Er grise altædende?

Er grise altædende? Ja, det er de altså! Jeg synes, det er helt vildt fascinerende, hvordan de gumler løs på nærmest hvad som helst. Altså, seriøst, alt fra korn til insekter – og rødder! Husker engang jeg så en gris rode op i en kompostbunke… Den fandt vist et eller andet lækkert dernede, måske en gammel, halvrådden gulerod? Man kan næsten ikke lade være med at beundre deres alsidighed, ikke? De er jo som små, levende skraldespande, på den gode måde, selvfølgelig!

Det får mig til at tænke på, hvor anderledes det må være for de stakkels tamgrise, der bare får serveret korn dag ud og dag ind. Tænk at gå glip af al den spændende variation! I naturen ville de jo have en fest med at snuse rundt og finde alverdens lækkerier. Lidt ligesom dengang min onkel havde grise på gården, de rodepædagoger! De rendte frit omkring og spiste alt fra nedfaldne æbler til… ja, jeg ved faktisk ikke hvad alt. Men de så i hvert fald ud til at nyde det. Det føles bare lidt… uretfærdigt, at tamgrise ikke får lov til at udleve de instinkter. Hvem gider kun spise cornflakes hver dag, vel? Okay, måske en lille overdrivelse, men I forstår pointen, ik’? De fortjener jo at opleve den glæde, der ligger i at finde en lækker orm eller en saftig rod. Bare en tanke.