er koldskål med kammerjunkere dog en af de mest populære desserter. Statistikker fra mejeribranchen indikerer, at danskerne indtager over 12 millioner liter koldskål årligt,^[5] primært i de varme sommermåneder. Det er en forfriskende kærnemælksdessert (eller hovedret på varme dage), der næsten altid serveres med de små sprøde vaniljekiks kaldet kammerjunkere.

Forskellen på de to flæsk-klassikere

Stegt Flæsk

• Pandestegt eller ovnstegt til det er helt sprødt

• Tynde skiver af brystflæsk (sideflæsk)

• Hverdagsmad eller kro-besøg

• Persillesovs og kogte kartofler

Flæskesteg

• Langtidsstegt i ovnen for at sikre saftigt kød og sprøde sværer

• Svinekam eller nakkekam med svær

• Søndagsmiddag, jul eller fest

• Brun sovs, rødkål og brunede kartofler

Mettes første juleaften som kok i Aarhus

Mette, en 28-årig studerende i Aarhus, besluttede at stå for julemiddagen for første gang for at imponere sin familie. Hun ville lave den perfekte flæskesteg, men var panisk angst for de famøse 'bløde sværer', som er enhver dansk koks mareridt.

Hun fulgte en gammel opskrift slavisk, men glemte at tjekke, om stegen lå vandret i ovnen. Resultatet efter to timer? Den ene halvdel var brændt, mens den anden halvdel var gummiagtig og sej. Panikken bredte sig i det lille køkken.

Mette indså, at hun måtte justere højden med sammenrullet sølvpapir under den lave side af stegen og give den et hurtigt skud grillvarme til sidst. Hun holdt øje med ovnen hvert sekund de sidste ti minutter.

Gæsterne hørte det karakteristiske 'knæk', da hun skar stegen for. Sværen var 100 procent sprød, og Mette lærte, at tålmodighed og lidt sølvpapir er de vigtigste ingredienser i en succesfuld dansk julemiddag.